Landsbyer for demente skyder op rundt i landet

Velfærd

07/10/2018 09:47

Nick Allentoft

Mens kommuner laver demenslandsbyer, så advarer Alzheimerforeningen mod at isolere de demente fra samfundet.

Demenslandsbyerne skyder op rundt om i landets kommuner. 

De skal skabe et mere trygt og genkendeligt miljø for mennesker med svær demens.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at knap 90.000 danskere nu lever med demens.

Men tallet ventes at stige allerede i 2025 til 125.000, fordi vi lever længere.

Fredag indviede Aalborg Kommune det nyeste skud på stammen.

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

I den nybyggede demenslandsby Tornhøjhaven udgør husene en lukket barriere mod omverdenen, så de 72 demente beboere ikke kan stikke af.

Samtidig bor de kun seks sammen i små individuelle huse og med en stor gårdhave, hvor de ældre trygt kan gå på opdagelse uden at fare vild.

- Det betyder, at mange får meget mere motion end før. 

- Og så er det en fest hver dag at være fri for de lange gange, man ser på mange plejehjem, og hvor nogle beboere har tendens til at vandre hvileløst frem og tilbage, siger lederen af Tornhøjhaven, Bettina Rønnest.

- Med kun seks, der bor sammen, er der samtidig mindre støj. De deler fire fællesrum, der gør det muligt at trække sig eller være en del af fællesskabet efter behov, siger hun.

Inspirationen kommer fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk, som danske kommuner er valfartet til i jagt på bedre plejeløsninger for demente.

Som de første genindrettede Svendborg Kommune i 2016 et gammelt plejehjem til "demenslandsby".

Siden er blandt andre Randers og Hjørring fulgt efter med andre bud på et bedre liv for demente. Også flere andre kommuner som Odense og Esbjerg er på vej.

- Vores fornemmelse er, at omkring ti kommuner er i gang eller har projekter om demenslandsbyer på tegnebrættet, siger uddannelsesleder Karen Tannebæk fra Nationalt Videnscenter for Demens.

I snit har 70 procent af beboerne på plejecentrene i dag en eller anden form for demens, som dermed for alvor er blevet en folkesygdom.

 

Demente skal leve blandt almindelige borgere

I Alzheimerforeningen er direktør Nis Peter Nissen glad for, at kommunerne er i gang med at indrette sig på, at hovedparten på plejehjemmene i dag har demens.

En række kommuner har allerede eller er i færd med at bygge demenslandsbyer, hvor de ældre under trygge og genkendelige forhold skærmes af mod verden.

Det sker for bedre at kunne løse opgaven med at pleje et stigende antal demente på en værdig måde.

- Det er tiltrængt, at de nye plejehjem tager hensyn til, at omkring 70 procent af beboerne på plejehjem i dag har demens, siger han.

Han mener dog, at hypet omkring demenslandsbyer lakker mod enden.

- Det største problem med demenslandsbyer er, hvis man isolerer demente og skubber dem bort fra samfundet til et lukket sted. 

- Der er mere perspektiv i at bygge fleksible boligområder, hvor mange forskellige typer mennesker og aldersgrupper kan bo sammen - også demente, siger han.

Han fremhæver Odense og Esbjerg som kommuner, der er i gang med mere fleksible løsninger, hvor de demente tænkes ind i nye byområder, hvor også andre borgergrupper skal bo.

 

Mest Læste

Annonce