To landmænd frifindes ved Retten i Holstebro for at have overtrådt loven og dyrket deres jord i de dyrkningsfri randzoner omkring vandløb og søer, der skal beskytte vandmiljøet.
Povl Blak Bojer og hans søn Christian Blak Bojer fra Snedsted i Thy har hele tiden med kraftig opbakning fra organisationen Bæredygtigt Landbrug hævdet, at randzoneloven er ugyldig og i strid med grundlovens §73, der fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig.
Retten peger på, at der ikke er tvivl om, at de tiltalte har dyrket de nævnte områder.
Men retten henholder sig samtidig til, at der på gerningstidspunktet - i efteråret 2012 og foråret 2013 - herskede stor usikkerhed om den nærmere forståelse af randzoneloven.
For eksempel var de kort, der skulle udpege zonerne, i alvorlig grad behæftet med fejl.
I Bæredygtigt Landbrug er der jubel over dommen.
- Dommen og dens præmisser giver os ret i det, vi har hele tiden har sagt om, at loven er et makværk, der ikke kan bruges til noget. Vi har hele tiden sagt til lovgiverne, at det kan I ikke mene seriøst.
- Det her må få den konsekvens, at Folketinget sætter sig og laver reglerne om, siger den administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, til Ritzau.
Ifølge Retten i Holstebro har der været så mange usikkerhedsfaktorer i relation til den første randzonelov, at der fra de tiltaltes side alene er udvist en så ringe grad af uagtsomhed, at det er betænkeligt at anse dem for skyldige.
Retten har også taget med i betragtning, at det fra myndighedernes side blev tilkendegivet, at landmændene kunne regne med, at der ikke ville blive pålagt bøder i det første såkaldte "fjumreår" og også senere, så længe der var tvivl om, hvor der skulle udlægges randzoner.
Retten understreger til gengæld, at man ikke har taget stilling til, om randzoneloven er i strid med ekspropriationsretslige grundsætninger eller EU-retten, sådan som landmændene også anfører.
Naturerhvervstyrelsen understreger efter dommen, at loven fortsat skal overholdes, og at landmænd altså stadig skal udlægge randzoner.
- Vi gennemgår nu dommens præmisser sammen med anklagemyndigheden, som tager stilling til, om vi vil anke sagen til landsretten, siger Pernille Balslev-Erichsen, enhedschef for jordbrugskontrol i Naturerhverstyrelsen.
I Venstre kræver man derimod randzonerne fjernet.
Begrundelsen er, at lovgivningen og det foreliggende kortmateriale ikke er tilstrækkeligt præcist til at straffe landmændene.
Dommen bekræfter ifølge landbrugsordfører Erling Bonnesen partiets påstand om, at den nuværende lovgivning skal laves om.
Derfor mener han også, at landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen (S) må reagere.
- Vores budskab til ministeren er: Fjern den randzonelov nu. Det er rent makværk, som den nuværende regering har iværksat.
- Vi har haft en hel række samråd med skiftende fødevareministre, hvor vi slog til lyd for, at loven først skulle iværksættes, når der var et tilstrækkeligt kortgrundlag at administrere den ud fra, og det understøtter dommen fra Holstebro. siger han.
Randzoneloven, der forbyder dyrkning, gødning og sprøjtning i op til 10 meter fra visse vandløb og søer, blev vedtaget under den tidligere VK-regering, men blev først implementeret af den nuværende regering.
Men hvis Venstre kommer til magten igen, vil man erstatte randzoneloven med en mere målrettet lokal indsats der, hvor vandmiljøet er udsat.
- Vores principielle synspunkt er, at randzonerne skal fjernes helt. Det kan man gøre uden at skade miljøet med minivådområder, stenrev eller muslingeproduktion.
- Det må afhænge af, om der er et reelt behov det lokale sted, siger han.
Liberal Alliances landbrugsordfører, Mette Bock, kalder dommen for "en fantastisk sejr for dansk landbrug".
- Det var en stor fejl af den tidligere borgerlige regering at indføre randzonerne, og fejlen blev ikke mindre, da den nuværende regering udvidede loven. Randzonerne bør afskaffes som generelt virkemiddel hurtigst muligt, siger hun.
