Ideerne blomstrede på borgermøde Hou

Velfærd

03/9/13 12:21

Freja Eriksen

Der var i bogstavelig forstand højt til loftet, da Odder Kommune mandag aften holdt borgermøde om helhedsplanen for Hou Havn. Mødet blev holdt i Egmont Højskolens nye idrætshal, og her fik tankerne og ideerne frit løb.


Omkring 150 borgere deltog i borgermødet i Egmont Højskolens hal.

Det var det mest velbesøgte borgermøde i Odder Kommune i lang tid, idet omkring 150 Hou-borgere var mødt frem for at give deres bidrag til planen, og det kastede de sig over med stor iver.

Visionær og økonomisk bæredygtig

Forinden havde repræsentanter for arkitektfirmaet "Arkitema" fortalt om grundlaget for planen, og hvad den skal indeholde.


Jann Ulrich Bech, Byplanarkitekt fra Arkitema gav baggrunden for helhedsplanen og nogle bud på hvad den kan indeholde.

"Planen skal være visionær og økonomisk bæredygtig, men også realiserbar. Den skal tage udgangspunkt i byens maritime historie og der skal skabes rammer for fællesskab, hvor mennesker kan mødes. En levende havnebydel med plads til ophold og bevægelse", lød det bl.a.

I oplægget til helhedsplanen bemærkede "Arkitema" desuden, at "der skal skabes en sammenhæng med de eksisterende rekreative ruter."  


To Hou-borgere i diskussion med arkitekt Jette Harlund fra Odder Kommune.

"En ny bebyggelse må respektere sigtelinjer, adgang til vandet er højt prioriteret. De maritime kvaliteter skal bæres videre. Der er måske et udviklingspotentiale i det faktum, at Hou havn er transitsted til Samsø og Tunø."

"Helhedsplanen skal vise, hvordan der kan udvikles en mangfoldig bydel, med mødesteder og rekreative muligheder både for dem der bor her og dem, der besøger stedet."


Billederne på bordene blev diskuteret livligt.

Hou-borgerne på markedspladsen

Efter disse indledende bemærkninger blev Hou-borgerne "sluppet løs", idet der bagerst i hallen var oprettet en "markedsplads", med fotos og kort, til inspiration for den videre snak, og i løbet af få minutter kom ideerne bare flyvende ind over markedsbordene, og de tilstedeværende medarbejdere fra Arkitema og Odder Kommune havde mere end rigeligt at gøre med at tage imod og notere de mange ideer og forslag.


De store kort  blev studeret grundigt af både borgere og politikere.

Der var fire markedsboder med hver sit emne; Bebyggelse, Infrastruktur, Aktiviiteter og Livet mellem husene.
Borgerne skrev deres ideer ned på små lapper, som de fæstnede til de store kort, og blandt de mange, mange ideer, kan her nævnes et meget lille udpluk: 

  • Plads til en fiskerestaurant med udeservering
  • Bevar for Guds skyld bådeværftet
  • Et højhus, i spændende arkitektur, giver plads til meget andet
  • Måske skulle man ændre facaden på cafeen, men den skal beholde den indre atmosfære.
  • Betalings p-hus
  • Gerne butikker, men afstand mellem dem, så det ikke bliver "Løkkenagtigt"
  • Byg huse i varierende højde, men med kig ud mod havet
  • Plads til lystfartøjer
  • Grav en kanal, som går op i byen
  • Klondyke bevares = liv = stemning
  • Udsigt til havet for alle
  • Trapper i højden, blot til at sidde på og nyde udsigten
  • Plads til folk, der er gangbesværede
  • Vandrehjem!
  • Kunstbutik skal fortsætte
  • Læ!
  • Mulighed for musikoplevelser
  • Et sted til skatere
  • Et springvand
  • Børnevenligt
  • Små steder med udsigt
  • Større område med plads til aktiviteter


Borgerne skrev deres forslag på små gule sedler.

Det sker der nu

På baggrund af de mange, mange kommentarer, der indkom på borgermødet, vil Arkitema i løbet af efteråret udarbejde deres forslag til helhedsplan, der derefter skal ud i offentlig høring, inden den skal vedtages af byrådet. 

Frem til den 4. september er det muligt at komme med yderligere kommentarer, som kan indgå i forberedelsen af planen. 

Download oplægget fra borgermødet i Hou ved at klikke på billedet herunder.


Klik på billedet for downloade oplægget.

Se hvordan du kan komme med forslag til helhedsplanen.

I denne folder kan du finde mere information om Høring om Helhedsplan for Hov Havn

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.