Løkke: 2025-plan skal sænke skat og øge velfærd

Statsministeren peger på tre udfordringer i dansk økonomi, som skal løses med 2025-plan for at frigive penge. Danmark er godt rustet til fremtiden, lyder det fra topøkonomer til Lars Løkke.

Den skandinaviske model med lighed "og mulighed for at række ud efter succes" er den rigtige. Men vores samfundsmodel er især udfordret på tre punkter.
 
Sådan lyder konklusionen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han torsdag afsluttede det to dage lange møde på Marienborg. De tre udfordringer er ifølge Løkke:

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

- Vi er ikke gode nok til at skabe vækst og arbejdspladser. Der er for mange på offentlig forsørgelse frem for i arbejde. Og de offentlige finanser er historisk stramme. 

Målet med 2025-planen bliver at adressere de tre udfordringer, så der kan skabes et øget råderum i den offentlige økonomi, siger Løkke.
 
- Tanken er at investere det større råderum i øget kernevelfærd og den helt nære velfærd, der består i lavere skat. Vi skal have sundhed i verdensklasse, en tryg omsorg for ældre og gode uddannelser. Skal vi levere det, så skal vi handle.
 
Mens støttepartiet Liberal Alliance kæmper hårdt for lettelser i topskatten, så lod statsministeren forstå, at hans prioritet ligger i den anden ende af lønskalaen.
 
- Vi vil gennemføre en skattereform, som især skal lempe skatten for de laveste arbejdsindkomster, lød det fra Løkke, som dermed måske er på vej mod et forslag om at øge beskæftigelsesfradraget.
 
Ifølge regeringsgrundlaget har regeringen dog som "ambition" at lette topskatten. Dermed er der lagt op til et svært skatteslagsmål i efteråret. Løkke brugte sin afsluttende tale til at slå ned på flere af de emner, som var oppe på mødet. Blandt de opløftende ting var ifølge Løkke de muligheder, der følger med digitaliseringen. 
 
Ifølge oplægsholder Esben Hallundbæk Østergaard fra Universal Robots kan digitaliseringen betyde, at produktionsjob i stort omfang begynder at flytte tilbage til Danmark.  For vi har teknologi og et vidensniveau, som gør, at vi måske kan udnytte maskiner til produktion bedre end andre lande. 
 
- Det er et vigtigt tema, siger Løkke.
 
I forhold til skabelsen af nye virksomheder er det dog nødvendigt, at Danmark begynder at tiltrække flere internationale investeringer og skaber bedre mulighed for at iværksættere, fastslår Løkke.
 
Samtidig vil der i 2025-planen være et fokus på at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både ufaglærte og personer med lange uddannelser. Statsministeren lægger i den forbindelse op til, at flere skal vælge uddannelser, som "understøtter det erhvervslivet efterspørger".
- Noget af det kan løses i trepartsdrøftelserne. Andet handler om, at vi i det politiske system tager ansvar for at dimensionere uddannelsessystemet, så det modsvarer erhvervslivets behov, siger Løkke. 
 
Selv om nogle økonomer på mødet advarede mod at overfortolke problemer med produktiviteten, så fastholder statsministeren, at danskerne skal yde mere på arbejdsmarkedet. 
 
- Grundlæggende er der to ting, der tæller. Hvor meget, vi arbejder, og hvor meget vi får fra hånden, når vi arbejder. Begge parametre skal vi tage alvorligt, hvis vi vil aflevere et rigere Danmark til den næste generation, siger Løkke.
 
 
Økonomer nedtoner Løkkes kriseopråb
Indkaldelsen til en to dage lang konference på Marienborg kunne nærmest efterlade indtrykket af, at det var et land i dyb krise, hvis statsminister havde indkaldt en lang række førende økonomer og erhvervsfolk for at få gode råd.
 
Men så slem er krisen nu heller ikke, hvis man skal tro to af de prominente deltagere på det minitopmøde, statsminister Lars Løkke Rasmussen afholdt onsdag og torsdag.
 
Dansk økonomi har det grundlæggende meget godt. Udlandsgælden er væk, pensionssystemet er robust, og velstanden er stadig blandt de højeste i verden, lød det optimistiske budskab i store træk fra både den nuværende overvismand, Michael Svarer, og tidligere overvismand Torben M. Andersen.
 
De opfordrer begge til at nuancere debatten. For nok er der udfordringer. Men der kan ifølge økonomerne være mange årsager til, at den danske vækst har ligget lavt siden finanskrisen.
 
Torben M. Andersen bruger en metafor fra motorsporten for at illustrere, at Danmark har taget fat på reformer af arbejdsmarkedet og tilbagetrækning tidligere end andre lande.
 
- Vi har været i pit, mens de andre stadig kører rundt derude. Men på et tidspunkt skal de andre også i pit.
 
Michael Svarer forklarer, at demografiske forandringer spiller en væsentlig rolle for, at den danske økonomi kun er vokset svagt siden finanskrisen.
 
- Der er i øjeblikket relativt mange unge, og færre af de lidt ældre, som er dem, der er produktive. Den samlede produktivitet, der kommer ud af befolkningen, er mindre. Det kan faktisk forklare en relativt stor del af det tilbageslag, vi har set.
 
De helt unge bidrager mindre rent økonomisk, fordi de er ved at uddanne sig.
 
- Men hvis de får noget ud af den uddannelse, kommer de mere produktive ud, forklarer Michael Svarer.
 
Løkke siger efter konferencen, at Danmark er stærkt, men godt kan blive stærkere.
 
- Jeg kan se nogle udfordringer. Det synes jeg, at jeg har fået bekræftet. Verden er i hastig forvandling - digitalisering, globalisering. Der er lande ude i verden, der har appetit på at have den velstand, vi har i Danmark. Derfor kan vi ikke tage tingene for givet. Der skal handles. Vi skal gøre det mere attraktivt at lave virksomhed her i landet. Vi skal have fokus på, hvordan vi sikrer, at virksomhederne ikke bliver frasolgt, mens de er små, men vokser sig store, mens de er i Danmark, lyder det fra statsministeren.
 
SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, er enig med Løkke i, at dansk økonomi har nogle udfordringer.
 
- Den manglende vækst gælder for hele den vestlige verden. Men det er klart, at statsministeren ønsker at skabe en brændende platform frem til efterårets skatteforhandlinger, mener hun.
 
Efter sommerferien vil regeringen fremlægge en økonomisk plan, der rækker frem til 2025. Den skal sikre, at der både er råd til øget velfærd som for eksempel sundhed, og så det, som statsministren kalder "nær velfærd", nemlig skattelettelser.
 
/ritzau/
Emneord: Statsminister, Marienborg, Vækst, Vækstpakke, Vækstplan, 2025-plan, Reformer
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også