Kræftens Bekæmpelses firmapension er investeret i tobak

I årevis har Kræftens Bekæmpelse via pensionsordning i PFA investeret penge i tobaksselskaber, skriver Finans.

På trods af, at tobak er beviseligt kræftfremkaldende, har Kræftens Bekæmpelse i årevis indirekte investeret penge i nogle af verdens største producenter af cigaretter. 

Det skriver Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie Finans.


Ifølge mediet er investeringerne sket gennem den firmaordning til pension gennem PFA, som medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse bruger. 

- Det er én af de situationer, hvor man som arbejdsgiver og organisation sidder fortvivlet tilbage, for vi ønsker ikke, at vores medarbejderes opsparing skal placeres i tobaksaktier, siger direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Ifølge sin såkaldte aktieliste havde PFA ved årets start aktier investeret 310 millioner kroner i British American Tobacco, 70 millioner kroner i Japan Tobacco, 66 millioner kroner i Philip Morris og 60 millioner kroner i Imperial Tobacco.

Kræftens Bekæmpelse vil ifølge sin direktør nu forsøge at få PFA til at sælge aktierne i tobaksindustrien eller lave en særordning for medarbejderne, så deres penge ikke bliver brugt til investeringer i tobak.

- Vi har valgt at lægge vores etik samme sted som den etik, det danske samfund som helhed står for. Derfor ekskluderer vi ikke systematisk investeringer i legale produkter som for eksempelvis tobak, siger kommunikationsdirektør i PFA Mikkel Friis-Thomsen til Finans.

Han vil ikke kommentere på konkrete sager over for Finans men indikerer, at det kan blive svært at lave en særaftale.

- Derfor kan vi desværre ikke imødekomme enkelte kunders specifikke investeringsønsker, med mindre de vælger selv at administrere deres investeringer, siger han til mediet.

/ritzau/

Emneord: Kræftens Bekæmpelse, PFA, Pensionskasser
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 31.03.20 Social
    Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse klar med fælles håndsrækning til særligt udsatte

    Mange sidder lige nu hjemme og savner hjælp til praktiske gøremål på grund af risikoen for at blive smittet med coronavirus. Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse går nu sammen om en indsats, der skal få flere til at bruge organisationernes hjælpetilbud.

  • 17.12.15 Velfærd
    Ny ambitiøs indsats: Et sundere liv for alle i Kalundborg

    Med 10 mio. kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond sætter Kalundborg Kommune, Kræftens Bekæmpelse og Socialt Udviklingscenter SUS gang i en ambitiøs indsats, der skal mindske uligheden i sundhed i Kalundborg.

  • 20.11.15 Velfærd
    Nyt samarbejde om kræft i Region Sjælland

    University College Sjælland og Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland indgår nu et samarbejde med det formål at forbedre indsatsen i regionen.

  • 24.01.14 Velfærd
    Ny undersøgelse: Intet fald i rygere sidste år

    90.000 danskere kæmper lige nu med at kvitte tobakken, men andelen af dagligrygere er ikke faldet det seneste år. Flere bruger e-cigaretter. Mindre end halvdelen af danskerne ved, at rygning kan give kræft andre steder end i lungerne, og hver fjerde ved ikke, at rygning er årsag til blodpropper.

  • 22.02.12 Velfærd
    Tre nattevagter i træk er for farligt

    Arbejdstilsynet bør stramme op på sine anbefalinger: Ansatte bør højst have to nattevagter i træk. Det mener FTF på baggrund af nye anbefalinger fra et hold eksperter. I dag anbefaler Arbejdstilsynet højst tre natskift i træk for medarbejdere med skifteholdsarbejde, fordi natarbejde er meget belastende for kroppen, bl.a. øger det risikoen for brystkræft.