I årene efter årtusindskiftet døde i gennemsnit knap to ud af tre patienter med kræft i maven inden for et år efter, at diagnosen var stillet. I dag er hver anden patient i live efter et år. Dengang overlevede 2 ud af 3 patienter at få diagnosen ”hjernetumor” eller ”kræft i centralnervesystemet” – i dag er det 8 ud af 10, der er i live et år efter, skriver Kristeligt Dagblad.
Og sådan er fremskridtene mærkbare og tydelige inden for stort set alle de mest udbredte kræftsygdomme, viser de nyeste tal, som sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Kræftens Bekæmpelse netop har hentet i databasen Nordcan, der samler kræftstatistik fra de nordiske landes nationale kræftregistre.
”Det går rigtig godt i forhold til, at flere danskere overlever kræft. Hidtil har vi set på overlevelse som den altoverskyggende faktor, vi måler behandlingens succes på. Der er vi nu så højt, at det ikke længere bør være den eneste målstok,” mener han.
I de nye tal sammenlignes overlevelsen i to perioder: i perioden 2000-2004, inden de tre store kræftplaner fik effekt, og fra 2010-2014, efter at kræftplanerne er ført ud i behandlingsystemet.
Historisk har Danmark haft et efterslæb at hente i forhold til de øvrige nordiske lande, når det gælder chancerne for at overleve en kræftsygdom. I tirsdags beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan kræftlæger i årevis har kritiseret de internationale sammenligninger, der ifølge dem blandt andet bygger på data, der ikke kan sammenlignes, ligesom danske patienters overlevelse også lider under, at danskerne generelt har et dårligere helbred og får både flere og mere alvorlige kræftsygdomme end mange andre nationaliteter.
Ifølge de nye tal har danske mænd fra årtusindskiftet til i dag hentet 75 procent af efterslæbet til finnerne i forhold til at være i live et år efter en kræftdiagnose og 48 procent i forhold til svenske mænd.
Når usikkerhederne ved at sammenligne på tværs af landegrænser tages i betragtning, mener Jes Søgaard, at dansk kræftbehandling i vid udstrækning er kommet på niveau med de nordiske naboers:
”Vi har indhentet rigtigt meget af det efterslæb, som vi vitterligt havde for 10-15 år siden. Jeg mener, at tallene viser, at kræftplanerne har virket. De har medført en total omorganisering og systematisering af behandlingsindsatsen. I de øvrige nordiske lande siger de samstemmende, at de ser på Danmark i forhold til at indføre pakkeforløb og samle behandling på færre enheder,” siger han.
Nu skal blikket vendes mod succes på andre arenaer som at involvere patienten i sin egen behandling, at øge livskvalitet i behandlingsforløbet og at fokusere på blandt andet forebyggelse og senfølger efter behandling for kræft, mener han:
”Det er simpelthen nye dagsordener, hvor du ikke kun måler behandlingseffektivitet på overlevelse, men også på, hvordan patienten selv synes, han eller hun har det.”
Regionernes formand Bent Hansen er enig:
”Tallene viser jo, at den megasatsning, der har været de sidste otte år på kræftområdet, er kommet patienterne til gavn. Det er dybt tilfredsstillende, at vi nu kan sammenligne os med de bedste, og at vi nu kan dreje fokus og begynde at se på, hvordan livet kan leves med kræft som en kronisk, men ikke nødvendigvis dødelig sygdom: Hvordan får vi for eksempel kræftoverlevere tilbage på arbejdsmarkedet eller hjælper dem til at få et aktivt pensionistliv?”, siger han.
Læs mere i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
