Kun én ud af 35 økonomiske prognoser rammer plet
Langt de fleste forudsigelser fra vismændene er skæve. Men det må vi bare lære at leve med, lyder det.
De økonomiske prognoser optager spalteplads i medierne og bliver brugt som et tungt argument i den politiske debat. Men prognoserne er slet ikke en præcis forudsigelse af den økonomiske vækst, viser en opgørelse, som Information har lavet.
For hver gang én prognose forudser næste års vækst præcist, så rammer 34 prognoser ved siden af. Eller med andre ord: Kun 2,8 procent af prognoserne rammer helt rigtigt.
Over de seneste fire årtier, som Information har undersøgt, er der ingen tendens til, at de økonomiske prognoser er blevet mere præcise.
- Det er sådan noget, man må leve med. Der er ikke grund til at tro, at vi i fremtiden kan få halvt så store forudsigelsesfejl. Det ville være naivt at tro, siger John Smidt, der er sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, der laver de økonomiske vismænds prognoser.
- Jeg tror, man må acceptere, at der er så stor en fejlmargin. Og derfor skal man også bruge prognoser med en høj grad af ydmyghed, siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, til Information.
Det er særligt, når væksten er lavere end normalt, at prognoserne rammer skævt. I gennemsnit er afvigelsen på prognoserne dobbelt så stor i tider med krise. Derfor ramte prognoserne også særlig skævt under finanskrisen.
- Når væksten bliver meget lav eller negativ, så rammer vi langt ved siden af, siger Klaus Rasmussen, der er cheføkonom i Dansk Industri.
Vismændene, Nordea og Dansk Industri er tre af de fem prognosemagere, der indgår i Informations undersøgelse af prognoser siden 1970.
Opgørelsen viser, at over fire årtier og på tværs af de fem institutioner er der en årlig gennemsnitlig forudsigelsesfejl på et procentpoint i prognoserne.
Det betyder, at når økonomiminister Margrethe Vestager (R), der torsdag præsenterede regeringens seneste prognose, glæder sig over en forventet vækst på 1,6 procent næste år, så kan væksten lige så godt ende med at blive 0,6 eller 2,6 procent.
Det svarer til forskellen på, hvad økonomer vil karakterisere som henholdsvis krise eller opsving.
/ritzau/