Frivillige hjælper sårbare unge

Velfærd

14/08/2013 12:54

Freja Eriksen

Ikast-Brande Kommune er på vej med en frivillig mentorordning, som kan hjælpe sårbare unge på vej til uddannelse og job.

I løbet af efteråret tilbyder Ikast-Brande Kommune frivillig mentorhjælp til unge i alderen 18 til 30 år, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Relation og rollemodel

Det drejer sig om sårbare unge, som eksempelvis har haft svigt, dødsfald, mislykket skolegang, fysiske eller psykiske problemer tæt inde på livet. Mange har et spinkelt netværk og savner en relation til en stabil og fornuftig voksen.

- Det er unge, der kæmper ekstra hårdt, som vil blive visiteret til ordningen. De kan få gavn af en mentor, som deler ud af sin livserfaring, tid og nærvær. En fornuftig rollemodel at tale med og hente gode råd hos. Vi har alle brug for opmuntring, når det er svært - og et skulderklap når vi gør det godt, siger koordinator Anja Berg Hejlesen.

Frivillige udvikler unge

Med en frivillig mentor der lytter, opmuntrer og drager omsorg, kan de unge blive bedre rustet til at klare hverdagens udfordringer. Erfaringer fra andre kommuner viser, at frivillig mentorhjælp er med til at udvikle de unges sociale relationer og kompetencer. 

Mest Læste

Annonce