Selv om Undervisningsministeriet for to uger siden brystede sig af, at karaktererne ved 9. klasses skriftlige afgangsprøve var steget, så siger fremgangen intet om, hvorvidt eleverne er blevet bedre til at regne og skrive.
Sådan siger flere af landets førende eksperter på området, skriver Politiken. Blandt andre Peter Allerup, der er professor i uddannelsesstatistik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet.
- Karaktererne siger ikke noget om, hvad eleverne kan, siger han til Politiken.
- Den forhøjede karakter er udtryk for en statistisk usikkerhed og forskydning, der sker, fordi vi har en karakterskalakonstruktion, hvor man på forhånd har bestemt, hvor mange elever der skal være på de forskellige karaktertrin, tilføjer Peter Allerup.
Karaktererne ved den skriftlige afgangsprøve er steget 0,2 karakterpoint siden sidste år og 0,6 point over de seneste seks år, og det har undervisningsminister Christine Antorini (S) ifølge Politiken omtalt som en "positiv udvikling".
Men forskerne peger på, at Undervisningsministeriet har en overordnet målsætning, som gør sig gældende:
10 procent af eleverne skal have topkarakteren 12, 25 procent skal have 10, 30 procent af eleverne skal have 7, 25 skal lande på 4, mens de resterende 10 procent skal have 2.
Dermed er andelen af elever, der skal have en bestemt karakter, med andre ord bestemt fra højeste sted, men det siger altså intet om, hvordan elevers evne til at skrive og regne udvikler sig fra år til år, fastslår Peter Allerup ifølge Politiken.
Han bliver bakket op af lektor Jan Mejding ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Ifølge ham kan man slet ikke sammenligne elevernes afgangsprøvekarakterer fra år til år for at se, om de er blevet bedre eller dårligere.
I Undervisningsministeriet bekræfter specialkonsulent Asger Hermansen ønsket om en bestemt karakterfordeling.
/ritzau/
