Det er rystende, at ulovligt indsamlede informationer om danskeres sygdomme og lægebesøg sandsynligvis vil blive godkendt mandag til at blive en del af Rigsarkivet.
Det mener formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Bruno Melgaard, som opfordrer kulturminister Marianne Jelved (R) til at sikre, at oplysningerne slettes, uden at Rigsarkivet får lov til at tage en kopi af databasen.
Læs også: Hvor er politikerne? Skandale om patientdata spidser til
- Du skal kunne sige, hvad du vil til din læge, uden at være bekymret for, hvor informationerne ender. Det er det grundlæggende fortrolighedsforhold mellem læge og patient, der er på spil i denne sag, siger han.
Sagen begyndte sidste efterår, da Statens Serum Institut afgjorde, at store dele af de data, som ligger i Dansk Almenmedicinsk Database, DAMD, var indsamlet i strid med sundhedsloven og derfor skal slettes.
DAMD drives af Region Syddanmark, men før regionen kunne nå at trykke på delete-knappen, meldte Rigsarkivet sig på banen og krævede en kopi af databasen, som, arkivet mener, er bevaringsværdig.
I december sagde Marianne Jelved, at hun var parat til at lave en regel, der kunne stoppe Rigsarkivets mulighed for at gemme oplysningerne.
Men siden har hun skiftet mening, da materialet har historisk værdi.
- Hvis ulovligt indsamlet materiale skulle kunne slettes, ville det blive umuligt at kigge myndighederne i kortene, når de har begået ulovligheder. Det skal man kunne i en retsstat, sagde kulturminister Marianne Jelved i februar.
Siden har sagen udviklet sig til en kamp mod tiden for begge sider i sagen.
For at Rigsarkivet kan få kopien, skal der gennemføres en ændring i en bekendtgørelse.
Høringsfristen på ændringen var først sat til fredag i næste uge, men da Region Syddanmark meldte ud, at man vil slette databasen allerede om tirsdagen, er høringsfristen pludselig blevet ændret til mandag.
Bruno Melgaard fra PLO mener, at det er en bananrepublik værdigt at ændre høringsfrister og bekendtgørelser for at skaffe hjemmel til at kræve kopien.
- Man skal ikke lave om på høringsfristerne, fordi man føler sig truet. For det betyder, at man ikke har den hjemmel, som man siger, at man havde, siger Bruno Melgaard.
Ifølge Kulturministeriet er det almindelig praksis, at Rigsarkivet løbende beder om at få ændret i bekendtgørelserne, så man kan gemme diverse dokumenter.
På den måde har der ifølge ministeriet hele tiden været lovhjemmel til at lave en kopi af databasen.
