Kun tre procent kommer i job efter ressourceforløb - Socialchefer kalder det en succes

Reformen af førtidspension og fleksjob har været en succes, mener socialchefer, selv om få får regulært job.

Flere skal forsørge sig selv. Det var den overordnede målsætning, da Folketinget i 2012 vedtog en omfattende reform af reglerne om førtidspension og fleksjob.

Men fem år efter, at reglerne trådte i kraft, står det klart, at det kun er de færreste af dem, der kommer igennem de ressourceforløb, som blev indført med reformen, der får et helt almindeligt arbejde.

En redegørelse, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sendte til Folketinget i efteråret viser, at 46 procent af dem, der havde været gennem ressourceforløb, var kommet på førtidspension, 13 uger efter at ressourceforløbet var overstået.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Tre procent havde fået almindeligt arbejde. Mens cirka 13 procent var kommet i fleksjob. Resten var enten i uddannelse, på kontanthjælp eller lignende.

Men selv om det altså kun er tre procent, der er kommet i helt almindeligt job, har reformen overordnet set været en succes, vurderer Helle Linnet, der er formand for Socialchefforeningen i Danmark.

- Vi har oplevet, at der er rigtig mange, som er kommet ud på arbejdsmarkedet i et eller andet forhold, mere end de har gjort tidligere, siger hun.

Spørgsmål: Men kan tallene ikke være et tegn på, at man tager folk gennem langvarige, opslidende forløb, som alligevel ender med, at næsten halvdelen kommer på førtidspension?

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

- Jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i, at næsten halvdelen af de her borgere får et eller andet tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet, siger Helle Linnet.

Politikerne på Christiansborg er på vej med en større gennemgang af reglerne, der har fået en del kritik for at gøre det for svært at få førtidspension.

Men Helle Linnet mener ikke, at der er brug for de store ændringer.

- Man kan måske se på gradueringer af, hvor længe ressourceforløbene skal vare, siger hun. 

- Men vi har helt klart en oplevelse af, at ikke mindst unge, der er psykisk syge, har haft glæde af, at de har haft ro, hvor der på skånsom vis har været arbejdet med tilknytning til arbejdsmarkedet. Der har tiden helt klart været en meget positiv faktor.

Førtidspensionsreform

Læs mere om forløbet efter reformen af førtidspension på vores temaside. Bl.a.:

- Tendens: Alvorligt syge flytter for at få førtidspension 

- Partier anklages for at trække tiden med evaluering af førtidspensionsreform 

- De seks største kommuner kræver ændring af førtidspensionsreformen 

Ressourceforløb varer mellem et og fem år. Det er, ifølge Beskæftigelsesministeriet, "en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen".

Personer under 40 år kan få tilbudt flere ressourceforløb. Mens man er i ressourceforløb får man en ydelse, der svarer til kontanthjælp.

/ritzau/

 

Emneord: Førtidspension, Socialchefer, Troels Lund Poulsen, Fleksjob, Helle Linnet, Ressourceforløb, Kontanthjælp, Beskæftigelsesministeriet, 310118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6574

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 25.02.18 Karen hansen
    Flex job og andet scoalydelse

    jo alt sammen de vil lave om på, hvordan og hvor når folk kan komme på pension, men så husk lige ikke belønne kommunerne med 68000 kr for ikke at sætte folk på pension og gå ind og sig hvad stor beløb der skal bruges til sagsbehandling. det er jo lige før der dobbelt så mange i systemet til at få folk i job, som der ledige og det koster vel pensions få de syge og bagefter koster det i behandling fordi de ikke få lov at passe på sig selv og blive mere syge.

    Og de sprog skoler kan vel også laves, som hjemme arbejder over computeren og så kan der sparres lærer og så må dem der ikke gide lære det sendes hjem.
    og dansker der ikke møder op og deltager i job træning og de andre tilbud trækkes i social ydelse, og så lave nogle flere jobtræning til rigtig job, som der står klar når du er færdig og pak noget af de selværs kursus væk. det fører jo ikke til noget, men kun til ledighed i længer tid. Og koster masser af penge, som kunne, bruges på kronisk syge, gamle mennesker.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 30.05.18 Velfærd
    Regeringen: Flere skal i arbejde - og blive i jobbet

    Mangel på arbejdskraft må ikke bremse væksten i Danmark. Regeringen vil med et nyt udspil gøre 20.000 flere jobparate, give flere ledige mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller sige nej til et job.

  • 28.05.18 Velfærd
    22.700 færre i kontanthjælpssystemet

    Antallet af kontanthjælpsmodtagere, modtagere af integrationsydelse samt uddannelseshjælp fortsætter faldet. Fra april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft, og til februar 2018, blev der 22.700 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp, når der tages højde for sæsonudsving.

  • 24.05.18 Velfærd
    Nye regler for førtidspension og ressourceforløb vedtaget

    Syge borgere skal kun i ressourceforløb, hvis det giver mening. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om og har torsdag vedtaget et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb.

  • 04.05.18 Velfærd
    Finansministeriets analyse af beskæftigelsesindsatsen

    Der er forskel på, hvor godt de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen virker. Det viser en ny analyse fra Finansministeriet.

  • 24.04.18 Velfærd
    Teknologipagt skal give flere danskere tekniske og digitale kompetencer

    Regeringen begiver sig ud på en fælles mission sammen med virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner for at flere danskere får tekniske og digitale kompetencer, så den enkelte borger bliver bedre rustet til en digital og teknologisk fremtid.