Amagerbibliotek vil være Danmarks første ønskebibliotek

”Vi blev noget overraskede, da vi så svarene”, fortæller bibliotekar Stine Hoffmeyer.
”Vi havde en fornemmelse af, at det ville handle om åbningstider og lignende, men i virkeligheden har det hand‐let om hyggelige ting som kaffe, cacao og kager. Men det handler også om praktiske ting som at få lidt rare møbler, undgå ridsede film ‐ eller sjove lege og konkurrencer”.
Som et konkret eksempel nævner Stine Hoffmeyer, at to 14‐årige piger foreslog, at der blev lavet en neglebar på biblioteket. Og da det ikke er noget, der vælter bibliotekets budget, er neglebaren straks programsat – med de to piger som arrangører.
På lignende måde er man nu ved at undersøge muligheden for at få et kaffefirma til at opsætte en automat, mod at de får overskuddet.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at Bibliotekshuset har opsat to store opslagstavler med post‐it i alle mulige farver og friske spritpenne, så brugerne hurtigt og nemt kan skrive deres ønsker og hænge dem op.
Opslagstavlerne bruges også til at kommunikere direkte til brugerne om, hvad der allerede er sat i værk, hvad der arbejdes med og hvad biblioteket ikke kan her og nu.
Brugerne kan også sende deres ønsker online via bibliotekets blog, hjemmeside eller twitter.
På sigt er det målet, at hele biblioteket bliver et ønskebibliotek, hvor det i sidste ende er brugerne på biblioteket, der bestemmer. hvad der skal ske og hvordan – selvfølgelig indenfor nogle økonomiske ramme, som biblio‐teket har ansvaret for
Københavns kultur‐ og fritidsborgmester, Pia Allerslev, der har bibliotekerne under sig, er begejstret for initiativet:
”Ønskebiblioteket er for mig et projekt, der viser, at institutionerne i København rent faktisk er villige til at gå nye veje, samtidigt med at brugerinddragelsen er helt i top. På den måde får borgerne maksimalt ud af deres skattekroner.”