Kronisk syge skal fremover behandles ved egen læge

Udflytningen af behandling hilses velkommen af læger og regioner. Diabetesforeningen er også positiv.

I stedet for en lang tur til tjek og behandling på sygehuset kan patienter med type 2-diabetes og lungesygdommen kol fremover korte turen af og blive tilset hos deres egen læge.

Det skriver Jyllands-Posten. 

Udflytningen af behandling og kontrol for 150 millioner kroner er en udmøntning af den seneste overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner. 

Regionernes formand, Stephanie Lose (V), kalder det "et rigtigt godt skridt for patienterne". 

- Mange patienter med kol og diabetes kender jo deres egen læge i forvejen, fordi de ofte også har andre lidelser. Og med udflytningen får vi behandlingen samlet og samtidig rykket tættere på den enkelte, siger hun. 

Hun erkender, at ikke alle praktiserende læger er helt på højde vidensmæssigt med specialisterne på sygehusene. Derfor skal der tilbydes efteruddannelse til de praktiserende læger, som har det behov, understreger hun. 

Udflytningen af kroniske patienter er en forløber for en større øvelse, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har annonceret som regeringens fremtidige politik for det nære sundhedsvæsen. 

Tanken er, at praktiserende læger i samarbejde med kommunerne skal overtage en lang række kronikergrupper, som ikke hører til på de højt specialiserede supersygehuse, som bliver indviet i de kommende år. 

Set i det lys er Christian Freitag, formand for PLO, ganske tilfreds med udflytningen af kol- og diabetespatienter. 

Ifølge ham er kroniske patienter de senere år stille og roligt sivet ud i praksis, men som han tilføjer: 

- Denne gang sker det mere struktureret, og vi har en bedre beskrivelse af de grupper, som hører til hos os. 

I Diabetesforeningen er administrerende direktør Henrik Nedergaard også positiv. Han understreger dog, at øvelsen vil kræve flere ressourcer - ikke kun blandt lægerne, men også i kommunerne. 

Regioner: Udflytning af behandling svækker ikke kvaliteten

Det kommer ikke til at gå ud over kvaliteten af behandlingen, at praktiserende læger nu skal tilse egne patienter med diabetes og lungesygdommen kol. 

Det forsikrer Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

- Det er en klar præmis, at det her ikke er noget, der sker på bekostning af kvaliteten, siger hun.

Stephanie Lose medgiver, at de praktiserende læger ikke kan være eksperter på alle områder. Derfor oprettes en speciel hotline. Den kan de praktiserende læger benytte sig af ved tvivlsspørgsmål.

I den anden ende af røret sidder specialisterne på sygehusene.

- Der vil også blive stillet relevante efteruddannelsesmuligheder til rådighed. Det er lægen selv, der vurderer, om det er nødvendigt, alt efter hvilken opgave de får overflyttet, siger Stephanie Lose.

Hun mener, at behandlingen bliver mere helhedsorienteret med den nye model.

- For det første vil patienten nu rent geografisk være tættere på lægen. Borgere med kroniske sygdomme har mange besøg på sygehusene, så for dem vil det være en klar fordel.

- Den praktiserende læge kender patienten samlet bedre. Lægen har et bedre overblik - foruden den kroniske sygdom - over alt det andet, der fylder i patientens liv.

Stephanie Lose understreger, at det ikke er noget, som de praktiserende er blevet "presset ud i", da det er noget, der er blevet aftalt i overenskomstforhandlinger mellem parterne.

/ritzau/

Emneord: Stephanie Lose, PLO, Danske Regioner, Ellen Trane Nørby, Kronisk sygdom, Christian Freitag, KOL, Diabetes, Henrik Nedergaard, Diabetesforeningen, KL
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6646

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også