Ledelse for læring og trivsel

Alt i alt står folkeskolen over for en kulturændring. Med reformen bliver folkeskolens ledelsesopgave tydeliggjort: Målet med al ledelse skal være elevernes læring og trivsel. Dette fokus fordrer en bevidsthed om mål, der giver mening, samt bevidsthed om opfølgning – i alle led af styringskæden.

Af Arne Eggert, chef for Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver i Undervisningsministeriet

Rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, har stillet mig spørgsmålet: ”Hvilke overvejelser om skoleledelse og skabelse af stærkere professionelle arbejdsfællesskaber i skolen har ministeriet gjort sig – og hvilke nye krav stiller det til ministeriet og styringsformerne?”

Omdrejningspunktet for ministeriets tænkning om skoleledelse, styrkelsen af skolernes professionelle arbejde, styringsformerne og ministeriets rolle er virkeliggørelsen af en historisk folkeskolereform. Ved skolestart 2014 - året for folkeskolens 200-års jubilæum – træder en af de allerstørste reformer i folkeskolens historie i kraft. I juni i år blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om en aftale, der peger frem imod en ny tænkning af folkeskolen, herunder ledelsen og styringen af den.

De første nationale mål

Med aftalen bliver der for første gang fastsat nationale mål for folkeskolens udvikling. Folkeskolen skal for det første udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan; for det andet skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater; og for det tredje skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er tre mål, som er udviklet i samarbejde med og nyder opbakning fra folkeskolens parter.

Det overordnede budskab i målene og reformen er klart: Det faglige niveau skal løftes gennem skarpt fokus på elevernes læring og trivsel. Derudover afspejler reformens samlede initiativer en erkendelse af, at et løft af læringen og trivslen kræver en ny måde at tænke og praktisere læring på. Undervisningen skal gennem forenkling af Fælles Mål i højere grad tage udgangspunkt i, hvilke kompetencer eleverne skal opnå (kompetencemål). Kulturen med løbende evaluering og opfølgning på den enkelte elevs resultater skal styrkes, bl.a. gennem forenkling og videreudvikling af elevplaner. En mere varieret skoledag med flere timer og understøttende undervisning skal bl.a. give tid til faglig fordybelse, bevægelse, lektiehjælp og læring i sammenhæng med praksis. Faglighed og trivsel skal være hinandens forudsætninger, og det skal blandt andet understøttes gennem nye professionelle fagligheder som fx pædagoger i skolen.

En kulturændring

Alt i alt står folkeskolen over for en kulturændring. Det kræver vilje til forandring og udvikling. Heldigvis sker det på en bund af, at der allerede sker meget godt skolerne rundt i landet, der viser, at viljen er til stede.

For at sikre de indholdsmæssige og kulturelle forandringer i folkeskolen understøttes reformen med et fokus på kapacitetsopbygning i folkeskolesektoren, anderledes styring og ny ledelsespraksis. En del af inspirationen kommer fra Ontario, hvor det er lykkedes at gå fra et lavt- til et højtpræsterende skolesystem inden for en relativt kort årrække. Succesen har blandt andet bygget på få, klare mål og løbende opfølgning på målbare resultater. Og ud fra en erkendelse af, at mål ikke giver resultater i sig selv, har man i Ontario parallelt haft stort fokus på at skabe faglig support til skolernes løbende arbejde med målene.

Først til supporten: Med folkeskolereformen følger en opbygning af den faglige kapacitet i folkeskolen. Der er afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse til lærere og pædagoger i folkeskolen i 2014-2020. Desuden er der oprettet et ressourcecenter for folkeskolen, som skal bidrage til at skabe overblik over og anvendeliggøre eksisterende viden, så den faglige og pædagogiske udvikling og praksis bygger på den bedst tilgængelige viden. Og derudover etableres fra starten af 2014 et korps af læringskonsulenter, som skal tilbyde de enkelte kommuner og folkeskoler rådgivning om kvalitetsudviklingen.

Dernæst den anderledes styring: Med de tre nationale mål er visionen tydeliggjort og rammen dermed sat for en dialog for folkeskolens udvikling, som skal sikre, at der gennem alle led i styringskæden bliver evalueret og fulgt op på det, det drejer sig om: Elevens Læring. Samtidig giver reformen med en række forenklingstiltag større lokal frihed til, hvilke instrumenter der benyttes til at nå målene.

De nationale mål bliver operationaliseret i fire konkrete måltal, som bygger på elevernes resultater i de nationale test og en ny trivselsmåling. På nationalt niveau udarbejder Undervisningsministeriet på den baggrund fremover en årlig redegørelse for folkeskolens udvikling. På det lokale niveau arbejder kommunerne og skoleledelserne tilsvarende med disse samt lokale mål i kommunernes kvalitetsrapporter. Og helt ude i klasseværelset bliver den løbende evaluering via blandt andet elevplanerne understøttet af de samme indikatorer – nationale test og trivselsmåling – som løbende giver elever, lærere og forældre mulighed for at evaluere og rette indsatsen til i forhold til den enkelte elev.

