Regeringen er godt i gang med at skabe de lovmæssige muligheder, der betyder at kommunen for frihed til at tilbyde de ledige en vifte af tilbud, så langt de fleste får et relevant tilbud. Derfor vil jeg gerne have oprettet flere socialøkonomiske virksomheder i København, og derfor afsender jeg disse dage et brev til regeringen for at få ændret loven, så det bliver muligt.
Kun lidt gavn af aktivering
I København har vi cirka 7.000 ledige, som kun har meget lidt gavn af almindelig aktivering og ikke kan komme på tale til løntilskud eller praktik. De er den mest udsatte gruppe af ledige, mange indvandrerkvinder med dansksprogsproblemer og ingen erfaringer fra arbejdsmarkedet, og de er ikke aktuelle for et ophold i en almindelig virksomhed. Deres eneste mulighed for at skabe erfaringer fra arbejdsmarkedet og opbygge et netværk er at blive ansat på en socialøkonomisk virksomhed. Her er der rum til nænsomt at bygge erfaringer op, give selvtillid og skabe grundlag et senere praktikophold på en rigtig virksomhed. Og måske en dag, evt. når konjunkturerne vender, få mulighed for et rigtigt job.
Det er en gruppe ledige, som hvis vi intet gør, risikerer at brænde fast på bunden af samfundet. Det er ikke let at skabe en farbar vej ind på arbejdsmarkedet, men jeg vil gøre forsøget. Erfaringer fra højkonjunkturen for tre-fire år siden viser, at det faktisk er muligt at få nogle af de mest udsatte ledige i job.
Udbudslovgivningen spærrer
Og samfundsøkonomisk er det kommunernes opgave at holde arbejdsstyrken så stærk som muligt. Hidtil har udbudslovgivningen spærret for oprettelsen af de fleste socialøkonomiske virksomheder. Ifølge udbudslovgivningen skulle en socialøkonomisk virksomhed med udelukkende udsatte ledige som medarbejdere kæmpe på lige fod med almindelige virksomheder om et udbud. Det gav dem ikke en chance – ordrebogen ville forblive tom.
Men EU-lovgivningen giver faktisk mulighed for at begrænse kommunale udbud til non-profitvirksomheder, hvis de opfylder bestemte sociale formål. Det vil sige, at Københavns Kommune eksempelvis kan give opgaven med at levere en specialiseret del af rengøringen på Rådhuset til en socialøkonomisk virksomhed.
Balancegang
Vi skal dog huske at det altid vil være en balancegang for kommunen at hjemtage ydelser fra en socialøkonomisk virksomhed. For det må kun i meget lille grad tage opgaver fra almindelige virksomheder. Samtidig med, at det jo ikke helt kan undgås. Det er lidt ligesom med Københavns pølsevogne, hvor det kun er mennesker med handicap, som må åbne en pølsevogn – det sociale hensyn er vigtigt og en ædel sag, men det må ikke have stor effekt på arbejdsmarkedet og arbejdsudbuddet.
Jeg håber regeringen tager godt imod mit brev, så mange flere socialøkonomiske virksomheder kan blomstre i de kommende år til glæde for de mest udsatte ledige – og virksomhedernes kunder.
