Københavnerne skal selv skrive deres historie, og de første 2.300 historier kan nu læses på www.erindringer.dk. Københavns Stadsarkiv, som står bag hjemmesiden, opfordrer københavnerne til at skrive nye kapitler, som kan dække tiden fra 1940’erne og frem til i dag.
Tørre tæsk
De mange erindringer, der allerede kan læses på hjemmesiden, stammer især fra københavnske pensionister. De går helt tilbage til 1890’erne og dækker frem til 1950. I erindringerne kan man læse om, hvordan borgere, der lavede ballade omkring århundredeskiftet, kunne vælge mellem at få tæsk af politiet eller komme med på stationen og få en bøde. Helt op i 1960’erne kunne københavnske gadebetjente ifølge tidl. kriminalinspektør Jørn Moos klare kontroverser ved at ”give folk nogen på ørerne”.
”Den nye hjemmeside giver mange gode læseoplevelser. Og man kan jo prøve at se, om der er skrevet erindringer om den gade eller det kvarter, man bor i,” siger Kristian Bak, der er stadsarkivar i København.
Kom med din historie
”Vi vil gerne have alle københavnere til at skrive med på byens historie. Erindringer er godt læsestof, og som historisk arkiv er vi interesseret i fortællinger om, hvordan københavnerne bor, arbejder og bruger deres fritid. Erindringer supplerer vores samlinger fantastisk godt og giver en ny vinkel på historien,” siger Kristian Bak.
Det er nemt at skrive sine erindringer – korte, som lange – på den nye hjemmeside. Man kan enten vælge et tidsafsnit ud fra sit liv eller blot fokusere på nogle enkelte begivenheder i København, som man har været tæt på. Der er også en søgefunktion, så man hurtigt kan søge på erindringer, fx ud fra emner som ”Sygdom og hygiejne” eller ”Påklædning”.
Her er et lille udpluk af erindringer fra www.erindringer.dk:
Ordensmagten på Vesterbro
”Jeg husker ligeledes to andre betjente, der var kendt overalt på Vesterbro. Det var to kraftige fyre med tyrenakker og en ølmave, som de benyttede på en meget effektiv måde. ”Napoleon” og ”Sorte Jacob” holdt ikke af at skrive rapport. Så var det meget lettere, hvis de fik fat i urostifterne, at trække dem ind i en port og gennemtæve dem, så de måtte kravle hjem”.
Evald Andersen, født 1888, voksede op på Vesterbro
Pelskåbe hos byens lånekontorer
”Man kunne da godt komme ud for, at en pænere middelstandsfrue fra kvartererne omkring Glyptoteket eller Østbanegade skulle have stampet sin pelskåbe om foråret for at indløse den igen om efteråret. Det skulle så foregå i al diskretion naturligvis”.
Torben Bredmose Jensen, født 1910, klarede sig gennem 1930’erne som cykelbud
