Løkke om Carl Holst sagen: Dur ikke at en mand skal stå moralsk på mål for noget andre har besluttet

- Det kan ikke nytte noget, at det er den enkelte, der skal stå moralsk på mål for en løn, som andre har besluttet, man skal have, siger statsministeren. Samlet set har forsvarsminister Carl Holst nået at modtage over en halv million kroner i eftervederlag.

Forsvarsminister Carls Holst (V) har samlet set nået at modtage over en halv million kroner i eftervederlag, inden han torsdag bekendtgjorde over for offentligheden, at han nu frasiger sig retten til de godt 833.000 kroner, han har ret til, efter at han trak sig som formand for Region Syddanmark.

Det oplyser regionen til Ritzau.


Selvom Holst selv valget at trække sig for herefter at hellige sig hvervet som folketingsmedlem og minister, så giver de gældende regler ham ret til 12 månedslønninger på 69.419 kroner i eftervederlag.

Regionen har hidtil oplyst, at Holst efter reglerne i juni fik udbetalt seks månedslønninger på én gang, efterfulgt af endnu en udbetaling af en enkelt månedsløn måneden efter.

Men hertil kommer - oplyser Region Syddanmark - at Holst også har modtaget 18.511 kroner for den sidste uge af juni.

Det betyder samlet set, at Carl Holst har nået at modtage 504.450 kroner fra regionens kasse, inden han torsdag sagde stop for det resterende beløb.

Sagen om forsvarsministerens eftervederlag har vakt opsigt, fordi han samtidig modtager ministerløn på omkring 1,1 millioner kroner og således modtager store gager fra to forskellige offentlige kasser på samme tid.

Dansk Folkeparti har været blandt kritikerne, men efter, at Holst har sat en stopper for de sidste udbetalinger, har partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, erklæret sig tilfreds med forsvarsministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde for første gang ord om sagen på et pressemøde på Venstres sommergruppemøde fredag.

Han har "fuld respekt" for Carl Holsts beslutning om at sætte en prop i eftervederlaget. Samtidig sagde han, at reglerne bør laves om.

- Der er brug for, at vi får kigget på de her regler, og det er der taget initiativ til. Der skal kigges på reglerne for regionsmedlemmer. Det kan ikke nytte noget, at det er den enkelte, der skal stå moralsk på mål for en løn, som andre har besluttet, man skal have.

/ritzau/

Emneord: Carl Holst, Politisk efterløn, Vederlagskommission, Vederlag
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 02.06.20 Politik
    Så meget har regeringen sparet på konsulenter

    Regeringen, KL og Danske Regioner er som en del af økonomiaftalerne for 2021 blevet enige om, at forbruget af eksterne konsulenter i kommuner og regioner er for højt og skal nedbringes. Dermed er der nu under et år efter regeringens tiltrædelse aftalt eksterne konsulentbesparelser i den offentlige sektor på i alt 2 mia. kr. årligt. To tredjedele af regeringens ambition om årlige konsulentbesparelser på 3 mia. kr. er således nået.

  • 29.05.20 Politik
    Beskæftigelsesministeren: Vi må forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber

    De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 35.500 fuldtidspersoner i april 2020. Ledigheden er på 152.800 fuldtidspersoner svarende til 5,4 procent af arbejdsstyrken. Stigningen i ledigheden overstiger langt de stigninger, vi så i begyndelsen af 2009, hvor ledigheden steg allermest som følge af finanskrisen. Ledigheden er i alt steget med 49.400 i marts og april.

  • 02.09.16 Politik
    Får politikere løn som fortjent? Nyt forskningsprojekt dykker ned i politikernes aflønning

    Hvor meget skal en politiker have i løn, hvis det står til befolkningen? Hvordan synes politikerne selv, de skal aflønnes? Og hvad får de rent faktisk? Det skal en række forskere fra KORA og CBS undersøge i et nyt, stort forskningsprojekt.

  • 28.03.14 Politik
    Politikeres løn skal undersøges

    Det skal være mere gennemskueligt, hvad politikere får i løn. Et bredt flertal i Folketinget er derfor blevet enige om at nedsætte en kommission, der skal udarbejde et samlet forslag til den fremtidige aflønning af ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regions-rådsformænd.

  • 20.06.12 Politik
    KL: Samme regulering af vederlag til kommunalpolitikere som til MF’ere

    Når Folketingets medlemmer kan bevilge sig selv en bedre regulering af deres løn, burde de også være lydhøre over for kommunalpolitikeres rimelige ønske om en bedre regulering af deres vederlag. Det siger KL’s formand, Erik Nielsen, i en kommentar til, at Folketinget netop har vedtaget en ny og gunstigere regulering af deres egen lønudvikling.