Kommunerne på Vestegnen trækker UU-vejledningen hjem

Uddannelse

31/10/2018 09:05

UU Vestegnen bliver nedlagt, og UU-vejlederne er på vej tilbage til kommunerne. Fra august 2019 vil UU-vejledningen fx blive en del af de kommunale jobcentre. En beslutning, der både medfører faglige, organisatoriske og personlige forandringer.

I forbindelse med reformen på ungeområdet og den sammenhængende ungeindsats overtager landets kommuner driften af UU-vejledningerne. Det betyder, at i mange kommuner bliver UU-vejledningen en del af den kommunale organisation.

- Når landets kommuner overtager driften af UU-vejledningerne, stiller det skærpede krav til medarbejdere og ledere om at samarbejde på tværs af fag og organiseringer på en ny måde. Det er en udfordring, fordi organiseringen i sig selv har stor indflydelse på, hvordan den enkelte kan udøve sin profession og sit fag, siger Nikolaj Hundborg, der som chefkonsulent i COK arbejder med koblingskompetencer og tværfaglighed.

- Det er selvfølgelig en stor udfordring, at mine kollegers og min arbejdsplads bliver nedlagt. Jeg bliver flyttet til Ballerup Kommunes Ungeindsats på Jobcenteret, forklarer Kirsten Christiansen, der i 13 år har været ansat i UU Vestegnen.

COK på DenOffentlige

COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling. 

Læs mere om COK her. 

Læs mere om at blive redaktør her.

Kirsten Christiansen er bekymret over, hvordan hun og kollegerne kan bevare den høje faglighed, når de bliver spredt for alle vinde i de kommunale jobcentre.

- Jeg er ikke sagsbehandler, men UU-vejleder. Som UU-vejleder har jeg meget få myndighedsopgaver, hvilket passer mig fint. Samtidig frygter jeg, at jeg mister den faglige anerkendelse som jeg gennem årene har bygget op, siger Kirsten Christiansen. 

COKs chefkonsulent anerkender frygten for at miste faglighed og faglig anerkendelse i forbindelse med en omstrukturering.

- Et af de spørgsmål, som omstruktureringen af UU-vejledningen skaber, er netop, hvad sker der med fagligheden, når de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer ændrer sig. Kommer der nye formål med arbejdet? Hvordan kan UU-vejlederne bevare deres sektoruafhængighed? Og hvordan kan de bevare og videreudvikle deres specialviden og faglighed inden for de nye rammer?

- Det er vigtige spørgsmål, og der skal helst være åbenhed til at reflektere over sådanne spørgsmål sammen med den nye leder og de nye kollegaer, forklarer Nikolaj Hundborg, der har specialiseret sig i tværfagligt samarbejde, koblingskompetencer og implementering af helhedsorienteret sagsbehandling i den kommunale sektor.

Ifølge Nikolaj Hundborg har hjemtagningen af UU-Vejledningen ikke kun betydning for UU-vejlederne. Den berør også alle de øvrige medarbejdere, som kommer til at indgå i den sammenhængende ungeindsats – og det kalder på, at man samlet i den sammenhængende ungeindsats får drøftet, både hvad kerneopgaven er, og hvordan man kan samarbejde om den. Her er dialog og kommunikation væsentligt.

Efterlyser kommunikation

For at komme styrket gennem overflytningen og forandringerne har UU Vestegnens medarbejdere brug for information fra deres kommende arbejdsgivere.

- Jeg glæder mig til, at Ballerup Kommunen bliver klar med organiseringen af sin Ungeindsats, sådan at jeg kan begynde at danne mig konkrete billeder af min kommende arbejdssituation og kollegaer. Indtil nu har kommunikationen forståeligt nok foregået gennem chefer og tillidsrepræsentanter, fortæller Kirsten Christiansen, der glæder sig til at blive en ny medspiller.

Den 1. november vil hun modtage et overdragelsesbevis, og første arbejdsdag bliver den 1. august 2019.

