Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Lad os gøre innovation i det offentlige jordnært og konkret!

Invitation til åben skrivestue i København, den 14. april

Vær med til at fylde den danske Wiki med indhold om den offentlige sektor

Innovation er ikke varm luft, men sprogbrugen kan godt gøre, at den virker sådan. Det sprudler og bobler med innovative løsninger i den offentlige sektor. Men mange løsninger forbliver interne, selvom de har potentiale til at nå længere. Ved at skabe et mere præcist sprog for innovation i det offentlige - der er skabt med og i det offentlige - kan innovationsprocesser fremmes, så chancen bliver større for et godt resultat. Hvis vi skal skabe mere offentlig innovation, er vi altså bedst tjent med at tale klart og tydeligt om, hvad offentlig innovation er.

Den danske Wikipedia fungerer i forvejen som en vidtrækkende platform for vidensøgning med 194.600 artikler på dansk. Wikipedia bliver meget aktivt brugt som et videndelingssystem. Den kan derfor understøtte og bidrage til at skabe et mere præcist sprog om innovation i det offentlige. Men sådan ser det ikke ud. En simpel søgning på offentlig innovation vil vise, hvor tomt feltet er.

Derfor inviterer Center for Offentlig Innovation til åben skrivestue, hvor målet er at fylde den danske Wikipedia med vigtigt indhold om offentlig innovation.

Skrivestuen vil blandt andet byde på oplæg, tekstarbejde og let spisning. Medbring egen laptop, bøger, atikler og andet spændende til skrivestuen og lad os sammen gøre offentlig innovation mere jordnært og konkret.

Program

Kl. 15.45: Kaffe og Velkomst

Kl. 16.00: Oplæg: ”Innovationsbegreber og Innovationsmodeller” v/ Lotte Darsø, ph.d., lektor i innovation

Kl. 16.20: Kort pause

Kl. 16.30: Dannelse af grupper og emner

Kl. 16.45: Oplæg: ”Introduktion til Wikipedia” v/     Ole Palnatoke

Kl. 17.05: Skrivegrupper: Skrivesession sættes i gang

Let spisning

Kl. 19.55: Opsamling og afslutning

Det praktiske

Dato: 14. april 2015, kl. 15:45-19:55.

Sted: KORA, 1. sal. (henvendelse i receptionen), Købmagergade 22, 1150 KBH K

Tilmelding: Inden d. 27. marts til Alexander Løchte på [email protected]

COI - Center for Offentlig Innovation på DenOffentlige.dk Formål Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innov...
Aktivitet: Artikler: 105 | Events: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også