Kontanthjælpsmodtagere skal ikke betale for fejl i kommunerne

Det skal være slut med, at kontanthjælpsmodtagere, der får efterbetalt penge som følge af en fejl hos deres kommune, får modregnet efterbetalingen i deres kontanthjælp.

Det er resultatet af en politisk aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Som loven er i dag, vil kontanthjælpsmodtagere miste kontanthjælp, hvis de f.eks. får efterbetalt sygedagpenge, som deres kommune tidligere fejlagtigt har afvist at give dem.

Men allerede fra 1. juni vil formuereglerne for, hvor lidt en kontanthjælpsmodtagere må have stående på kontoen, blive ændret, så de ikke gælder penge, der skyldes efterbetaling af offentlige ydelser som følge af forkerte afgørelser.


– Det skal selvsagt ikke ligge borgeren til last, at kommunen træffer forkerte afgørelser. Det er et bærende princip, der også må gælde for, hvordan vi behandler de mest udsatte i Danmark. Der er regeringen, SF og Enhedslisten meget enige om – og det er godt, at vi i fællesskab nu ændrer reglerne, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

– SF mener, at de hidtidige regler er dybt, dybt uretfærdige. Det er grotesk, at den enkelte borger hidtil har fået ret - men alligevel er blevet Sorteper. Årsagen er, at efterbetalingen betragtes som formue og fører til, at kontanthjælpen stoppes i en periode. Også selv om det er kommunen, der har begået en fejl. Derfor er SF meget glad for, at denne uretfærdighed fjernes, siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF.

- Jeg er rigtig glad for at vi nu får rettet op på den åbenlyse uretfærdighed, som har ramt mennesker, der i forvejen er i en meget svær situation. Det har Enhedslisten presset på for længe, sammen med en lang række borgere og interesseorganisationer. Det er godt, at beskæftigelsesministeren har lyttet til kritikken, siger Finn Sørensen, socialordfører for Enhedslisten.

Udover kontanthjælp vil de ændrede regler omfatte:

  • Uddannelseshjælp, der fra den 1. januar 2014 erstatter kontanthjælp til uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

  • Ressourceforløbsydelse

  • Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb, der træder i kraft 1. juli 2014 med sygedagpengelovforslaget

Emneord: Kontanthjælpsmodtagere, Efterbetaling, Fejl
Beskæftigelsesministeriet på DenOffentlige.dk Beskæftigelsesministeriet
Aktivitet: Artikler: 113 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 28.05.20 Velfærd
    Behovet for flere pædagoger stiger: 50.000 børn flere børn i daginstitutionsalderen

    Der bliver brug for 9000 pædagoger frem mod 2030, hvis vi skal følge med det stigende børnetal og tage hånd om de mange flere børn, der i de kommende år skal have en god hverdag i landets daginstitutioner. Det understreger behovet for en velfærdslov, der kompenserer kommunerne fuldt ud for den demografiske udvikling og for at fremrykke loven om minimumsnormeringer.

  • 30.05.18 Velfærd
    Regeringen: Flere skal i arbejde - og blive i jobbet

    Mangel på arbejdskraft må ikke bremse væksten i Danmark. Regeringen vil med et nyt udspil gøre 20.000 flere jobparate, give flere ledige mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller sige nej til et job.

  • 02.06.14 Velfærd
    Fejl i hver fjerde afgørelse om tilskud til hjælp i hverdagen

    Nogle borgere har nedsat funktionsevne. De kan have ekstra udgifter til at klare hverdagsting som vask eller kørsel. Derfor kan de søge om tilskud fra kommunen. Ankestyrelsen har gennemgået en række kommunale afgørelser om tilskud og fundet fejl i næsten hver fjerde.

  • 25.02.13 Velfærd
    Kontanthjælpsreform: Godt med uddannelse

    Regeringen vil flytte alle uddannelsesparate ledige under 30 år ud af kontanthjælpssystemet og pålægge dem at tage en uddannelse. Det er en god idé, mener FTF.

  • 10.02.12 Velfærd
    Kontanthjælpsmodtagere er oftere forgældede

    I gennemsnit har den voksne befolkning i Danmark en nettoformue på knap 400.000 kr. Omkring 36 procent af hele den voksne befolkning har en nettogæld, hvorimod det næsten er 70 procent af kontanthjælpsmodtagerne, der har en nettogæld. Den fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne med den største nettogæld har i gennemsnit en nettogæld på næsten 250.000 kr.