Lægehus i yderområde: Sygeplejersken løser mere og mere

Sundhed

09/12/2018 16:05

Nick Allentoft

Patienterne kommer til samme dag, som de bestiller tid. Men i første omgang bliver de tilset af en sygeplejerske.

Det er svært at skaffe læger til yderområderne.Tilbage i 2008 skrev TV2 Østjylland, at en lang række læger var på vej mod pensionsalderen i Grenaa.
- De yngre læger uddanner sig i universitetsbyerne, der slår de sig ned med deres familier, sagde privatpraktiserende læge i Grenaa Peder Olesgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Og det havde han ret i. Alligevel kom tre yngre læger for tre år siden til Grenaa. I fællesskab driver de et lægehus i byen. Mens de fortsat bor i Aarhus.
- Vi havde en drøm om at skabe noget sammen. Vi er gamle studiekammerater og gode venner. Og så ville vi gerne starte på en frisk et sted, siger praktiserende læge og professor Mogens Vestergaard.
Derudover ville de tre læger gerne være med til at gøre en forskel.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

- Det kunne være spændende at være med til at løse problemet med, at vi mangler læger, siger Mogens Vestergaard.

Lægeklinikken fungerer ikke helt som andre lægeklinikker. 

Når patienter ringer og bestiller tid, kommer de til samme dag. Og man kommer ikke nødvendigvis til hos en læge, men hos en sygeplejerske.

- Så længe at det er fagligt personale, er jeg helt tryg ved det, siger Kris Buus Kristensen, der er konstabel.

Han er forbi for at få tjekket, om han har en ligtorn eller en fodvorte. Den opgave kan sygeplejerske Brit Inge Vohnsen godt klare. Sygeplejerskerne har altid en erfaren læge, de kan trække på, hvis de er i tvivl.

- Det er en mulighed for at bruge ressourcerne bedst muligt i klinikken. Så vi har tid til folk, når de er alvorligt syge, siger Mogens Vestergaard.

Opdelingen af patienter i komplicerede og mindre komplicerede er en af de ting, der for nylig gav lægehuset prisen Den Gyldne Skalpel. Den fik de for at have skabt et moderne og dynamisk lægehus. Samtidig er de et bud på, hvordan lægemanglen kan løses.

- Mange steder i landet er der jo lukket for tilgang. Herude har patienterne faktisk flere steder at vælge mellem, fordi vi har fået lægedækningen løst, siger Mogens Vestergaard.

For de tre læger er der en times kørsel på arbejde i Grenaa. Hver vej. Men ingen af dem har fortrudt, at de har skiftet arbejdsplads fra Aarhus til Grenaa.

- Jeg nyder faktisk turen over Djursland, siger praktiserende læge og redaktør Hans Christian Kjeldsen.

Hertil kommer, at den faglige udfordring er større.

- Som udgangspunkt er folk mere syge herude, end de er i Aarhus Centrum, hvor jeg var tidligere. Og det er også interessant for en praktiserende læge at se, hvad man kan gøre på de forskellige områder. Lige der er tingene oftest mere komplekse herude, siger Hans Christian Kjeldsen.

 

Mest Læste

Annonce