Silkeborg bruger rollemodeller for at få flere til at stemme

Politik

21/09/2017 10:34

Nick Allentoft

I Silkeborg bruger vi rollemodeller, social proof og viden fra valgforskning og adfærdsforskning for at få flere til at gå i stemmeboksen ved byrådsvalget 21. november 2017. Det sker i demokratiprojektet ’beSTEM i Silkeborg’ med sloganet: ”Vi stemmer! Gør du?”.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 blev den laveste i Danmark i 35 år. Det satte gang i en omfattende debat om, hvordan vi styrker det lokale demokrati og sikrer demokratiets legitimitet hos vælgergrupper som fx unge, nydanskere og borgere uden for arbejdsmarkedet, der traditionelt har en lav valgdeltagelse. Debatten førte til den største vælgermobilisering, der formentlig nogensinde er set i Danmark, ved kommunalvalget i 2013.

Følg KV17 og RV17 på temasiderne

Vi samler alle væsentlige historier om Kommunalvalget 2017 og Regionsrådsvalget 2017 på disse temasider: KV17 / RV17

I Silkeborg Kommune blev det afsættet for demokratiprojektet ’beSTEM i Silkeborg’ med sloganet: ’Vi stemmer! Gør du?’. Projektet har målrettet arbejdet med at øge valgdeltagelsen hos forskellige målgrupper ved samtlige danske valg og folkeafstemninger siden 2013. Ved byrådsvalget i 2013 var den primære målgruppe unge under 30 år, og det lykkedes at øge valgdeltagelsen med 25 % (12 procentpoint) fra 48,7 % til 60,7 %. Ved byrådsvalget i november 2017 er den primære målgruppe igen de unge under 30 år.   Unge melder sig som medBESTEMMERE Et af værktøjerne til at få flere unge til at stemme er rollemodeller. Vi kalder dem medBESTEMMERNE. De melder sig frivilligt til at gå foran og yde en aktiv indsats for at få flere unge til at stemme. Idéen med rollemodeller bygger på social proof og adfærdsforskning, som viser, at mennesker har en tendens til at gøre det samme, som andre gør. Går vi forbi to restauranter, hvor den ene er halvtom og den anden fyldt, så foretrækker de fleste at gå ind i den fyldte. Vi tænker ubevidst, at den fyldte restaurant må være den bedste, siden så mange gæster vælger den frem for den halvtomme.   Vi foretrækker desuden at være sammen med andre, frem for at sidde alene. Kommer vi til et hus, hvor der står en masse sko uden for døren, så tager vi automatisk vores sko af. Vi afkoder helt naturligt, hvad det er, de andre gør, og tænker, at det må være normen. Samme tankegang ligger bag sloganet ’Vi stemmer! Gør du?’ og bag medBESTEMMERNE som rollemodeller. De angiver retningen og motivere andre unge til at stemme ved at fortælle, hvorfor de selv stemmer, og hvorfor det er vigtigt at stemme. Det gør de på uddannelsesinstitutionerne, hvor de kan påvirke og opmuntre medstuderende til at stemme. medBESTEMMERNE bliver også involveret på de sociale medier, hvor de i små videoer fortæller, hvorfor de stemmer, så der skabes et fællesskab om det at stemme: ”Vi stemmer! Gør du?”.     ’Mor beSTEMMER’ Vi bruger også rollemodeller til at få andre målgrupper til at stemme. I samarbejde med Integrationsrådet går vores bydelsmødre ud til nydanskere og siger: ’Mor beSTEMMER’. Det er en både humoristisk og provokerende overskrift, der taler til andre mødre, men som også giver gode snakke med fædre om det at stemme. Bydelsmødrene er nydanskere, som fungerer som rollemodeller for at integrere andre nydanskere. Bydelsmødrene skal være med til at give nydanskere større viden om det at stemme gennem forskellige arrangementer. Ved tidligere valg har medlemmer fra Integrationsrådet også stået foran børnehaver med mange tosprogede børn for at opfordre forældre til at stemme.   Det vigtige møde mellem unge og politikerne  Før valget i 2013 var det kun et mindretal af vores ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, som havde tradition for at holde valgmøder i forbindelse med valg. I 2013 indgik vi aftaler om valgmøder med samtlige uddannelsesinstitutioner, og det er nu blevet en tradition, så vi i år gennemfører ikke mindre end otte valgmøder på en stor ValgTour rundt til vores uddannelsesinstitutioner. Vi tror på, at det personlige møde mellem unge og politikere er meget vigtigt. Her kan politikerne møde de unge og debattere relevante og aktuelle emner.
Det giver de unge større viden om og større interesse for lokalpolitik – samt motivation for at stemme ved valget. Med rundt på ValgTouren er DreamBoxen, som blev skabt af unge ved valget i 2013. DreamBoxen vækker opsigt, og her kan de unge optage små videoer og dele deres drømme for Silkeborg på YouTube.  Undersøgelser viser, at mange unge mangler viden og interesse for kommunalpolitik. Det har de mulighed for at få på ValgTouren. Desuden har de unge mulighed for at tage en lokal kandidattest og ’Surfe et parti’ på beSTEMs hjemmeside, for at blive klogere på spidskandidater og partiernes holdninger og politik.   Åbent politisk hus på Campus I samarbejde med kultur- og uddannelsesinstitutionerne omkring Campus Bindslev Plads er der skabt et stort arrangement ’Åbent politisk hus’, hvor partierne opstiller stande og møder borgerne. Her har flere uddannelsesinstitutioner også meldt deres ankomst, for at de unge kan få et personligt møde med politikerne. Derudover giver arrangementet også en mulighed for, at alle borgerne kan komme og møde politikerne.
Det nye Campus i Silkeborg er et samarbejde mellem uddannelses- og kulturinstitutioner omkring Bindslevs Plads: Silkeborg Business College, Silkeborg Ungdomsskole, Den Kreative Skole, Th. Langs Skole, Th. Langs HF og VUC, Silkeborg Bibliotekerne, Silkeborg Medborgerhus og folkeskolerne i Silkeborg.   Valgforskning Vi bygger flere af vores initiativer på valgforskning. I 2013 dokumenterede valgforskere fra Københavns Universitet blandt andet på baggrund af et eksperiment i Silkeborg, at breve og postkort med en opfordring om at stemme rent faktisk får flere unge til at stemme. Derfor vil unge under 30 år også ved dette valg få et postkort, hvor medBESTEMMERNE som rollemodeller opfordrer de unge til at stemme: ’Vi stemmer! Gør du?’.    Vi er også inspireret af et eksperiment fra Odense Kommune, hvor der i 2013 blev opsat nogle meget enkle plakater i opgange i Bolbro målrettet nydanskere. Valgforskerne dokumenterede en effekt på ikke mindre end 14,1 procentpoint på stemmeprocenten blandt nydanskere. Sammen med et lokalt boligsocialt projekt sætter vi plakater op i opgangene i to store boligområder. Budskabet er meget simpelt: Her bor du, her stemmer du, hvornår kan du stemme og ’husk dit valgkort’.    Demokratiopdragelse Valgforskningen viser, hvis man har stemt én gang, er der større sandsynlighed for, at man også stemmer igen senere i livet. Derfor er indsatsen for at få flere unge under 30 år til at stemme vigtig. Men vi tænker også på næste generation. Derfor har vi en forældrekampagne, hvor vi på plakater i daginstitutioner og folkeskoler opfordrer forældrene til at tage deres børn med til stemmeboksene som led i en demokratiopdragelse. Den opfordring får 20.000 forældre også i et brev på ForældreIntra fra vores skolechef. Demokratiopdragelsen begynder fra børnene er små, og den er en del af opdragelsen i vores skoler, i elevrådene og i vores ungebyråd. Det handler ikke kun om at gøre en indsats, når der er valg, men også om at skabe en tradition og norm om at stemme.     Fakta Demokratiprojektet ’beSTEM’ i Silkeborg 2013-2017 Silkeborg Kommune har ved alle valg og folkeafstemninger siden 2013 gennemført demokratiprojekter under navnet ’beSTEM’ for at øge valgdeltagelsen hos forskellige målgrupper.  

