Syddjurs Jobcenter og ydelseskontor genhuses på grund af brand

12/03/2012 14:09

Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommunes administrationsbygning i Kolind nedbrændte i nat, og Syddjurs Jobcenter og Ydelseskontor genhuses foreløbigt i Ebeltoft Administrationsbygning. Der arbejdes på højtryk med at normalisere borgerbetjeningen på området.

Syddjurs Jobcenter- og ydelseskontor flyttes i første omgang til administrationsbygningen på Lundbergsvej 2 i Ebeltoft. På Lundbergsvej 2 er det muligt at skaffe plads til en stor del af de arbejdspladser, der hører til jobcentret.

Fra i morgen tirsdag den 13. marts har jobcenteret og ydelseskontoret fysisk borgerbetjening i Ebeltoft og kan træffes via de sædvanlige telefonnumre og mailadresser. Jobcenter og ydelseskontoret vil have til huse i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 indtil en permanent løsning er på plads.

Udvalgsformand for Arbejdsmarkedsudvalget Gunnar Sørensen udtaler i forbindelse med branden:

- Det vigtigste er, at ingen er kommet til skade i branden, og dernæst at borgerne hurtigst muligt får en normal betjening. Jobcenter og ydelseskontor er totalt nedbrændt, så situationen er overvældende, men jeg er glad for at vi allerede nu kan henvise borgeren til fysisk fremmøde i Ebeltoft Administrationsbygning. Jeg ved, at vores medarbejdere gør deres yderste, for at vi kan få normal drift igen, og jeg håber, at borgerne vil komme til at mærke branden så lidt som muligt.

Hvis du skal melde dig ledig eller søge kontanthjælp, skal du henvende dig i Ebeltoft.

Borgere, der har aftaler frem til og med fredag den 16. marts, skal forvente at blive kontaktet for at aftale nærmere.

Fra mandag den 19. marts vil jobcenterfunktionerne fungere på normal vis, men fra Syddjurs Kommunes administrationsbygning Lundbergsvej 2 i Ebeltoft, og borgerne vil blive betjent herfra.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.