- Det er vores og vores advokaters klare opfattelse, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har handlet i strid med loven. Det har vi uden held forsøgt at forklare styrelsen i flere omgange. Nu må vi have domstolenes afgørelse af, hvem der har ret, siger overborgmester Frank Jensen.
Retssagens kerne bliver, om en kommune ifølge den lovgivning, der var gældende i 2008 og 2009 skulle kræve, at arbejdsløse i aktivering mødte frem på en bestemt adresse i 25 timer om ugen for, at de kunne betragtes som aktiverede efter den høje refusionssats. Det mener Arbejdsmarkedsstyrelsen, mens Københavns Kommune mener, at kommunen har været i sin gode ret til at lave et fleksibelt tilbud, hvor de arbejdsløse kom på jobcentret en gang om ugen og resten af tiden var på jobjagt. Kommunen mener ikke, at der i lovgivningen findes noget krav om fremmøde.
- Jeg forstår ikke Arbejdsmarkedsstyrelsens meget aggressive handlemåde i denne sag. Det er den, der nu tvinger os ud i en retssag. Lovgivningen, som kommunen skulle have overtrådt, er for længst lavet om, og København har flotte resultater med at få ledige i arbejde. Alligevel har styrelsen uden dialog med Københavns Kommune valgt at trække os i refusion med henvisning til regler, som aldrig har stået i loven, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.
Arbejdsmarkedsstyrelsen havde i første omgang truet med at trække Københavns Kommune 390 mio. kr. i refusion. Efter dialog med kommunen har styrelsen imidlertid reduceret sit krav til 65 mio. kr.
- For os handler den her sag om jura. Det er vores og vores advokaters opfattelse, at Arbejdsmarkedsstyrelsen slet ikke har juridisk hjemmel til at trække Københavns Kommune i refusion i denne sag. Lovgivningen på området er uklar. Vi glæder os selvfølgelig over, at regningen ikke endte på 390 mio. kr.,hvilket da også havde været uhørt. Men 65 mio. kr. er stadig rigtig mange penge for os, og derfor er vi efter samråd med vores advokater ikke i tvivl om, hvorvidt vi skal føre sagen, siger Frank Jensen.
Kommunen vil med stævningen også nedlægge en rentepåstand i sagen, som betyder, at Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis København vinder sagen, skal tilbagebetale det modregnede refusionsbeløb med en årlig rente på mere end 8 pct. Endvidere vil kommunens indsigelser om en række forvaltningsretlige mangler i Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelser blive gjort gældende under sagens behandling ved domstolene.
