Lars Gårn Hansen bliver ny vismand

Professor med ekspertise i miljøøkonomi træder ind i formandskabet for De Økonomiske Råd.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har udnævnt professor Lars Gårn Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, til nyt medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd, også kendt som de økonomiske vismænd.

Det oplyser Finansministeriet.

Han afløser den nuværende vismand Eirik Schrøder Amundsen, der har været medlem af formandskabet siden 2007.

Lars Gårn Hansens forskning fokuserer på miljøøkonomiske problemstillinger, herunder regulering, kontrol og håndhævelse. Han har deltaget i en række udvalg og arbejdsgrupper vedrørende regulering af miljøproblemer.

Formandskabet for De Økonomiske Råd består herefter af professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet, der sidder på posten som overvismand, professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, professor Carls-Johan Dalgaard, Københavns Universitet samt altså fra udgangen af august professor Lars Gårn Hansen.

Medlemmerne af De Økonomiske Råd er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danmarks Nationalbank, regering og interesseorganisationer. Men rådene ledes af fire uafhængige økonomer, vismændene.

De Økonomiske Råd er betegnelsen for Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd. Rådenes formandskab leverer uafhængig rådgivning til landets økonomiske og miljøøkonomiske beslutningstagere. 

/ritzau/

Emneord: Det Økonomiske Råd, Lars Gårn Hansen, Vismand
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 03.03.21 Ledelse
    Dragør-borgmester stiller op som formand for Krifa

    46-årige Eik Dahl Bidstrup, der siden 2014 har været borgmester i Dragør, er kandidat, når Krifa skal vælge ny formand 28. maj

  • 26.02.21 Ledelse
    Stærk profil bliver videnskabelig leder af Danmarks Nationale Center for Klimaforskning

    Oversvømmelser, skybrud, hedebølger… fremtidens klima bliver mere ekstremt. Den anerkendte professor Eigil Kaas, skal nu stå i spidsen for at gøre os klogere på vores klima, når han den 1. marts 2021 tiltræder som ny videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI. For klimaforskning er en grundsten, når vi skal finde løsninger til, hvordan vi tilpasser os fremtidens klima med hyppigere voldsomme vejrhændelser.

  • 22.02.21 Ledelse
    Charlotte Nilsson Norby ny direktør for Irma

    Charlotte Nilsson Norby, 52 år, bliver kædedirektør for Irma.

  • 29.05.12
    Det økonomiske Råds forårsrapport 2012

    Det Økonomiske Råd har i dag offentliggjort sin forårsrapport for 2012. Rapporten indeholder en ny vurdering af konjunkturerne for de nærmeste år, en analyse af den europæiske statsgældskrise og en ny langsigtet økonomisk fremskrivning.

  • 28.05.13 Politik
    DØR's finanspolitiske anbefalinger

    Det Økonomiske Råds formandskab (DØR) har i dag offentliggjort rapporten "Dansk Økonomi Forår 2013". Rapporten indeholder en ny vurdering af konjunkturerne og den aktuelle økonomiske politik, en vurdering af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet.