- De færreste ved det, men der ligger et kæmpe arbejde i at gøre banerne klar til sæsonen, fortæller han og pirker med støvlen til de fedtede klatter af regnnormekratere, som skyder op overalt på banen. Det er dem, han er ved at udjævne med slæbenettet. Bagefter skal der topdresses med sand, så banen kan klare presset fra de mange små og store fodboldspillere, som snart vil myldre herud.
Søren og hans kollegaer står for vedligeholdelsen af samtlige 107 boldbaner i Kolding Kommune. Ud over at køre med slæbenet og topdresse skal de så og slå græs, strigle, vertikalskære, vertidræne og køre muld og sand ud.
- Alene vertidræningen tager tre dage pr. bane, siger Søren og forklarer, hvordan de med en maskine laver 96 dybe huller pr. kvadratmeter, hvorefter der køres muld ud og sås græs.
Forskel på baner
En fodboldbane er ikke bare en fodboldbane. Der findes stenmelsbaner helt uden græs, græsgrusbaner, som bruges i vinterhalvåret, og så rene græsbaner, som bruges om sommeren. Og det er vigtigt, at folk ude i klubberne tager hensyn til, hvad banen er beregnet til. Stadioninspektør Jørgen Brøndum forklarer: - Græsset gror først, når jordtemperaturen er over 6-7 grader. Hvis man spiller på græsbanerne før da, bliver græsset hurtigt slidt ned. Omvendt skal græsgrusbanerne (vinterbanerne, red.) helst have fred i sommerhalvåret, så de har tid til at komme sig.
Fodbold i pagt med naturen
Fodbold er en udendørssport, og derfor er man nødt til at indrette sig efter naturens luner. Normalt starter sæsonen omkring 1. april. Men selv herefter opfordrer Jørgen Brøndum til, at man ude i klubberne tager hensyn til banernes ve og vel: - Når det er vådt vejr, er banerne meget mere følsomme over for trykbelastninger fra fodboldstøvler. En weekendturnering i regnvejr kan ødelægge en bane, som det tager op til et år at gøre klar igen.
Noget andet, som klubberne selv kan bidrage med, er at flytte målene inden græsklipning samt fordele slitagen på banerne.
- Specielt græsset i målfeltet bliver hurtigt slidt, så det kan være en god idé at flytte målene lidt rundt på banen i forbindelse med træning. Så bliver slitagen mere jævnt fordelt, siger Jørgen Brøndum.
”Mit arbejde betyder noget”
Tilbage på stadionbanen fortæller Søren med begejstring om den nye vertikalskærer, der kommer til april. Med den gamle maskine tog arbejdet syv timer pr. bane og kunne ikke udføres i fugtigt vejr. Den nye maskine kan klare det samme arbejde på tre timer, uanset vejret.
Snart er forårsklargøringen slut, og ansvaret for at vedligeholde banerne overgår til klubberne. Senere kommer stævnerne og fodboldskolerne, og så skal Søren og kollegaerne i gang med at flytte mål og kridte baner op. Men trods en masse slid og slæb er Søren glad for sit arbejde. Han kan nemlig lide at være udenfor og han ved, at det han laver, har betydning for rigtigt mange mennesker.
