Der var engang, hvor først Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti var dem, de andre ikke ville lege med.
Engang hvor partiet blev anset for at tilhøre den yderste højrefløj, og hvor ingen af de traditionelle partier ville erkende, at de mistede vælgere den vej.
Men i takt med at Dansk Folkeparti fortsætter fremgangen i meningsmålingerne, bruger både Socialdemokraterne og Venstre flere kræfter på at genvinde nogle af de tabte vælgere, som er gået over til DF.
Søndag kom Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, således på banen med et klart budskab: Topskatten er ikke længere noget stort problem. I stedet skal der gøres noget i bunden af skatteskalaen for de lavt lønnede.
- Problemerne er dernede, hvor den økonomiske gevinst ved at tage et forefaldende arbejde er alt for lille, fordi balancen mellem de folk, der er på arbejdsmarkedet, og de folk, som står udenfor, simpelthen er tippet, sagde Lars Løkke Rasmussen til Berlingske.
Mens De Konservative og Liberal Alliance beskyldte Venstre-lederen for at vende ryggen til traditionel borgerlig-liberal skattepolitik, så var Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, anderledes positiv:
- Hvis vi på et tidspunkt finder et råderum til at sænke skatten, så er det meget opløftende, at Lars Løkke og Venstre mener, at det er dem med de laveste indkomster, der først står for tur. Det har vi jo argumenteret for i mange år.
Men måske er der ikke så meget at juble over for DF-formanden. Med udmeldingen forsøger Løkke nemlig at gøre Venstre til et mere bredt parti for den almindelige lønmodtager og på den måde stjæle frafaldne vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti, vurderer Elisabet Svane, politisk redaktør på Fyens Stiftstidende:
- Venstre har generelt tabt vælgere til Dansk Folkeparti og er efterhånden lidt truet af deres størrelse. Jeg tror derfor ikke, at meldingen er et forsøg på at hive DF til sig, men nærmere at tage de vælgere til sig, som er gået over til DF, siger hun til Ritzau.
Men Kristian Thulesen Dahl er ikke bekymret for, at det kan skade Dansk Folkepartis opbakning blandt vælgere i den borgerlige lejr, når også Venstre prioriterer de lavtlønnede i skattepolitikken frem for topskattelettelser.
- Det handler jo ikke for os om at have dagsordenen for os selv og bare påpege det, vi mener, der skal laves om i det danske samfund. Det handler også om, at vi får mulighed for at gøre noget ved det.
- Og muligheden for at gøre det, vi ønsker på skatteområdet, bliver jo meget større, når et parti som Venstre bakker os op, siger han.
Det er ikke kun Venstre, som har sat kikkerten mod Dansk Folkeparti i kampen for at vinde flere vælgere.
Skatteudtalelserne fra Lars Løkke Rasmussen kommer i forlængelse af, at Socialdemokraterne har iværksat en storoffensiv mod Dansk Folkeparti.
Blandt andet har Socialdemokraterne i en kampagne forsøgt at udstille DF som et økonomisk uansvarligt parti, der siden 2011 har fremsat politiske forslag til en samlet pris på 155 milliarder kroner uden at anvise finansiering.
FAKTA: Det har Lars Løkke sagt om skat
Her er et udpluk af Lars Løkke Rasmussens (V) udtalelser om prioriteter i skattepolitikken:
* 24. september 2013, topmøde i Dansk Industri:
- Den første krone, jeg har til at sætte indkomstskatten ned, vil jeg gerne bruge i bunden. Det er et større problem, at det slet ikke kan betale sig at arbejde for en række danskere, siger Lars Løkke Rasmussen.
* 5. oktober 2013, Venstres landsmøde:
- Forskellen på at arbejde og ikke at arbejde skal være større. Betyder det, at jeg er imod andre former for skattelettelser. Topskattelettelser for eksempel? Nej, ikke af princip. Men det betyder, at noget er vigtigere end noget andet. Og hvis vi ser nøgternt på Danmarks udfordringer, det at hver femte voksen ikke er på arbejdsmarkedet, så er det lige nu og her vigtigere at sikre, at det overhovedet kan betale sig at arbejde for folk med små lønninger – end det er at skabe tilskyndelse til, at folk med store lønninger arbejder mere.
* 4. maj 2014, til Berlingske:
- Problemerne er dernede, hvor den økonomiske gevinst ved at tage et forefaldende arbejde er alt for lille, fordi balancen mellem de folk, der er på arbejdsmarkedet, og de folk, som står udenfor, simpelthen er tippet.
- I den absolutte top af indkomstskalaen tror jeg egentlig ikke på, at der længere er nogen udfordring. Det gør jeg faktisk ikke.
/ritzau/
