Liberal Alliance afviser topstyring: Vi kalder det ledelse

Liberal Alliance har tordnende succes, hvis man ser på opbakning. Men det bliver stadig sværere at indfri målene om to procent vækst og store skattelettelser. Efter tre gange at have truet regeringen på livet, taler Liberal Alliances leder nu om at være pragmatisk.

Formanden for Liberal Alliance København har meldt sig ud i protest mod topstyring, og flere tillidsfolk efterlyser over for Politiken mere medlemsdemokrati i partiet. Men det skal de formentlig ikke sætte næsen op efter, efter at Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, lørdag gik på talerstolen ved partiets landsmøde og satte kritikerne på plads. 
 
- Vi er i den grad et parti, der er belastet af topstyring, kan jeg læse i avisen. Der, hvor jeg kommer fra, kalder vi det ledelse, siger Leif Mikkelsen.

Dermed affejer han kritikken fra blandt andre Kim Løfholm, der indtil lørdag var formand for partiets største vælgerforening, Liberal Alliance København.

- Nu er topstyringen blevet for meget. Den øverste partiledelse holder os i et stramt greb og overlader ikke meget arbejdsfrihed til de lokale foreninger. Det synes jeg, både er meget uliberalt og udemokratisk, siger Kim Løfholm til Politiken.
 
Han fortæller, at bestyrelsen i LA København havde besluttet, at den tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger, skulle være spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation. Men partiledelsen på Christiansborg nedlagde veto, selv om det fremgår af partiets vedtægter, at "lokalforeningen har ansvaret for opstilling af kandidater til kommunalbestyrelsen". Det har også vakt utilfredshed, at LA-toppen har rundsendt en vejledning til, hvordan man bør svare på spørgsmålene i en rundspørge fra Politiken.
 
Leif Mikkelsen afviser dog, at topstyring - eller ledelse, som han kalder det - er et problem:
 
- Jeg vil selv være betænkelig ved at være her, hvis der ikke var ledelse. Jeg synes, der er eksempler på, at det går rigtig skidt, hvis der er politiske partier, der ikke har ledelse, siger Leif Mikkelsen på Landsmødet, og tilføjer:
 
- Derfor vil jeg bare understrege: I må gerne kalde det topstyring. Vi kalder det ledelse, og vi udøver det, præcis som vi hidtil har gjort. Og det agter vi at fortsætte med, uanset hvor tit man siger det eller skriver det, siger Leif Mikkelsen, der får en klapsalve fra salen for indlægget.
 
Landsformanden for LA nedtoner samtidig problemet:
 
- Optakten har været, som man forventer til et politisk landsmøde. Der er et par medlemmer, som har valgt at melde sig ud. Nu er vi et liberalt parti, og det er helt frivilligt at være med. Jeg konstaterer, at der er to, der har meldt sig ud. Og i samme uge er der 31, der har meldt sig ind, siger Leif Mikkelsen.
 
Samuelsen: Et forrygende år
Liberal Alliance er gået fra at være "et parti" til at være en "stor bevægelse, sagde partileder Anders Samuelsen til de 550 fremmødte medlemmer ved Liberal Alliances landsmøde lørdag i Aalborg.
 
Med fremgang ved folketingsvalget i juni, en nej-sejr ved afstemningen om retsforbeholdet i december og en 20 procents fremgang i medlemstallet har Liberal Alliances leder svært ved at skjule begejstringen.
 
- Det har været et helt forrygende år, lød det fra Samuelsen.
 
Som en understregning af den tiltagende selvtillid var landsmødet ovenikøbet henlagt til det samme enorme lokale i Aalborg Kongrescenter, der normalt bruges af Folketingets største parti, Socialdemokraterne.
 
Men Danmark og regeringen er under pres
Midt i fremgangen er der dog grund til dybe panderynker hos LA. Efter ni måneder som støtteparti for Lars Løkke Rasmussens (V) smalle V-regering er LA fortsat meget langt fra at indfri de to grundlæggende målsætninger i partiets 2025-plan: En markant lettelse af skatten i både toppen og bunde, der skal bane vejen for en årlig vækst på to procent.
 
Meget tyder samtidig på, at Danmark i øjeblikket bevæger sig længere væk fra at indfri begge målsætninger.
 
I denne uge nedjusterede både Danske Bank og Nykredit deres forventninger til væksten i 2016 fra omkring 1,5 procent til under én procent. Ud over en vækst, der nærmest er gået i stå, er dansk økonomi presset af flygtningekrisen og den faldende oliepris.
 
Dermed vil finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) have få midler at gøre godt med, når han skal sammenstykke den store økonomiske plan, der til sommer skal udstikke kursen for dansk økonomi frem mod 2025. Ud over Liberal Alliances ønske om milliardstore skattelettelser presses Hjort fra den anden side af Dansk Folkepartis ønske om mere offentlig velfærd. Spørger man blandt fagøkonomer, er forslagene til indbringende reformer samtidig ved at være udtømt.
 
- De store reformer er gennemført, siger professor og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen med henvisning til højere pensionsalder og udfasning af efterløn.
 
Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet har heller ikke et større idékatalog til, hvor finansministeren kan finde rigtig mange penge. Han peger på yderligere forhøjelse af pensionsalderen som en mulighed.
 
I efterårets reformopgør vil væksten i den offentlige forbrug derfor igen stå centralt. Her ønsker Liberal Alliance en minusvækst på én procent årligt. Det kan frigøre milliarder til de markante lettelser af både topskatten og skatten i bunden, som LA kræver.
 
Men Dansk Folkeparti siger blankt nej. Og på grund af presset fra flere ældre og flere flygtninge bliver det svært at indfri. I årets finanslov endte væksten således på 0,8 procent trods statsministerens løfter om nulvækst.
 
Anders Samuelsen står dog fast på markante skattelettelser:
 
- Selvfølgelig er det svært. Det har vi også sagt. Men hør her, at sænke topskatten med fem procentpoint koster 2,5 milliarder kroner ud af et budget på 1090 milliarder kroner. Det, gider jeg ikke engang at høre om, er en udfordring.
 
Partierne er dog underlagt budgetlovens forsigtighedsprincip. Det betyder, at politikerne skal have besluttet, hvor pengene skal komme fra, inden de bruges.  Og det nuværende folketingsflertal kan ikke bindene kommende flertal til et bestemt niveau i de offentlige udgifter, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
 
Anders Samuelsen: Vi truer ikke nogen
For blot halvanden måned siden truede Liberal Alliances leder for tredje gang på ni måneder regeringen på livet, hvis den ikke leverer skattelettelser. Anders Samuelsen blev mødt med flere spørgsmål om kursskifte, da han lørdag på Liberal Alliances landsmøde mødte pressen.
 
Spørgsmål: Du sender et signal på landsmødet om, at I er et pragmatisk parti, og du opfordrer til, at de fire blå partier går sammen i en flertalsregering. Er du ved at åbne for at give køb på nogle af de ting, du ellers har stået meget kontant på?
 
- Nej, jeg tror bare, at man må sige, at hvis vi fortsætter med at hoppe fra tue til tue, så bliver det sværere for alle partier at komme igennem med deres politik. Men hvis man bundter det hele, og alle partier kan se et perspektiv i en fælles plan, så kan vi skabe resultater og trække vælgere over midten.
 
Spørgsmål: Du har gentagne gange truet regeringen på livet. Hvorfor vil du ikke gentage den trussel?
 
- For så er det, det eneste I vil skrive om. Jeg vil hellere tale om, at dette parti bygger på nogle meget stærke værdier. Og jeg vil række hånden frem til de øvrige partier i blå blok og sige: Hør her, nu har vi haft en praktikperiode. Er det ikke på tide, at vi begynder at arbejde sammen og viser danskerne, at der under alle de uskønne ting og fyringen af en minister er grobund for et godt samarbejde.
 
Spørgsmål: Er du i virkeligheden bare i gang med en ordentlig gang rygcrawl?
 
- Nej, overhovedet ikke. Det kan jeg ikke se. Jeg er i gang med at arbejde for resultater for Liberal Alliance.
 
Spørgsmål: Har din retorik hidtil været forkert?
 
- Nej.
 
Spørgsmål: Er den automatiske støtte til regeringen, som du trak, nu tilbage?
 
- Nej, der er ikke ændret noget. Jeg er kommet med en fremstrakt hånd, fordi alle godt kan se, at det ikke er kønt eller effektivt, det der foregår, siger Anders Samuelsen.
 
Spørgsmål: Du har sagt, at du vil have lettet skatten i bunden markant. Hvor skal pengene til det komme fra?
 
- Igen, vi har vores bud på at tage én procent af det offentlige forbrug. Det har produktivitetskommissionen sagt, at man kan gøre, uden at det koster på den offentlige service. Det synes jeg bare, vi skal komme i gang med.
 
Spørgsmål: I kan ikke binde kommende folketing til minusvækst. Hvordan løser I det? 
 
- Den 2025-plan, som regeringen kommer med, vil have indbygget en vis stigning i det offentlige forbrug på måske én procent. Den kan vi skære ned til en halv procent om året og allerede dér frigøre midler. Det kan lade sig gøre, siger Samuelsen.
 
Spørgsmål: Betyder det, at hvis der ikke kommer topskattelettelser i efteråret, så bliver regeringen væltet?
 
- Jeg har ikke ændret noget i mine signaler. Jeg siger stadigvæk helt klart og tydeligt, at vi er et parti, som ikke bare kommer til at lægge stemmer til, at vi ingen vækst har. Danske Bank har lige været ude at sige, at vi kun får en vækst på 0,9 procent i år. Det er katastrofalt. Det er de mest udsatte, det går ud over. 
 
- Det tror jeg, der er et fælles ønske om at ændre på. Så lad os nu sætte os til bordet og få alle fire partiprogrammer ind og få dem diskuteret igennem. Det er bare en gentagelse af det, jeg sagde efter valget. Der ønskede jeg også en flertalsregering. 
 
- Jeg tror, at alle efter den seneste periode kan se, at der er mere realisme i det nu, end der var før.
 
/ritzau/
 
Emneord: Landsmøde, Liberal Alliance, Anders Samuelsen, Leif Mikkelsen, Regeringskrise
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også