Kompliceret kommunikation kræver kontaktperson

Skattekort, trækprocent, SU og koordineret uddannelsestilmelding. Der er mange begreber at forholde sig til, når man er ung og ankommer alene til Danmark fra et andet land.

 
En kontaktperson, som den unge har tillid til, kan være afgørende for den unges fremtidige succes i Danmark.
 
Der er langt fra Afghanistan til Danmark. Både i kilometer, kultur og tankegang. Det fik den uledsagede flygtningeteenager Anna hurtigt rig lejlighed til at opleve. Få måneder efter sin ankomst som 16-årig, blev Anna, på kommunens foranledning, anbragt på et mindre opholdssted for at opnå en effektiv og hurtig integration i Danmark. 
Anna kunne hverken tale dansk eller engelsk. Der var ikke tolk til stede på opholdsstedet, så hverdagen var udfordrende.
 
”At møde en flok danske teenagere, var noget af et kulturchok. Det var hårdt. På asylcentret var der andre afghanere, jeg kunne tale med. Pludselig kunne jeg hverken tale med eller forstå nogle af dem, jeg var omgivet af. Jeg var ensom i starten. I dag er jeg glad for det, for jeg lærte at tale dansk hurtigere end de fleste andre flygtninge, lige som jeg på rekordtid lærte en masse om dansk kultur, danske traditioner og systemer. Jeg landede midt i det hele.”  
 
Selvom der var tale om et døgnbemandet opholdssted, hvor der altid var nogen at spørge til råds, og som tog det overordnede ansvar, var der fokus på, at de unge skulle udvikle sig til at kunne stå på egne ben.
 ”Vi lærte at lave mad, skulle gøre rent på vores værelser og styre vores egen økonomi. Da tidspunktet for min flytning i egen lejlighed nærmede sig, blev mit eget ansvar optrappet. Jeg skulle blandt andet lære, hvad jeg skulle købe ind, når jeg kun var mig selv, lære at lave mad kun til én osv. Jeg lærte, at tage ansvar for mig selv.”
 
”Det bedste ved at komme på opholdssted, frem for at bo sammen med andre udlændinge, var at opdage ’frihed’. At blive klar over, at en pige også kan bestemme over sig selv, og hvad hun vil med sit liv”

 

En ganske særlig succes
Anna er gjort af noget særligt. I dag er Anna 19 år gammel, og bor i egen lejlighed. I løbet af de knap fire år Anna har været i Danmark, er hun nået op på et bogligt og et fagligt niveau, der foreløbig har bragt Anna på universitet. Til sommer er første år med Nano-science gennemført, og fremtiden byder på rå mængder af fysik, kemi og biologi. Aktuelt hedder drømmejobbet et professorat i fysik, men karrieren er på ingen måde fastlagt endnu. 
 
En man kan spørge
Under et fotoprojekt på asylcentret mødte Anna en dansk kvinde. De blev gode venner og holdt kontakten efter, at projektet var slut. Da Annas forældre ikke længere lever, blev kvinden på et tidspunkt forældremyndighedsindehaver for Anna, og var det frem til Anna fyldte 18 år. Bagefter bevilligede kommunen, at kvinden kunne blive Annas kontaktperson, når Anna skulle flytte i egen bolig. Siden har kvinden været Annas trofaste danske voksenven, som Anna stadig holder kontakt med, selvom forholdet ikke længere udgør en kommunal foranstaltning. 
 
Netværk og uddannelse
Selvom Anna var glad for opholdsstedet, og for alt det hun lærte der, var det også godt at flytte for sig selv. Både af hensyn til den kulturelle baggrund og i forhold til tyngden af sociale problemer følte Anna, at hun havde adskilt sig fra de andre på opholdsstedet. At blive selvstændig og komme væk fra pædagoger, regler og opsyn var godt. 
 
Til gengæld blev det vigtigt at få opbygget et nyt netværk, når Anna flyttede, lige som det at lære sin bydel at kende, og hvad den byder på, har været en vigtig del af samarbejdet mellem Anna og hendes kontaktperson. 
”Jeg kendte intet til Amager, hvor min lejlighed ligger, og det var vigtigt for ikke at blive ensom, at jeg lærte caféer, biblioteker og aktivitetsmuligheder i området at kende. Hvis jeg havde skullet gøre det alene, havde det været rigtig svært.”
 
Den hjælp der har gjort den største forskel, har dog handlet om noget mere konkret. Nemlig uddannelse.  Anna mener, at vejen til universitetet havde været langt hårdere og måske ikke til at overkomme, hvis Anna ikke havde haft sin kontaktperson til at bakke hende op undervejs.  
”Det er vigtigt, at der er nogen, interesserer sig for, hvordan man har det, og hvordan det går med det hele. Jeg har venner, men det er ikke det samme som at have et tæt forhold til en voksen. En der kender mig, kan jeg også bedre spørge til råds. For eksempel om breve og blanketter så som skattekort, SU-ansøgninger og optagelsesskemaer til universitetet. De kan være svære at forstå. At kunne få hjælp til den slags har været afgørende. Det er jo ikke til at forstå, hvad de skriver, og man kan nemt lave fejl.”
Anna har hverken forældre eller andre voksne at spørge til råds, så efterværnet i form af en kendt kontaktperson var en afgørende hjælp på det rette tidspunkt. En professor er på vej. 
 
 
For Anna er efterværn lig med
• En støtte til at opnå selvstændighed
• Et værn mod ensomhed og isolation
• Mulighed for nødvendig og relevant rådgivning
 
 
 
Emneord: Flygtninge, Kontaktperson, Opholdssteder, Efterværn, Integration
LOS på DenOffentlige.dk LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud har som mission at arbejde for at styrke medlemmernes driftsvilkår og muligheder for at gøre en positiv forskel for udsatte børn, unge og voksne i Dan...
Aktivitet: Artikler: 57 | Events: 3 | Kompetenceområder: 3

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også