Kræftens Bekæmpelse: Skift læge hvis du ikke bliver hørt

Lægen har ikke altid ret, hvis du som patient får at vide, at du er rask. Kræftens Bekæmpelse bliver ofte ringet op af patienter, som fortæller, at deres læge ikke tager dem alvorligt, når de beskriver deres symptomer.

Det fortæller direktør Leif Vestergaard Pedersen til DR P4 Trekanten.

- Det kan jo være rigtig alvorligt, hvis man går i flere år uden at en kræftsygdom ikke bliver opdaget, siger Leif Vestergaard Pedersen.

49-årige Lisbeth Lindbjerg fra Bredballe ved Vejle er en af de patienter, som har oplevet, at lægerne ikke lyttede til hende, når hun sagde, hun havde det skidt.

I dag har hun et ar fra brystet og ned efter en operation på grund af kræft i æggestokkene.

Forud for operationen på Odense Sygehus havde Lisbeth Lindbjerg været hos sin læge og på sygehuset så mange gange, at hun i dag ikke ved, hvor ofte hun har siddet i venteværelset.

Allerede for fem år siden, fik hun de første symptomer.


- Jeg mærkede en tyngde i underlivet, og skulle ofte på toilettet, forklarer Lisbeth Lindbjerg.

Efter flere akutte indlæggelser på sygehuset opdagede en læge en lille plet i hendes underliv, og hun fik taget en blodprøve.

- Da jeg så kom hjem, slog jeg blodprøvens navn op, og da jeg så så alle symptomerne, så vidste jeg allerede der, at jeg havde kræft, fortæller hun.

Operationen lykkedes, men kræften vendte tilbage, måske fordi der gik så lang tid, før den blev opdaget. Alligevel er hun ikke vred på lægerne.

- Jeg vil bare ønske, at der er mange andre som kan blive forskånet for alt det, jeg har været igennem, For det havde ikke været nødvendigt, at jeg skulle have været igennem så hårdt et forløb, siger Lisbeth Lindbjerg.

Direktøren hos Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, opfordrer til, at man skifter læge, hvis man ikke føler sig taget alvorligt.

- Man skal have en læge, som man fungerer sammen med, siger han.

Det er Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Syddanmark enig i.

- Hvis man ikke føler, at man bliver taget alvorligt, så er der ofte tale om en misforståelse, eller at man skal skifte til en anden læge, fordi kemien ikke passer mellem læge og patient, siger Jørgen Skadborg til DR P4 Trekanten.

Og hvis man er i tvivl om lægen har ret, så kan man ringe til Kræftlinjen. Her sidder blandt andre læge og rådgiver Mogens Much Nielsen sidder klar ved telefonen. Han opfordrer patienterne til at gå tilbage til lægen med deres bekymring.

- Hvis man så fortsat ikke oplever, at man bliver taget alvorligt, så foreslår vi, at man kan få en vurdering fra en af de andre læger, siger han.

Kræftlinjen er en gratis telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft.

 

 

 

 

Emneord: Kræftens Bekæmpelse, Lægeservice, Danske Patienter, Danskernes sundhed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 14.02.15 Annelise Lauridsen
    Lægernes netværk

    Citat:
    1.4. Netværksrådgivere for Kollegialt Netværk for Læger
    Hjælpen i Kollegialt Netværk for Læger bliver ydet af andre kollegaer, udvalgt fra alle søjler med forskellige specialer. De er rådgivere i netværket på ulønnet og frivillig basis.

    Hjælpen sker i form af en hurtig og umiddelbar personlig støtte og rådgivning.

    Rådgiverne behandler ikke, men rådgiverne vil efter behov støtte og motivere kollegaer til f.eks. at søge behandling i det eksisterende behandlingssystem.

    Rådgiverne er udvalgt og uddannet til deres funktion og de deltager løbende i videreuddannelseskurser for at kunne give bedst mulige hjælp til kollegaerne.

    Der er knyttet cirka 80 læger til Kollegialt Netværk for Læger. Netværksrådgiverne har tavshedspligt, og der foretages ingen registrering af personlige data.

    Rådgiverne kan kontaktes såvel lokalt som et hvilket som helst andet sted i landet.

    Netværksrådgiverne kan f.eks. rådgive ved:

    Arbejdsmiljøproblemer
    Vold og trusler om vold
    Stress
    Klagesager
    Misbrug
    Udbrændthed
    Personlig krise
    Sygdom
    Familieproblemer
    Kriminalitet

    Telefon og adresseliste på netværksrådgiverne
    Citat slut.
    http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/R%C3%A5dgivning%20og%20regler/R%C3%A5dgivning/Kollegialt%20Netv%C3%A6rk/Netv%C3%A6rksr%C3%A5dgivere/H%C3%A5ndbog%20for%20netv%C3%A6rksr%C3%A5dgivere/Netv%C3%A6rksh%C3%A5ndbog%20side%201

  • 14.02.15 Annelise Lauridsen
    Ofte tale om misforståelser. Nej - problemet er netop den bemærkning fra lægernes egen mand!

    .... ofte tale om misforståelser, siger Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Syddanmark.

    Nej - problemet er netop den bemærkning fra lægernes egen mand.
    Hvorfor er det patienternes ansvar (patienter som måske oven i købet er stemplet som såkaldte "funktionelle lidelser" og kendt i systemet som sådan) at skulle konsultere den ene praktiserende læge efter den anden, indtil de MÅSKE bliver hørt. Hvorfor skal syge mennesker behandles på den måde?

    Hvorfor er det ikke de læger, der ikke har evnen til at lytte til patienterne, der skal i søgelyset? Hvorfor skal disse læger bare have lov til at sidde og være en stopper for patientens indgang til specialisterne og dermed måske selve livet ved at være påståelige eller måske smider de direkte patienterne ud af deres praksis med et stempel i journalen, at patienten har en funktionel lidelse og klagetendens.

    Hvor mange praktiserende læger skal en sådan stemplet patient mon konsultere, før han/hun bliver hørt af kollegerne til en sådan praktiserende læge? Læger har ry for at holde sammen.

    Nej - tag dog og stram op på patienternes patientsikkerhed, patientrettigheder og retssikkerhed i stedet for ved at gå i rette med de læger, der ikke gør deres arbejde godt nok!

    Fx ved vi, at patienter på sjældneområdet har det allround vanskeligere mht. at blive hørt. Se nedenstående link og læs, hvordan patienterne beskyldes for at sidde i et elfenbenstårn, mens det er synd for lægerne, at de ikke har styr på alle sjældne sygdomme. Det er der heller ikke nogen, der kræver at de praktiserende læger skal have styr på, men de skal lytte og samarbejde med patienterne og ikke fejlagtigt parkere patienter på funktionelle lidelser, men i stedet arbejde sammen med patienterne for at finde de korrekte diagnoser og dermed den optimale behandling. Det sker ikke, når patienterne bliver smidt på porten:
    http://nordjyske.dk/nyheder/25-000-danskere-har-en-usynlig-sygdom/f28bbca3-ce1b-4beb-9e64-16a9da8d4254/112/1513

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også