Loft har sendt brev om magtfordrejning til kommission

Loft har i et brev til Skattesagskommissionen præciseret forklaring om fire meget omtalte linjer i skattesag.

Skattesagskommissionen har før den sidste afhøringsdag modtaget et brev fra tidligere departementschef Peter Loft, som dermed præciserer sin forklaring i kommissionen.

Henvendelsen handler om fire meget omtalte linjer, som Peter Loft ønskede med i afgørelsen af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag.

De fire linjer har ført til en række spørgsmål om magtfordrejning rettet mod Peter Loft.

Ledende medarbejdere i Skat København har nemlig opfattet linjerne som den magtfulde departementschefs diskrete forsøg på at få rygterne om, at Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock skulle være bi- eller homoseksuel, skrevet ind i afgørelsen.

Peter Loft har imidlertid via sin bisidder henvendt sig til kommissionen i et brev, fordi han først efterfølgende er blevet klar over, at hovedtrækkene i de fire linjer rent faktisk er med i den endelige afgørelse.

Det var Peter Loft ikke klar over ved afhøringen den 13. maj, hvor han havde svært ved at svare på udspørger Lars Kjeldsens spørgsmål om, hvorfor han pressede på for at få de fire linjer ind i afgørelsen, når de allerede stod der.

- Jeg blev lidt forvirret under den forrige afhøring. Det var først ved den lejlighed, at jeg blev klar over, at den endelige afgørelse indeholder de linjer her.

- Det var først bagefter, at jeg begyndte at spekulere mere nøje over det. Derfor henvendte vi os til kommissionen, siger Peter Loft.

Hvis Skat København selv har valgt at tage linjerne med i afgørelsen, så kan det betyde, at Peter Loft slipper for anklager om magtfordrejning, når kommissionen afleverer sin konklusion.

Det er især den sidste del af de fire linjer, som er blevet tolket som et forsøg på at få rygterne skrevet ind i afgørelsen. De fire linjer lyder:

- Skat har sammenholdt de oplysninger, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysninger Skat selv er i besiddelse af eller har indhentet fra tredjemand.

- Skat finder på denne baggrund at kunne verificere de afgivne oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold.

/ritzau/

 

Emneord: Skattesagskommissionen, Peter Loft, Magtfordrejning
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 03.11.14 Politik
    Skattesagskommissionen har afgivet beretning

    Kommissionen til undersøgelse af sagen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag har i dag afgivet beretning til justitsministeren.