Lægeformand: Vi skal undgå antidepressiver til børn

Den voldsomme stigning i brugen af antidepressiv medicin til børn og unge er et tegn på mistrivsel, og at der flere steder i landet er mangel på steder at henvise de unge med problemer til for de alment praktiserende læger. Det siger formand for Almen Medicin.

Det er afgørende, at Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser bliver overholdt.

Det siger Anders Beich, som er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der vejleder de alment praktiserende læger i Danmark.

Spørgsmål: Er antidepressiver måden at bekæmpe depression hos børn og unge på?


- Nej, det er det overhovedet ikke. For det første er det en psykiatrisk vurdering. Er der mistanke om, at en ung har nogle psykiske problemer, skal vedkommende i første omgang se en børn- og unge-psykiater, siger han. 

- Der er ikke nogen medicinsk behandling af børn og unge, der skal startes op i en almen lægepraksis, slet ikke med antidepressiv medicin, slår han fast.

Udmeldingen kommer, efter at et internationalt studie fra Syddansk Universitet for første gang sammenligner forbruget af antidepressive lægemidler blandt børn og unge i alderen 0 til 19 år i fem vestlige lande.

Danmark topper listen foran lande som Storbritannien og USA, og fra 2007 til 2012 er antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 procent.

Undersøgelsen afslører desuden, at de fleste recepter på antidepressiv medicin til børn udskrives af praktiserende læger.

Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser angiver ellers, at det er speciallægerne, der skal vurdere, om et barn har brug for medicin.


- Vi kan forny recepter, hvis der er kommet en ordentlig overlevering fra en børn- og unge-psykiater, som fortæller, hvordan vi præcist skal forholde os, og hvornår vi skal lave en opfølgning, siger formanden.

Desuden mener formanden, at den voldsomme stigning i brugen af antidepressiv medicin til børn og unge er et tegn på mistrivsel, og at der flere steder i landet er mangel på steder at henvise de unge med problemer til for de alment praktiserende læger.

Han vil nu nærlæse undersøgelsen og se, om der er noget, som DSAM kan og bør gøre anderledes i forhold til medicinering af børn og unge.

/ritzau/

Emneord: Personlig medicin, Tvangsmedicinering, Antidepressiver, Udsatte børn og unge, Medicinudgifter, Anders Beich
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 09.03.16 Adfærds konsulent Dorte Erlingsson
    Når viden og handlingi ikke følges ad.

    Børn er en afspejling af deres ydre omgivelser.
    Vi har i mange årtier splittet / adskilt mennesket op i krop – sind og Åndelighed/sjælen.
    Vi har nogle læger, som er specialister i kroppens anliggende, psykologer som er specialister i hvad angår sindet og når alt rabler, søger vi vejledning hos de åndelige vejledere.
    Det har også været til stor gavn med de specialister, for det har givet os en masse ny viden. Men det har også gjort at vi er blevet for snæversynet og derved tabt over blikket over hvordan ting hænger sammen og skabes.
    Det er her vores adfærd, kultur og selvindsigt kommer ind. Al kommunikation ER adfærd og vi er et produkt af vores forældre og vores ydre omgivelser. Den adfærd vi lærte som barn, er ofte ikke hensigtsmæssigt som voksen.
    De fleste mennesker er reagerende i forsvaret, over for deres sande ”følelser” Det kan skabe konsekvenser. Såvel fysisk, psykisk og materialistisk.
    Man kan begynde at lære af nutidens hændelser, da det kun er den enkelte selv, der ved hvad du tænker og føler i de hændelser, du oplever i det absolutte nu.
    Lær at kommunikere, så vi ikke provokere hinandens forsvarsværker.
    Lær at bruge en følelsesjournal.
    Vi ser ikke verden som den er, men som vi er og der reagere vi.
    Vi ved at de første 2 år i et barns liv er de vigtigste, da de er sammenfatning / fundament til vores forsat vækst.
    Angsten optrænet i forsvarsværker.
    Vi lærte at, angst er farlig eller ubehagelig Eks. Barnet på ca.2 år. der nærmer sig vejen, UH – UH pas på, det er farligt, der kører biler. Denne vending høres ofte i forskellige afskygninger. Her trænes barnet op i, at angst er farlig. (Kan medføre angst for at tage ansvar og handle som voksen)
    Vreden optrænet som forsvarsværker.
    Vi spørger barnet, vil du lige dække bord, Nej svare barn. Jamen det skal du. Her trænes barnet op i, at det, at havde grænser ikke er godt.(Kan medføre manglende respekt til sig selv og andre som voksen.)
    Sorg optrænet som forsvarsværker
    Sorgen forveksles ofte med selvmedlidenhed, gennem manglende tillid og respekt til sig selv.
    Her kan vi se hvordan, vi er blevet trænet i at forvrænge virkeligheden.Vi høster som vi sår.
    Vi har 3 grund emotioner angst-vrede-sorg når vi handler i sandhed på dem, vil vi opleve glæde. Konsekvensen er det vi kan bruge, for at se om vi handlede i sandhed.
    Vores følelser er vores indre GPS, men vi udtrykker vores følelser kommunikativt.

    12 års erfaring med Self-management - Self-Examination


5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også