Usikkerhed om arbejdsfunktion

Ifølge Nikolaj Hundborg har mange kommuner endnu ikke defineret, hvordan de organiserer den sammenhængende ungeindsats, men han opfordrer samtidig UU-vejlederne til at forberede sig. 

- Som UU-vejleder kan man sagtens begynde at forberede sig på, hvordan man kan lykkes med det nye tværfaglige samarbejde. Lige nu kan det handle om at forberede sig på at have hjælpsomme og frugtbare dialoger med den nye chef og de nye kolleger: At spørge sig selv: Hvad er der på spil for mig? Hvad har jeg brug for at vide? Hvad bliver jeg mødt af i den nye organisering? De fleste har en tilbøjelighed til at negligere disse og lignende spørgsmål, men det er vigtigt at holde ved dem, tage dem alvorligt og undersøge dem på en anerkendende måde sammen med nuværende, og nye kolleger – også når organiseringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats er på plads.

En overflytning medfører ofte, at de involverede medarbejdere ikke har fuldstændig garanti for, at de fastholder deres nuværende arbejdsfunktioner. Den usikkerhed kender Kirsten Christiansen også til.

- I min nuværende funktion er jeg både vejleder og koordinator. Jeg frygter, at koordinator-funktionen, hvor jeg som faglig leder i forhold til grundskolen klæder de andre UU-vejledere i grundskolen på og fungerer som sparringspartner til vores chef, forsvinder.

DNA’et i UU-vejledningen

Som udgangspunkt har mange medarbejderne i UU Vestegnen forståelse for beslutningen om at hjemtage UU-vejledningen til de medvirkende kommuner.  

Efter min mening er det vigtigt, at der bliver sat fokus på udfordringen med, at en alt for stor andel af de unge ikke tager en uddannelse eller er i job. Det er godt, at indsatsen over for de unge bliver mere fokuseret. Om ændringen vil medføre, at flere unge gennemfører en uddannelse, vil fremtiden så vise. Men forhåbentligt medfører forandringerne, at flere unge bliver gladere og kan se meningen med tilværelsen. Opnår vi det, så når vi ind til selve dna’et i det at være UU-vejleder, siger Kirsten Christiansen

Nikolaj Hundborg pointerer, at det er vigtigt at have fokus på de ikke intenderede konsekvenser, som en omstrukturering altid medfører.

- Indholdet af arbejdsopgaverne går jo til kernen af det at udøve sit fag; det rykker hjemtagningen af UU-vejledningen ved, og det må man anerkende. Men samtidig er det væsentligt at holde øjet på kerneopgaven – forstået som den langsigtede effekt, man gerne vil opnå for den unge, siger Nikolaj Hundborg.

Statistikken viser, at der fortsat er for mange unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse

Med reformen på ungeområdet og den sammenhængende ungeindsats sker der en samling af ressourcer i forhold til de unge, sådan at sandsynligheden for, at flere unge kommer i gang med en uddannelse, stiger.  

Fakta: Reformen og den sammenhængende ungeindsats 

Næsten 50.000 unge under 25 år har ikke en ungdomsuddannelse og er ikke i uddannelse eller job. Særligt unge, der ikke kommer i gang umiddelbart efter grundskolen, har sværere ved senere i livet at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet

Det er baggrunden for reformen, som regeringen og en bred kreds af folketingets partier står bag.

Aftalen ’Bedre veje til uddannelse og job’ indebærer at

·     Der etableres en forberedende grunduddannelse - FGU

·     FGU erstatter en række af nuværende forberedende tilbud: Produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen integreres i den nye uddannelse. Derudover integreres almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksenundervisning ligeledes i FGUen for de unge i målgruppen.

·     Kommunerne får det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse

·     Den enkelte unge skal være i centrum

·     Der skal ske en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsats

·     Der sker ikke en regulering af hvordan kommunerne organiserer den sammenhængende ungeindsats

·     Det bliver op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt UU-center. En del kommuner har på nuværende tidspunkt valgt at hjemtage UU-vejledningen, mens mange endnu ikke har truffet beslutning herom.

·     Uddannelses- og erhvervsvejledning, som tager afsæt i UU’s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.

Mest Læste

Annonce