Ledelsesopgaven forandres

Og hvordan påvirker det så den kommende ledelsesopgaven i folkeskolen? Først og fremmest er ledelsesopgaven tydeliggjort. Målet med al ledelse skal være elevernes læring og trivsel. Dernæst aktualiserer det en række konkrete udfordringer for den enkelte leder. Lederen skal holde fokus på kerneopgaven, elevernes læring. Hun skal sikre en kultur med løbende evaluering og opfølgning på resultater. Hun skal sikre forandringen og skabe tydelighed om visionen og retningen for arbejdet. Endelig skal hun skabe den nødvendige fleksible organisering, som den nye praksis forudsætter. Det gælder fx i forhold til skabelse af stærkere professionelle arbejdsfællesskaber med inddragelse af nye professioner.

Den nye ledelse understøttes af reformen gennem den generelle kapacitetsopbygning i sektoren, fx via læringskonsulenterne, samt med de 60 mio. kr., der er afsat til kompetenceudvikling af ledere.

Den generelle konklusion er, at reformens fokus på elevens læring og trivsel fordrer en bevidsthed om mål, der giver mening, samt bevidsthed om opfølgning – i alle led af styringskæden. Ministeriets rolle er i den sammenhæng at sætte ramme for og på nationalt niveau initiere den dialog, det kræver. Derudover vil ministeriet, som det fremgår, fremover spille en tydeligere rolle i forhold til sektorens kapacitetsopbygning og den løbende understøttelse af kvalitetsudviklingen.

Det medfører nogle dilemmaer, som ministeriet og øvrige aktører hele tiden skal balancere i forhold til. Blandt andet fordrer reformen på den ene side et knivskarpt fokus på kerneydelsen – dét der foregår i mødet mellem lærer og elev. På den anden side kræver styrkelsen af den løbende evaluering og opfølgning et fokus på at kunne måle og veje den konkrete indsats.

Stafetten går til skoleleder Camilla Ottsen

Jeg vil gerne sende stafetten videre til skoleleder for Brønshøj Skole, Camilla Ottsen, med spørgsmålet: Hvordan gennemfører man en reform i forlængelse af en konflikt, og hvordan omsætter man som skoleleder reformens initiativer til virkelighed på den enkelte skole?

Emneord: Folkeskole, Ledelse, Lederskab, Folkeskolereform, Læringskonsulenter, Nationale mål, Camilla Ottsen, Undervisningsministeriet, Offentlig ledelse
Lederskabs-stafetten på DenOffentlige.dk Lederskabs-stafetten skal mobilisere lederskabsreformen over Danmark. Hvis vi vil kunne håndtere fremtidens samfundsmæssige udfordringer, stiller det krav om lederskab i alle sektorer og på alle...
Aktivitet: Artikler: 46 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 22.11.13 Niels Christoffersen
    Folkeskolen leverer allerede varen

    Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, hedder det i aftaleteksten om reformen.

    På en eller anden måde er det selvfølgelig et ret godt mål, men det ser jo ud til at "faglige resultater" fx målt med test og afgangsprøver er ret uinteressante. Det vigtige er vel om skolen bryder den sociale arv - og det gør folkeskolen åbenbart allerede.

    http://www.skole-foraeldre.dk/Aktuelt/FlereNyheder/2012/DanskSkolevaesenBryderSocialArv.aspx

  • 20.11.13 Niels Christoffersen
    Intet nyt under solen

    På folkeskolen.dk er der en lille artikel, som meget fokuseret beskriver, hvad det er I har gang i.

    Jeg vil tillade mig at citere:
    Politikerne har sikkert i bedste mening ønsket at løse nogle problemer. Beregningerne kunne se sådan ud:
    Problem: Der er for mange, som forlader folkeskolen uden at kunne læse godt nok. Løsning: Flere timer.
    Problem: Emil keder sig og holder op med at læse: Løsning: Flere timer.
    Problem: Skolen udfordrer ikke de fagligt dygtigste elever. Løsning: Flere timer.
    Problem: Vi har ikke råd til flere timer. Løsning: Den skal lærerne klare.
    Kilde: http://folkeskolen.dk/536822/spindebat-om-reform#536886


    Jeg vil tillade mig at beskrive problemet fra en lidt anden vinkel.

