Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer
- De unge kommer i mange tilfælde fra hjem, hvor forældrene ikke interesserer sig særligt meget for deres skolegang. Og måske er forældrene heller ikke i stand til at hjælpe dem med lektierne. For de unge har det derfor gjort en forskel at komme til at bo på en institution eller en plejefamilie, hvor der i langt højere grad er blevet støttet op om deres skolegang, siger Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge.
Andres forventninger har stor betydning Børnene og de unge peger også på, at andres forventninger til dem har stor betydning. Selv om de generelt ikke har ret meget kontakt med deres forældre, er det stadigvæk forældrenes forventninger, som betyder mest for dem. - Det motiverer de unge, når forældrene har positive forventninger til dem, og de vil gerne gøre deres forældre stolte. Samtidig kan det være demotiverende, når forældre ikke har positive forventninger. Flere af dem er også motiverede af ønsket om at blive til noget mere og bedre end deres forældre, siger Mette Larsen.Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
- De unge ved godt, at skolegang er vigtig, og de har selv erfaret, at det styrker deres selvværd og trivsel, når det går dem godt i skolen. De er derfor glade for, når de voksne omkring dem italesætter, at skolegang er vigtig, og hjælper dem på vej. Helt konkret har de unge brug for hjælp til lektier i de fag, som de har det svært med, og hvis de ikke kan få denne hjælp i skolen eller på anbringelsesstedet, vil de gerne have den på anden vis. Det kan fx være fra ældre plejesøskende eller andre unge på institutionen, siger Line Klyvø, projektleder i Videnscenteret.
Undersøgelsen viser også, at anbragte børn og unges skolegang er kommet på dagsordenen blandt kommunens mange medarbejdere, og der foregår en række initiativer og tiltag rettet mod at styrke anbragte børn og unges skolegang.
- Da vi i 2013 var ved at starte undersøgelsen op, talte mange i kommunen om, at man i årevis havde haft for stort fokus på de anbragte børn og unges sociale trivsel, og for lidt fokus på deres skolegang. Den tendens genkender vi ikke i materialet. Både i interviewene med de anbragte børn og unge og i fokusgruppeinterviewene med de forskellige medarbejdere og plejeforældre finder vi en høj grad af opmærksomhed rettet mod betydningen af god skolegang, siger Mette Larsen.- Der er udarbejdet nye spørgsmål om skolegang som stilles til plejeforældre i forbindelse med den forundersøgelse, som finder sted, inden Center for Familiepleje matcher et barn med en familie
- Som noget nyt undervises der både på grundkurser og efteruddannelseskurser i hvordan plejeforældre kan støtte op om plejebørns skolegang
- Familieplejekonsulenter har været på kursus og hørt om undersøgelsens resultater og anbefalinger, samt hvordan de kan være med til at sætte fokus på skolegang i forbindelse med råd- og vejledningsbesøg
- Der er i gang med at blive udviklet et system, så Center for Familiepleje løbende kan følge med i plejebørns skolefaglige præstationer, skolefravær og gennemførsel af 9. klasse
- Selv om plejefamilier som udgangspunkt selv skal hjælpe plejebørn med lektier, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt at bevilge lektiehjælp i konkrete fag. Center for Familiepleje er indstillet på at støtte op, hvor det er nødvendigt.