-
Slut med små kongedømmer i den offentlige sektor. Fremtidens offentlige ledere skal kunne samarbejde, mobilisere og skabe værdier på tværs af organisations- og sektorgrænser, skriver professor Eva Sørensen i Lederskabshøringen.
-
Kontrol er nødvendigt og behøver ikke være en modsætning til tillid, , skriver Ph.d. studerende i en opfordring til at sende tillid og kontrol i parterapi.
-
Drop udtryk som "dem inde på kommunen", for det er ved at grave en dyb kløft ned gennem kommunernes organisation. Ja, det lugter af et centralt kulturtræk for mellemledere og deres medarbejdere at tale om “dem inde på kommunen”. Det er en falliterklæring for mellemlederne selv, for de har ansvaret for at råbe op, når rammerne er for snævre, skriver Katrine Schumann efter hun som censor har mødt offentlige ledere.
-
Professor og overlæge Niels Høiby er ikke bleg for at sammenligne sundhedsvæsenets ledelse med den i 'Der Untergangs' ubåd. Eller at kalde djøf'erne for en ny adel, der gennem en hidtil ukendt grad af centralisering af den offentlige sektor, har en del af ansvaret for sundhedsvæsenets stagnation. Han har selv otte bud på fremtidens ledelse i sundhedsvæsenet.
-
Hvis vi skal skabe et bæredygtigt samfund, så bliver vi nødt til at tage et opgør med New Public Management og hele måle-og-veje-og-kontrol-hysteriet. I stedet skal vi have indført Deltagerdemokrati. Borgere og ansatte skal i stort omfang styre selv.
-
Toplederne i kommuner, regioner og stat er centrale aktører i opgøret med det offentliges stramme spændetrøje. Men løsningerne kan ikke udvikles af én aktør isoleret fra de andre. Derfor må lederne klæde sig godt på, og gå i samspil med både politikere og forskere. Vi har i mange år peget på, hvad vi ikke vil. Men hvad er det så, vi vil?
-
Samfundets offentlige institutioner har behov for reformering - ikke mindst de politiske. Vi står ved en korsvej, hvor man enten må forbedre de lokale politikeres vilkår for at udøve politisk ledelse af de store velfærdsområder, - velfærdsledelse - eller alternativt give de lokale embedsmænd en mere selvstændig og markant rolle som statens forlængede arm, således som det kendes i den angloamerikanske verden, skriver Jens Christian Birch.
-
Der skabes en stigende diskrepans mellem ledelse og styring - og mellem det overordnede, centrale niveau og det lokale - når hvor kompleksitet og dilemmaer skubbes rundt mellem forskellige aktører. De vanskeligheder, vi har med at styre og lede, er lokalt forskellige. Derfor må ledelsen slippes mere fri.
-
Når man henvender sig til en forsamling mosbegroede og velafrettede 55+, der alle har positioner og prestige at forsvare - mig selv inklusive - kan man så indhente bare nogenlunde fornuftige svar på hvad fremtiden bringer og kræver? Vi har muligvis magt, muligvis ressourcer, men ikke kompetencer til at svare.
-
Vi er havnet i en interessant – læs umulig – situation, hvor vi både forlanger, at medarbejderne i den offentlige sektor skal yde deres bedste og samtidig fjernstyres som marionetdukker - og i øvrigt dokumentere alt hvad de laver.
