Ikast-Brande Kommune har Danmarks bedste erhvervsklima

Velfærd

04/9/13 8:00

Freja Eriksen

Dansk Industri har netop i dag for fjerde år i træk offentliggjort deres store analyse af erhvervsklimaet i de danske kommuner. Resultaterne er baseret på svar fra 5.690 virksomheder landet over samt offentligt tilgængelige statistiske data.

I 2010 og 2011 kom Ikast-Brande Kommune ind på en første plads i undersøgelsen – skarpt forfulgt af Herning Kommune. I 2012 byttede de to kommuner plads. Nu er titlen som Danmarks bedste erhvervskommune tilbage i Ikast-Brande Kommune.

-       Vi er utrolig stolte over, at virksomhederne endnu engang har været med til at pege på os som den kommune, der har det bedste erhvervsklima i Danmark. For os er det vigtigt at vide, at virksomhederne mener, at samarbejdet med kommunen fungerer optimalt. Titlen viser tydeligt, at vi i Ikast-Brande Kommune formår at udøve myndighed med det rette servicegen. Det er en tilgang, der præger alle kommunens områder, og som er rodfæstet i den måde kommunens dygtige medarbejdere håndterer deres arbejde på understreger borgmester Carsten Kissmeyer.

Fremgang på flere områder

Af undersøgelsen fremgår det, at Ikast-Brande Kommunes placering samlet set er bedre end i de tidligere år. I seks af de 11 kategorier, som undersøgelsen omfatter, er kommunen gået frem. Højdespringerne i forhold til sidste år er de statistiske rammevilkår, transport og infrastruktur samt kommunens brug af private leverandører.

En kategori, hvor Ikast-Brande Kommune er gået fra en 3. plads sidste år til en 1. plads i år, er arbejdskraft.  I kategorien bliver der målt på virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft, herunder Jobcentrets evne til at formidle den nødvendige arbejdskraft.

Undersøgelsen viser også en øget tilfredshed med børnepasning og folkeskole, hvor Ikast-Brande Kommune er steget fra en 9. plads sidste år til en 2. plads i år.

I lighed med de tidligere år, ligger Ikast-Brande Kommune på 1. pladsen i kategorien Fysisk planlægning. Kategorien dækker over spørgsmål om, hvorvidt der findes attraktive erhvervsgrunde og tilfredshed med den kommunale planlægning.

-       Vi gør en dyd ud af at være tæt på vores virksomheder. Erhvervskontaktudvalget besøger i forbindelse med hvert udvalgsmøde en virksomhed i kommunen for at høre om de udfordringer, som virksomhederne står over for – og om vi som kommune kan gøre noget i den forbindelse. I den dialog får vi ofte at vide, at virksomhederne føler sig godt behandlet af kommunen og dens medarbejdere. Vi giver også gerne en kop kaffe, hvis virksomhederne har brug for at mødes med politikere og embedsmænd. Det er den opskrift på samarbejde, som vi tror på, siger viceborgmester Preben Christensen.

Over 80 pct. af de adspurgte virksomheder i kommunen vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i Ikast-Brande Kommune.

Den officielle kåring finder sted kl. 17.00 på Rådhuset i Ikast. Pressen er velkommen til at deltage.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.