Løhde vil sænke sygefraværet i det offentlige

Der er et stort potentiale i at få nedbragt sygefraværet i det offentlige, mener innovationsministeren.

Sygefraværet i det offentlige skal ned. 

Det mener innovationsminister Sophie Løhde (V), der i Berlingske foreslår en national målsætning om at sænke sygefraværet. Målet skal være en del af de økonomiaftaler, som staten, regionerne og kommunerne er ved at forhandle på plads.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale til at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor. Det vil både forbedre trivslen og frigøre ressourcer, som vi kan bruge til at løfte vores kernevelfærd. Men nok så vigtigt vil det gavne den enkelte medarbejder, siger ministeren til avisen.

Hun afviser dog at lægge sig fast på et rimeligt niveau for offentligt ansattes sygedage. Det skal i stedet ses som et oplæg til diskussion med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

Kommunerne og regionerne skal tage større ejerskab over at få beskåret sygefraværet, lyder det.

Forslaget kommer midt i forhandlinger om regionernes økonomi for 2019. Mandag formiddag fortsætter drøftelserne i Finansministeriet.

Efter sidste forhandlingsmøde fredag forlød det fra begge sider, at en aftale var lige rundt om hjørnet.

Ifølge Berlingske viser tal fra Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, at kommunalt, regionalt, og statsligt ansatte havde henholdsvis 11,7,10,7 og 8,3 gennemsnitlige sygefraværsdage i 2017.

Hvis sygefraværet nedbringes med to dage blandt de næsten 500.000 ansatte i den kommunale og regionale sektor, vil det ifølge Finansministeriet frigøre cirka 4000 såkaldte fuldtidspersoner.

/ritzau/

Emneord: 040618, Sygefravær, Offentligt sygefravær, Sophie Løhde, KL, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 04.06.18 Børge Hansen
    Et vinderforslag?

    som får mangetil klappe i hænderne. Så kan de OFF. ansatte lære det! Sammenligningen mellem privat - og offentligt ansatte lader sig ikke lige gøre uden at tage arbejdets karakter med i bedømmelsen. Mange offentligt ansatte har et jobindhold, hvor personligheden er på spil hvert minut, hver dag, hvert år. Den belastning lader sig ikke anskueliggøre i et Excel-ark. Fagforeningerne skal på banen og gøre deres indflydelse gældende - nu med endnu større vægt set i lyset af medlemmernes opbakning, senest manifesteret i den massive godkendelse af de forhandlede OK-resultater.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også