Kommuner tager anbragte børns løn fra fritidsjob - nu vil flertal ændre loven

15 kommuner bad i 2017 anbragte børn og unge om at bidrage til betalingen for deres anbringelse via løn fra deres fritidsjob. Det skal nu laves om, lyder det fra DF og ministeren.

15 kommuner gjorde sidste år brug af en regel i serviceloven, der gør det muligt at opkræve anbragte børn og unges løn fra deres fritidsjob. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, skriver Information.

Idéen er, at lønnen fra teenagerens fritidsjob skal gå til egenbetaling af den unges ophold på anbringelsesstedet.

Af de 15 kommuner, der oplyser, at de har opkrævet egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år, har 14 af kommunerne tilsammen opkrævet egenbetaling i 49 sager i 2017, viser undersøgelsen. Og det finder socialordfører for Dansk Folkeparti Karin Nødgaard kritisabelt. Hun fremsatte i maj et beslutningsforslag i Folketinget om at få reglen afskaffet.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

»Når vi i forvejen ved, at anbragte børn har så mange odds imod sig i det videre liv både uddannelses- og skolemæssigt, så burde man ikke gøre det her. For jeg synes, at det er vigtigt, at de unge mennesker får et incitament til at få et fritidsjob,« siger hun til Information.

I forbindelse med beslutningsforslaget besluttede regeringen at bede Ankestyrelsen undersøge, hvor mange kommuner der benytter sig af muligheden for at inddrage lønnen fra de unges fritidsjob. Omfanget har nemlig hidtil været ukendt. Nu hvor undersøgelsen er færdig, hæfter Karin Nødgaard sig ved, at der overhovedet er kommuner, som gør brug af paragraffen.

»Vi ved ikke, hvad det er for nogle typer af sager, men for mig er det småligt at gøre. Det kan ikke være noget, der gør fra eller til i kommunekassen, men for et ungt menneske betyder det meget,« siger hun.

Kun seks kommuner kan opgøre det beløb, de har bedt anbragte børn og unge om at betale tilbage. De seks kommuner har tilsammen opkrævet egenbetaling i 13 sager. Det løb op i et samlet beløb på 146.188 kroner, hvilket betyder, at der i gennemsnit er blevet opkrævet 11.245 kr. pr. anbragt barn eller ung.

»For den enkelte unge betyder disse penge rigtig meget. Hvorfor skal de ikke have lov til at beholde dem for at forsøde tilværelsen, når nu deres liv i øvrigt er svært?« siger Karin Nødgaard.

Ikke desto mindre handler disse kommuner helt i overensstemmelse med loven. Den lyder, at »et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse«.

Loven blev først kendt i offentligheden, da Information bragte en kronik af Helga Sofia Nielsen i 2017. Hun beskrev, hvordan hun blev bedt om at tilbagebetale lønnen fra sit job i 7-Eleven til den kommune, hun var anbragt i.

»Det job flyttede mig mere end de mange kommunale indsatser, jeg havde stiftet bekendtskab med gennem årene,« skrev hun.

Men lovgivningen gjorde, at hun sagde op.

»Hver gang jeg skulle betale til kommunen, følte jeg mig magtesløs og til grin. Resultatet blev, at jeg ad flere omgange gik ned i arbejdstid. Til sidst sagde jeg op, men det var med tårer i øjnene. Det kunne bare ikke betale sig for mig at blive.«

Ankestyrelsen har oplyst til Information, hvilke 15 kommuner der har opkrævet egenbetaling. De har dog afvist at oplyse, hvad den enkelte kommune har svaret på undersøgelsen. De fleste kommuner inddrog fritidsløn i en eller to sager, mens én kommune gjorde det i hele 25 sager.

Flere kommuner oplyser til Ankestyrelsen, at de har beregnet barnets eller den unges egenbetaling ved at modregne deres indtægter i de tøj- og lommepenge, som de får udbetalt af kommunen.

72 kommuner oplyser, at de ikke har krævet egenbetaling. Flere af dem svarer, at det ikke har været relevant, eller at det er for ressourcekrævende og svært at administrere. En enkelt kommune svarer, at det kan fjerne incitamenterne til at tage et fritidsjob.

Da Karin Nødgaard fremsatte beslutningsforslaget i foråret, tegnede der sig allerede her et flertal i Folketinget for at afskaffe reglen. Både Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten er ligesom Dansk Folkeparti imod, at det skal være muligt for kommunerne at fratage de unge deres løn fra fritidsjob.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) er glad for, at Dansk Folkeparti har sat sagen på dagsordenen, og hun er også villig til at ændre lovgivningen, som ikke er lavet i hendes ministertid.

»Jeg synes, at kommunerne går i meget små sko, når de trækker anbragte børn og unge i løn. Derfor er jeg også meget lydhør over for Dansk Folkepartis ønsker om en lovændring, og så må vi finde en løsning i fællesskab, så anbragte børn fremover ikke bliver straffet for at tage et fritidsjob,« skriver hun i en mail til Information.

Hele historien hos Information

Emneord: Anbragte børn og unge, Anbragte børn, Anbragte unge, Fritidsjobs, Ankestyrelsen, 130918
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1793 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også