Sams Falkenberg ny leder i plan- og byudvikling

Infrastruktur

08/10/2013 09:55

Freja Eriksen

Charlotte Sams Falkenberg er ny leder for plan- og byudvikling i Billund Kommune

Charlotte Sams Falkenberg er fra den 1. november 2013 ansat som ny afdelingsleder for Plan- og Byudvikling i Billund Kommune.

Charlotte bor i Kolding med sin familie, og kommer til Billund Kommune fra en stilling i NIRAS A/S, hvor hun er Senior Project Manager på større infrastrukturprojekter.

Hun har tidligere arbejdet på blandt andet LEGO, i COWI og andre private rådgivningsfirmaer. Desuden har hun kommunal erfaring fra Silkeborg Kommune.

Hun er oprindeligt uddannet Landskabsarkitekt fra Københavns Universitet.

 - Med Charlotte får vi en afdelingsleder der er fuld af energi, og som har god forståelse både for den daglige personaleledelse og dagligdagens driftsopgaver, samtidig med en bred erfaring i komplekse infrastrukturprojekter, med borgere, politikere, økonomistyring, faglige krav og hvad der ellers hører til, siger Henrik Narud, der er direktør for Teknik- og Miljø i Billund Kommune.

Charlotte Sams Falkenberg tiltræder som leder for et område, der spiller en nøglerolle i den spændende udvikling, der er i gang overalt i Billund Kommune.

 En udvikling der blandt andet tæller kommunale byggeprojekter for 300 millioner, hvoraf der alene fra 1. september til 1. oktober er der taget første spadestik på fire kommunale byggeprojekter til samlet 150 millioner kroner. Outlet ved Lalandia, LEGO House og ikke mindst udviklingen af by i børnehøjde som blev sat i gang af 800 børn ved to arrangementer i uge 37.

 - Jeg glæder mig rigtig meget til at begynde i jobbet som afdelingsleder. Jeg ser frem til, sammen med mine nye kollegaer, politikere og borgere, at bidrage til den fortsatte udviklingen af Billund Kommune til det bedste sted at besøge, virke, bo og vokse op, siger Charlotte Sams Falkenberg.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.