Løhde om udflytning: Denne gang skal det gå hurtigt

Regeringen vil ikke vente på endelig evaluering af den første udflytningsrunde. Anden runde skal gå hurtigere.

Regeringen vil have anden udflytningsrunde af statslige arbejdspladser til at gå hurtigere end den første, fordi det ifølge erfaringerne er en fordel at forkorte perioden, indtil den enkelte institution er på omdrejningshøjde igen.

Det siger minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) på et pressemøde, hvor regeringens seneste udflytningsplan præsenteres.

- De steder, det er gået bedst, er der, hvor man også har flyttet hurtigt. 

Udflytning af statslige arbejdspladser

Vi har samlet alle historier om udflytningsplanerne.

Læs meget mere her

- Derfor lægger vi ikke op til, at der skal bygges nyt. Dermed kan vi lave en proces, der samlet set vil gå hurtigere end i forbindelse med den første runde, siger hun.

Derfor skal mange af arbejdspladserne af økonomiske og praktiske hensyn placeres på steder, hvor der i forvejen er statslige arbejdspladser.

Rigsrevisionen er ved at lave en gennemgang af, hvordan det er gået, og hvad det har kostet.

Men det vil regeringen ikke vente på, understreger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Vi gør det, fordi vi politisk vil det her. Det er en værdi for regeringen, at vi får et Danmark i bedre balance.

- Vores politik trækker vi ikke nede i Rigsrevisionen, den trækker vi i vores regeringsgrundlag. Det er en politisk ambition, at staten skal have et mere ligeværdigt aftryk i Danmark, siger han.

/ritzau/

Emneord: Udflytning af arbejdspladser, Sophie Løhde, Lars Løkke Rasmussen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også