Formanden og det øvrige Integrationsråd hermed tager kraftigt afstand fra den tumult og ballade som unge indvandrere i Vollsmose har deltaget i de sidste dage. Det gælder ikke mindst den helt utilbørlige opførsel på OUHs skadestue, som gik ud over helt uskyldige borgere og ansatte.
Vi vil ligeledes udtrykke vores støtte til de offentlige myndigheders indsats, herunder også politiets, idet rådet stiller sig til rådighed for samarbejde, hvor det vil være relevant.
Den aktuelle uro i Vollsmose, hvor forskellige kriminelle grupper og bander har løbende sammenstød, er kilde til stor bekymring, idet vi frygter, at uskyldige beboere i Vollsmose kan ende med at lide fysisk overlast, fordi de bliver fanget i en sådan konflikt.
Integrationsrådet stiller sig gerne til rådighed for dialog, samarbejde, formidling eller andet, hvor rådets medlemmer kan være positiv medspiller for såvel områdets beboere som myndighedernes arbejde
Anledningen til mine præciseringer er, at jeg mener, at mine udtalelser på TV2 Fyn i går aftes er taget ud af en sammenhæng. Jeg refererer i interviewet til, hvordan nogle grupper i Vollsmose ser på politiets arbejde. Dette kommer til at fremstå som min egen holdning. Det er det ikke, som det fremgår af ovenstående.