Lad fagfolk bestemme over sundhedsvæsenet

Sundhed

26/05/2019 16:28

Jacob Rosenberg

Debatten om der skal være politisk styring i regionerne er på sit højeste her lige før folketingsvalget, men hvad mener borgerne egentlig? En frisk Gallup har vist, at befolkningen ikke ønsker, at politikerne skal styre sundhedsvæsenet.

Gallup har for Ugeskrift for Læger gennemført en rundspørge til befolkningen i perioden 12.-16. april 2019. Her viste resultatet, at kun 4% af befolkningen ønsker, at det skal være folkevalgte politikere, som foretager den økonomiske prioritering mellem forskellige sundhedsfaglige enheder. I stedet ønskede hele 74%, at denne prioritering foretages overvejende af læger og andre sundhedsfaglige eksperter.

Regionerne varetager en kompliceret driftsopgave og skal derfor ikke have en politisk styring

Resultatet fra Gallup undersøgelsen står i skarp kontrast til den krampagtige holden fast i de politiske regionsråd fra ”rød blok”. Jeg deltog i Debatten på DR2 for nogle måneder siden og diskuterede netop dette emne med en folkevagt fuldtidsansat regionsrådsformand, og hun mente bestemt, at det var relevant og godt med den politiske styring i regionerne. Dette er jeg ikke enig i.

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Regionernes opgave er en driftsopgave og derved ikke en opgave med politiske prioriteringer. Når der er folkevalgte politikere i regionerne, går der nemt sognerådspolitik og følelser i beslutningerne af den simple årsag, at en del af de folkevalgte politikere ikke har nogen som helst forudsætning for at kunne gennemskue konsekvenserne af deres beslutninger helt ned på patient- og personale-niveau i en kompliceret størrelse som vores sundhedsvæsen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at intentionerne om at gøre det bedst mulige for patienter og personale er til stede hos samtlige folkevalgte, men det er altså ikke så let at gennemskue konsekvenserne af de mange detaljerede beslutninger, som der netop hører til regionernes driftsopgave med at styre bl.a. sygehusene.

Derfor er det en god idé at ændre det nuværende regions-system til en organisation, hvor man kan varetage driftsopgaven i et tæt samarbejde mellem faglige eksperter (helt i tråd med befolkningens ønsker) og en dygtig administration.

Den optimale situation

Jeg opfatter regeringens udspil om en sundhedsreform netop som et udspil, og resultatet af folketingsvalget 5/6-19 vil afgøre, om det kan blive en realitet. Hvis mandatfordelingen forhindrer, at sundhedsreformen kan gennemføres, så må man blot håbe, at flest mulige af de gode elementer føres videre i en ny reform alligevel.

Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set en endnu mere ambitiøs omlægning vedrørende regionerne. Der er lagt op til, at de nuværende 5 regioner blot mister deres politiske ledelse og herefter skifter navn til sundhedsforvaltninger. Dette vil betyde, at den kolossale administration fortsætter næsten uændret, og derved vil de mange administrative påfund stadig forstyrre det kliniske personale og trække opmærksomheden væk fra patienternes behandling og pleje. Vi skal simpelt hen have personalet væk fra skrivebordene/computerne og ind til patienterne.

LÆS OGSÅ: Ny sundhedsredaktør på DenOffentlige

Vores kliniske personale er pålagt en kolossal mængde administrativt arbejde med registreringer og al mulig anden data-opsamling for at tilfredsstille de mange medarbejdere i de regionale administrationer, som søsætter projekter og handleplaner i en lind strøm. Personalet vil helst have fred og ro, og tid til at tage sig af patienterne. Derfor må der gennemføres et stop for administrative initiativer og projekter, og Sundhedsplatformen må afvikles. Dette tager selvfølgelig noget tid, og netop derfor skal det igangsættes allerede nu.

Hvad så efter folketingsvalget?

Hvis vi får en socialdemokratisk statsminister kan man frygte, at hun vil holde hånden over de 2 sjællandske regionsformænds beslutninger om at beholde Sundhedsplatformen, men det er altså hverken til patienternes, personalets eller samfundsøkonomiens bedste. Der var ellers håb forude med den planlagte etablering af det nationale ”Sundhedsvæsen Danmark”, som ville få ansvar for at skabe et nationalt sundheds-IT-system. Vi var mange, der håbede, at netop ved at løfte beslutningen om en national platform til elektronisk patientjournal (og selvfølgelig ikke i form af Sundhedsplatformen) op til en ny national enhed med base i Århus, så kunne man én gang for alle komme af med Sundhedsplatformen og forhåbentlig få et velfungerende og intuitivt system i stil med det, man allerede kører i Jylland.

Så kære Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen: Hvis du bliver statsminister, så vis mod, og se at få afskaffet Sundhedsplatformen. Det vil give dig mange stemmer hos både personale og patienter. I samme moment kan du slanke regionernes administration ved f.eks. at ændre dem fra 5 til 3 og flytte de oplagte nationale emneområder til en national enhed. Det hører ikke hjemme i en driftsenhed som de nuværende regioner. Og så meget gerne en pause fra de mange initiativer fra både regioner og folketinget, som kræver data-indsamling af det kliniske personale. Vi magter det snart ikke mere.

Uanset hvem der vinder valget, kan vi frigøre mange ressourcer ved at reducere administrationerne og skåne personalet for de mange registreringer. Det vil givetvis ikke være nok for at komme i mål med opfyldelse af alle vores ambitioner om at få verdens bedste sundhedsvæsen, men vi kan komme et stykke af vejen hen mod en bedre situation på vores sygehuse.

Mest Læste

Annonce