    Vi ved, at politikerne siden 2001 har brugt PISA resultaterne som afsæt for alle ændringer, der er sket på folkeskoleområdet. Der går ca. halvandet år fra testen afvikles til rapporten bliver offentliggjort. Men hovedlinjerne i resultatet er selvfølgelig kendt af de ledende politikere og administratorer ca. et halvt år efter testen, så man har et årstid til at træffe eventuelle beslutninger om ændringer i systemet.

    Resultatet af PISA 2012 bliver offentligt kendt den 3. december 2013. Vi ved hvilke beslutninger, der er taget på det politiske niveau, så det er ret enkelt at forudsige, at PISA 2012 ikke er gået specielt godt for Danmarks vedkommende. En placering under OECD gennemsnittet er forventelig både set i lyset af forløbet omkring reformen og når man tænker på de kommunale beslutninger i form af skolenedlæggelser, klassesammenlægninger, inklusion uden støtte til de inkluderede elever mv.

    Det politiske system har reageret ved at lave en reform, der er designet til at forklare PISA resultatet. Forklaringen siger, at eleverne ikke lærer nok, fordi de får ikke nok timer, lærerne er for lidt sammen med børnene og lærerne må derfor undervise noget mere, skolelederne og kommunerne er underlagt en arbejdstidsaftale med DLF, der begrænser ledelsesrummet, aftalen skal derfor væk, så man kan disponere frit over lærernes arbejdstid til gavn for børnene. Og – nåh ja, så vil vi hele tiden måle på om eleverne bliver så dygtige de kan. Hertil vil vi bruge de nationale test. Det er de godt nok ikke beregnet på, men da testen er totalt uden dokumentation, så er den meget velegnet til formålet indtil den næste PISA undersøgelse, som jo først kommer i december 2016.

    Det er ret klart, hvor aben skal placeres - hos lærerne ikke hos politikerne – det er jo også et ret nemt budskab at sælge til befolkningen.
    Der er en sort hest i som jeg ikke har taget højde for. Det kan i I læse om her:
    http://folkeskolen.dk/536530/liberal-alliance-angriber-reformens-vidensgrundlag#536563

  • 18.11.13 Niels Jakob
    En embedsmands festtale

    Tak for dette indblik i, hvordan det fejres på embedsmandsniveau når skolen reduceres til læring og trivsel, og kvalitet gøres op i operationelle måltal.

    At tænke sig at tro, at skolen bliver bedre af dette makværk af en reform, som på ingen måde hænger sammen med skolens ellers udmærkede formål. Hvor er det ærgerligt, at centrale aktører i ledelsen af folkets skole er så langt væk fra virkelighedens kompleksitet.

  • 18.11.13 Mette With Hagensen
    Skolebestyrelsen som en del af skolens samlede ledelse

    Når der tales ledelse og skoleledelse, tales der oftest udelukkende om skolelederen eller skolens ledelsesteam. Men skoler har, lige som mange virksomheder, også en bestyrelse. Skolebestyrelsen er lige som en virksomhedsbestyrelse også en del af den samlede ledelse. Her hører enhver sammenligning med virksomhedsbestyrelser, så op, for skolebestyrelsesmedlemmer rekrutteres ikke udfra fagkendskab til skolen men udfra den kernekompetence, at de alle er forældre, elever eller ansatte på skolen. Vi skal derfor huske skolebestyrelsen i debatten om det ændrede ledelsesrum i skolen.

    Skolebestyrelsen er gennem folkeskoleloven forpligtet til at lave principper for skolens drift, disse principper skal give retning og give plads til, at skolens daglige ledelse kan udfolde sin ledelse. Principperne kan også fraviges, hvis skolens daglige ledelse finder det rigtigt, og en fravigelse skal siden forelægges skolebestyrelsen.

    Med reformen og den deraffølgende lovændring er det specifikt fastsat i loven, at skolebestyrelsen skal lave principper for:

    undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin,
    skoledagens længde,
    understøttende undervisning,
    holddannelse,
    samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 5 4,
    udbud af valgfag,
    specialundervisning på skolen
    elevernes placering i klasser,
    adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening
    samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,
    underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
    arbejdets fordeling mellem lærerne,
    fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
    skolefritidsordningens virksomhed.

    Skolebestyrelsen bliver, gennem de principper som bestyrelsen udformer for ovenstående, omdrejningspunktet for implementering af reformen på den enkelte skole. Skolebestyrelsen er et godt forum for dette arbejde, da alle skolens parter er repræsenteret. Skolebestyrelsen er et samarbejdsorgan, hvor dialog og udvikling er i fokus.

    Rollen for skolebestyrelsen ændrer sig lige så meget som rollen for skolens daglige leder, så derfor er det glædeligt, at der i aftalen om reform af folkeskolen også er afsat midler til kompetenceudvikling af skolebestyrelsesmedlemmer.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også