 

2013: beSTEM i Silkeborg (byrådsvalget) Indsatsen var målrettet unge under 30 år, som har en lav valgdeltagelse ved kommunalvalg, sekundært alle borgere i kommunen. Der blev blandt andet afviklet 10 vælgermøder på uddannelsesinstitutioner, i ungdomskulturhuset og på biblioteket, og der blev anvendt værktøjer som nudging, rollemodeller, gamification og brugerdrevne oplevelser, herunder udviklet en ’DreamBox’ til videooptagelser af unges drømme for Silkeborg. Projektet blev især gennemført der, hvor de unge er: På uddannelsesinstitutionerne, i byrummet og virtuelt på Facebook. Blandt de mere generelle aktiviteter var en forældrekampagne i daginstitutioner og skoler (’Tag dit barn med’) samt et brev til ca. 20.000 forældre fra skolechefen med en opfordring om at tage børnene med til valget som led i deres demokratiopdragelse. Resultat: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget blandt de ca. 11.000 unge stemmeberettigede under 30 år steg med 12 %-point (25 %) fra 48,7 % til 60,7 %, og den generelle valgdeltagelse blandt kommunens ca. 68.000 stemmeberettigede steg 7,7 %-point (11 %) fra 68,6 % til 76,3 %.   2014: beSTEM i EU – EU i Silkeborg (Europa-Parlamentsvalget) Indsatsen var målrettet alle borgere i kommunen, da EU-valg har en generel lav valgdeltagelse. Der blev bl.a. anvendt nudging med sms-påmindelser i lighed med ’Husk din aftale i dag hos frisøren’ til flere end 50.000 borgere, gamification (’Tør du tage beSTEMs EU-test?’ med viden om EU og EU i Silkeborg), en pavillon på Torvet på den internationale Europadag, hvor der med quiz, konkurrencer og fortællinger om EU i Silkeborg blev gjort opmærksom på valget. Med det formål at gøre EU mere nærværende for borgerne blev der endvidere udarbejdet 14 små fortællinger om EU i Silkeborg, herunder om EU’s indflydelse på sagerne i byrådet, erhvervslivet, naturen, skolerne, lokalområderne og kulturen. Også forældrekampagnen fra byrådsvalget i 2013 blev gentaget. Resultat: Valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalget steg 10,6 %-point (22 %) fra 48,9 % ved det sammenlignelige valg i 2004 til 59,5 % ved valget i 2014. Valget i 2009 er ikke sammenligneligt, da der samtidigt blev afviklet folkeafstemning om tronfølgeloven.   2015: beSTEM i Folketinget Valgdeltagelsen ved folketingsvalg er generelt højere end ved andre valg. Indsatsen var derfor målrettet nydanskere og borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp, som er blandt de befolkningsgrupper, der har den laveste valgdeltagelse. Indsatsen blev gennemført i samarbejde med Integrationsrådet og kommunens Job- og borgerserviceafdeling. Der blev blandt andet anvendt netværkskommunikation og rollemodeller.  Resultat: Valgdeltagelsen i Silkeborg ligger højere end landsgennemsnittet for alle grupper, og det er der mange grunde til, ikke mindst befolkningssammensætningen. Der foreligger ikke forskning, som viser valgdeltagelsen for samme målgrupper i Silkeborg Kommune ved tidligere folketingsvalg. Det er derfor ikke muligt at vurdere den direkte effekt af indsatsen. Valgdeltagelsen ved folketingsvalget er vist i skemaet:   Valgdeltagelse * Hele landet * Silkeborg Alle Alle 85,9 % 87,9 % Udsatte 62,9 % 68,1 % Uddannelseshjælp 53,7 % 57,3 % Nydanskere  (ikke-vestlige lande) Indvandrere 62,4 % 65,6 % Efterkommere 49,6 % 60,1 %     2015: beSTEM i EU – folkeafstemningen om retsforbeholdet Indsatsen var målrettet alle borgere i kommunen, da EU-spørgsmål generelt har en lav interesse i befolkningen. Der blev bl.a. anvendt sms-påmindelser, baseret på adfærdsforskning og dokumenteret effekt fra valgforskningen, samt digital post til 600 førstegangsvælgere, information om afstemningen og testimonials fra kendte borgere Resultat: Valgdeltagelsen i Silkeborg Kommune lå på 74,6 %, svarende til 2,6 %-point højere end landsgennemsnittet på 72,0 %. Der foreligger ikke forskning med sammenlignelige tal fra andre folkeafstemninger, som gør det muligt at vurdere den direkte effekt af indsatsen.    

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.