Lækket notat: Trump var lettet over fyring af FBI-chef

Donald Trump har ifølge The New York Times talt åbent om fyringen af FBI-chef Comey med russiske embedsmænd.

Den fyrede FBI-direktør James Comey var "skør" og en "rigtig tosse".

Det har USA's præsident, Donald Trump, ifølge avisen The New York Times udtalt til russiske embedsmænd under et besøg i Det Hvide Hus.

Da Donald Trump havde fyret Comey, var det en lettelse for præsidenten.

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

- Jeg var under et stort pres på grund af Rusland. Det er væk, sagde han ifølge avisen, der har fået fat i et referat fra mødet.

Referatet er baseret på noter fra Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus.

Kommentaren om Rusland henviser formentlig til en igangværende undersøgelse af Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg og et muligt samarbejde med Trumps kampagne.

Det var James Comey, der stod i spidsen for undersøgelsen.

Den tidligere FBI-chef har blandt andet skrevet i et memo, at Trump havde bedt ham afslutte en undersøgelse af præsidentens fyrede nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn.

Memoet er et af mange, som James Comey ifølge avisen skrev for at kunne dokumentere, at præsidenten udsatte ham for pres i forbindelse med FBI's undersøgelse af Ruslands indblanding i sidste års præsidentvalg.

Efter afskedigelsen, som fandt sted dagen inden mødet med russerne, er en ny særlig anklager blevet udpeget til at lede undersøgelsen. Valget er faldet på den tidligere FBI-chef Robert Mueller.

Det har fået Donald Trump til at påstå, at han er udsat for en heksejagt.

Midt i al postyret ligger opbakningen til præsidenten på det laveste niveau siden indsættelsen i januar.

Det viser en Ipsos-meningsmåling offentliggjort fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kun 38 procent af de amerikanske vælgere støtter præsidenten. 56 procent er imod ham, men de resterende seks procent har "blandede følelser" omkring ham.

/ritzau/

Emneord: Donald Trump, FBI, USA
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 30.11.15 Bæredygtighed
    Danmark med i præsident Obamas ”Mission Innovation”

    USA med præsident Obama i spidsen har taget et ambitiøst internationalt energiforskningsinitiativ, hvor 20 lande – herunder Danmark – forpligter sig til en markant forøgelse af midlerne til energiforskning over en femårig periode. Zuckerberg, Branson, Soros og Bill Gates er blandt de private deltagere.