Kick-off på stort bioethanolprojekt

Bæredygtighed

16/3/12 9:23

Karsten Peier

EUDP, som hører hjemme i Energistyrelsen, har via midler afsat på Finansloven, givet tilsagn om støtte på op til 9,8 millioner kroner til udvikling af forretningsplaner for en kommende bioethanolfabrik i Måbjerg mellem Holstebro og Struer.

Lokale forsyningsselskaber og DONG Energy, som sammen står bag Maabjerg Energy Concept, har tegnet diagrammer og regnet på tallene, siden man i august 2011 offentliggjorde planer om at etablere intet mindre end Verdens første fuldskala-fabrik til produktion af bioethanol baseret på halm.

Og efter, at EUDP i december gav et forhåndstilsagn, kunne man altså onsdag fejre det officielle 'kick-off' på det mere detaljerede projektarbejde. Og der er grund til at være både glad og stolt, lyder det fra bestyrelsesformand for EUDP Torkil Bentzen:

"Formålet med EUDP er at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Derfor syntes vi også, at det lød spændende, da Maabjerg Energy Concept fremlagde tanker om både at producere fossilfrit brændsel til transport og blandt andet også at gøre varmeforsyningen i Holstebro og Struer helt fossilfri. Lykkes det, er der virkelig noget at være stolt af," siger Torkil Bentzen og tilføjer, at han glæder sig til at følge med i de løbende tilbagemeldinger fra projektet.

Støtten fra EUDP udgør cirka en fjerdel af projektet samlede budget for den første fase. Formand for styregruppen i Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby er meget tilfreds.

"Vi betragter det som en blåstempling, og det er vi naturligvis stolte af. Det har også stor værdi for lokalsamfundet, som håber, at Maabjerg Energy Concept vil skabe en masse arbejdspladser," siger Jørgen Udby.

Maabjerg Energy Concept møder første milepæl allerede i slutningen af april, hvor man afslutter den første store analyse, der skal vise, om de teknologiske og økonomiske ambitioner er bæredygtige. Hvis alt går vel, vil man allerede fra 2016 kunne producere op til 73 millioner liter bioethanol på årsbasis. Ethanol bruges typisk som tilsætningsstof i benzin for at gøre den mindre miljøbelastende.

Hvis planen for Maabjerg Energy Concept realiseres fuldt ud, er der tale om anlægsinvesteringer på over to milliarder kroner. Bioethanolfabrikken vil i mere end én forstand blive et nordvestjysk vartegn: På de første skitsetegninger strækker fabriksanlægget sig over en hel kilometer.

Kontaktoplysninger for pressen:
Jørgen Udby, Bestyrelsesformand i Maabjerg Energy Concept I/S, tlf. 51 58 73 10

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.