Læger udskriver mindre og mindre antibiotika

Forbruget af antibiotika i den danske befolkning er faldet. Tendensen skal fortsætte, siger overlæge.

Forbruget af antibiotika i den danske befolkning er dalende.

Det viser den årlige Danmap-rapport, der udarbejdes af Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet.

Fra 2016 til 2017 er der sket et fald på seks procent i forbruget af antibiotika i primærsektoren - det vil sige hos blandt andet praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og apoteker.

- De praktiserende læger har gjort en indsats, og der har også været kampagner fra myndigheder rettet mod befolkningen, siger overlæge ved Statens Serum Institut Ute Wolff Sönksen.

- Der har efterhånden været mange indsatser over de seneste år. Ting tager jo tid.

De sidste ti år er forbruget faldet 6,9 procent for mænd, 3,7 procent for kvinder og hele 19 procent for børn. 

For de mindste - fra nul til fire år - er det endda faldet 33 procent i perioden 2008 til 2017.

Men det er fortsat et stykke vej, inden det er godt nok, mener Ute Wolff Sönksen.


- På verdensplan er der er et meget, meget stort antibiotikaforbrug, og der er en hurtig udvikling i bakterier, der er resistente mod antibiotika, siger hun.

- Selv om vi i Danmark ikke har så mange resistente bakterier, kommer de ind i i landet på forskellig vis. Bruger vi for meget antibiotika, så skubber vi til en negativ udvikling.

Over de seneste år er danske lægers syn på antibiotika ændret, og den udvikling skulle gerne fortsætte, mener overlægen.

- Der er faktisk en del mennesker, der får ondt i maven af antibiotika. Tidligere lagde man ikke så meget vægt på det, for selvfølgelig skulle man da have antibiotika til at behandle en infektion, siger Ute Wolff Sönksen.

- I dag har man et mere nuanceret syn og udskriver det hovedsageligt, når infektionen kræver det. Men man mener ikke, at man skal spise det uden grund og påføre sig selv bivirkninger.

Primærsektoren står for cirka 90 procent af det samlede antibiotikaforbrug i den danske befolkning, oplyser overlægen.

Den sekundære sektor består af de danske sygehuse.

Forbruget af antibiotika er i undersøgelsen opgjort i definerede daglige doser per 1000 indbyggere per dag.

Regeringen fremlagde i 2017 en handleplan med tre mål for, hvordan forbruget af antibiotika kan nedbringes.

 

FAKTA: Fem facts om antibiotika
Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler.

Forbruget af antibiotika skal helst sættes ned, fordi man risikerer, at bakterier bliver resistente, og sygdomme ikke kan behandles.

Her kan du læse fem facts om antibiotika:

* Hvad er antibiotika?

Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, mens andre forhindrer bakterierne i at vokse. 

* Hvad er antibiotikaresistens?

Antibiotika til mennesker skal slå de bakterier ihjel, man er blevet syg af, men mennesker har mange bakterier på sig.

For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion bakterier i et gram afføring. Alle disse bakterier bliver også påvirket af antibiotika.

Nogle af disse udvikler resistens. Det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Derfor kan man ikke slå bakterierne ihjel lige så effektivt som før. 

* Hvordan er antibiotikaresistens farligt?

Hvis flere og flere bakterier udvikler resistens over for behandlingsmuligheder, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned. 

* Hvornår bør man ikke have antibiotika?

Man bør ikke få antibiotika, hvis man har en virus. Det har ingen effekt. Man bør heller ikke få antibiotika, hvis man har en mild infektion i halsen, bihuler eller mellemøret - heller ikke selv om infektionen skyldes bakterier. Brug af antibiotika i de tilfælde forkorter kun sygdommen et halvt til et helt døgn.

* Hvornår skal man formentligt have antibiotika?

Man skal kun have antibiotika, hvis man har en infektion, der skyldes bakterier. Hvis man har lungebetændelse, nyrebækkenbetændelse eller meningitis, skal man sandsynligvis have antibiotika.

Kilde: Medicin.dk

/ritzau/

 

Emneord: Antibiotika, Praktiserende læger, Sundhedsområdet, Medicinforbrug, 021018
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også