Familiepolitikken får et gennembrud: Nu indfører København fleksibel arbejdstid

Torsdag den 2. februar blev sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsens (SF) medlemsforslag om fleksibel arbejdstid stemt igennem i Københavns Borgerrepræsentation. Samtlige partier stemte for forslaget. Og den politiske opbakning til forslaget glæder Ninna Thomsen.

”Jeg er enormt stolt over at repræsentere en kommune, som tør gå nye veje i forhold til at sikre medarbejderne de bedst mulige arbejdsvilkår. Med fleksibel arbejdstid giver vi friheden tilbage til medarbejderne, og vores pilotforsøg har vist, at det smitter positivt af på arbejdsglæden,” siger Ninna Thomsen.

Ninna Thomsen har allerede meldt ud, at fleksibel arbejdstid skal udbredes til samtlige 10.000 medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen efter pilotforsøget slutter i november 2017.

LÆS OGSÅ: Politikere må tage børnefamilier alvorligt

Og med vedtagelsen af medlemsforslaget i Borgerrepræsentationen skal relevante forvaltninger nu til at starte pilotforsøg med fleksibel arbejdstid med udgangspunkt i erfaringerne fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. På baggrund af pilotforsøgene skal Økonomiforvaltningen efterfølgende udarbejde en model for, hvordan fleksibel arbejdstid kan bredes ud til alle forvaltninger og alle arbejdsgrupper i Københavns Kommune.

”Vi er i forskellige livssituationer på forskellige tidspunkter i vores liv, og det smitter naturligt af på, hvor meget vi har mulighed for eller lyst til at arbejde. Det skal en arbejdsplads kunne imødekomme, og vores erfaringer viser, at det faktisk kommer arbejdspladsen til gode, når medarbejderne får medbestemmelse over deres arbejdstid,” siger Ninna Thomsen.

Efter pilotforsøget i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommuner har en række andre kommuner landet over meldt ud, at de også ønsker at starte forsøg med fleksibel arbejdstid. Heriblandt Aalborg, Aarhus og Vejle Kommune.

 

Om pilotprojektet

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens pilotforsøg med fleksibel arbejdstid kører frem til november 2017 på et plejehjem, i en hjemmeplejeenhed og en sygeplejeenhed. I foråret 2017 udvides projektet til også at omfatte en administrativ medarbejdergruppe.

Den første evaluering af pilotforsøget viser, at fleksibel arbejdstid har stor betydning for medarbejdernes jobtilfredshed, og 28,8 procent af medarbejderne angiver, at de overvejer at gå op eller ned i tid inden for den nærmeste fremtid.

 

DOKUMENTATION: Her er forslaget

Medlemsforslag om udbredelse af fleksibel arbejdstid

Sagsfremstilling MEDLEMSFORSLAG   Det foreslås,  

• at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger med udgangspunkt i pilotforsøgene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at udarbejde en rammemodel for gennemførelse af en række pilotforsøg med fleksibel arbejdstid i minimum to forvaltninger i Københavns Kommune, 
• at rammemodel, valg af forvaltninger samt forslag til tids- og procesplan forelægges til politisk behandling inden udgangen af juni 2017, 
• at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger at sikre en samlet evaluering af forsøgene med henblik på, at Økonomiudvalget efterfølgende kan tage stilling til, hvordan fleksibel arbejdstid kan udbredes til alle forvaltninger og alle faggrupper i Københavns kommune, 
• at Økonomiforvaltningen samt de valgte fagforvaltninger sikrer, at der igennem processen sker inddragelse af CSO, centrale MED og lokale MED, 
• at rammerne for forsøgene og for en fuld implementering af fleksibel arbejdstid er den eksisterende økonomiske ramme, gældende overenskomster samt sikker drift. 

  (Stillet af Socialistisk Folkeparti)   MOTIVERING   Med afsæt i en række ekspertanbefalinger fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens såkaldte Advisory Board og med afsæt i en politisk ambition om at imødekomme medarbejdernes ønske om større fleksibilitet og selvbestemmelse i eget arbejdsliv, sikre et bedre arbejdsmiljø og forbedre muligheden for at rekruttere medarbejdere, indførte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2016 – som pilotprojekt – fleksibel arbejdstid på tre af forvaltningens enheder.   Pilotprojektet har været omkostningsneutralt, har kunnet rummes indenfor de overenskomstmæssige rammer og er blevet bredt støttet af de faglige organisationer.   Fleksibel arbejdstid har bidraget positivt i forhold til at skabe øget medarbejdertilfredshed og et bedre arbejdsmiljø i de tre udvalgte forvaltningsenheder. I en status over de foreløbige erfaringer med fleksibel arbejdstid svarer et stort flertal af de berørte medarbejdere, at muligheden for selv at påvirke sin arbejdstid har bidraget positivt til arbejdsglæden. Samtidig har indførelsen af fleksibel arbejdstid bevirket, at forvaltningen har modtaget langt flere ansøgninger på opslåede stillinger og herved positivt bidraget til at imødegå de rekrutteringsudfordringer, som man oplever på sundheds- og omsorgsområdet.   De foreløbige erfaringer viser også, at de fleste medarbejdere er ansat på det timeantal, som passer til deres aktuelle livssituation. Der er i det første halvår af forsøget ”kun” 13 procent af medarbejderne i sygeplejegruppen og 7 procent af medarbejderne i hjemmeplejegruppen, som har valgt at ændre arbejdstid. Yderligere 25 procent i sygeplejegruppen og 34 procent i hjemmeplejegruppen angiver, at de overvejer at gå op eller ned i tid i fremtiden.   Pilotprojektet kører i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen frem til november 2017. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse, at forsøgene med fleksibel arbejdstid positivt har understøttet driften.   En evaluering senere på året vil danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt fleksibel arbejdstid skal omfatte alle medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.   Konkret foreslås det med medlemsforslaget, at der senest i september 2017 igangsættes pilotforsøg med fleksibel arbejdstid i tre forskellige enheder i to forvaltninger, der beskæftiger medarbejdere med forskellige uddannelses- og jobprofiler, som samtidig adskiller sig fra medarbejdergrupperne i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det kunne fx være i Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Grundlaget for gennemførelsen af forsøgene er, at disse ikke må gå ud over driften og velfærden, og at der samtidig sikres en udrulning, der er let for lederne at arbejde med.   Endvidere skal forsøgene ske med inddragelse af de faglige organisationer, herunder CSO, centrale MED samt lokale MED, og med afsæt i en decentral planlægning, så der tages højde for, at arbejdspladser er forskellige og så der samtidig sikres lokalt ejerskab til forsøgene. Erfaringerne fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt de to valgte forvaltninger samles i en fælles evaluering med henblik på, at evalueringen kan danne udgangspunktet for en endelig stillingtagen i Økonomiudvalget til, hvorvidt fleksibel arbejdstid skal udrulles til hele Københavns Kommune.