Som en del af erfaringsindsamlingen til robotstrategien har Lolland Kommune indgået et samarbejdet med Blue Ocean Robotics om en afprøvning af syv læringsrobotter. Robotterne kan blandt andet bruges til at træne opmærksomhed, behovsudsættelse og interaktion, og nogle af dem kan vise ansigtsudtryk og medfølelse.

Lolland Kommune afprøver læringsrobotter

Politik

13/04/2015 14:21

Mikkel Sarka

Som en af de første kommuner skal Lolland Kommune nu afprøve, hvordan læringsrobotter kan understøtte læring og sociale færdigheder i dagtilbud og på skoleområdet. På torsdag den 16. april bliver personale fra Dagtilbud, Skoler og Børn og Unge introduceret for syv læringsrobotter, som de skal arbejde med de næste 16 uger.

Lolland Kommune ønsker at være med helt fremme i forhold til at afprøve effekterne og værdien af nye læringsteknologier. Derfor skal der i perioden 2015-2017 udvikles en robotstrategi for kommunens indsats på en række områder inden for Dagtilbud, Skoler og Børn og Unge.

Som en del af erfaringsindsamlingen til robotstrategien har Lolland Kommune indgået et samarbejdet med Blue Ocean Robotics om en afprøvning af syv læringsrobotter. Robotterne kan blandt andet bruges til at træne opmærksomhed, behovsudsættelse og interaktion, og nogle af dem kan vise ansigtsudtryk og medfølelse. Arbejdet med de i alt tre forskellige typer robotter bliver inddelt i to forskellige læringsspor: social/faglig læring og fagspecifik læring. I den social/faglige læring er der fokus på dagtilbud, indskoling og specialområdet. Her er de humanoide robotter ”Zeno” og ”Romibo” velegnede. I den fagspecifikke læring er fokus på undervisning/skoleområdet, og her er det hensigtsmæssigt at bruge robotten ”QueBall”.

På kick off mødet torsdag 16. april får personalet en introduktion til projektforløbet og til, hvordan de kan bruge robotterne i konkrete situationer, og hvem målgrupperne er. Når projektet slutter efter 16 uger, skal effekten af robotterne evalueres i samarbejde med Blue Ocean Robotics.

Om robotterne

QueBall

QueBall har på nuværende tidspunkt en teknologisk modningsgrad, hvor den er nem at betjene via en iPod eller iPad, når den gratis app (fra app store) er downloadet. App’en består i dag af 4-6 lege og to ekstra funktioner.

Legene træner opmærksomhed, koncentration, interaktion, behovsudsættelse, impulsstyring og eksempelvis det at kunne vente på tur. Der er en høj grad af fysisk aktivitet i teknologien, som aktiverer brugerne meget. Dertil taler QueBall også engelsk (kommer senere på adskillige sprog). Ligeledes er det muligt, at ”bestille” træningssessioner/lege i en separat App, i samarbejde med Blue Ocean Robotics, da softwaren netop er udviklet dertil i Blue Ocean Robotics.

Zeno

Zeno er en humanoid robot, som udmærker sig ved at kunne vise ansigtsudtryk. Der er 10 motorer i ansigtet, som giver den mulighed for at vise forskellige følelsesmæssige udtryk. Zeno har bevægelsesgrader i sine led, er 68 cm høj, taler 26 sprog, er udstyret med en intern computer og avanceret kunstig intelligens. Den kan konversere og vise medfølelse. Zeno bruges bl.a. i specialpædagogikken, hvor den kan understøtte socioemotionel som fagfaglig træning. Hver træningssession i Zeno, som udvikles, bygges op over et specifikt træningssystem, som erfaringsmæssigt har vist sig, at være yderst anvendeligt. Det er det pædagogiske personale på de pågældende skoler, institutioner mm., som skal være hovedudvikler på indholdet i træningssessionerne, naturligvis i samarbejde med Blue Ocean Robotics.

Se video med robotten Zeno her

Romibo

Robibo er en social træningsrobot, som kan understøtte elever i både almen som specialskolen. Den er en pelsklædt robot, som med sit bløde ydre kan appellere til særligt de yngre børn. Romibo har en stabil platform, som den kan køre på, og den styres fra en Ipad. Romibos øjne er en downloadet app, som kan ”tracke” bevægelse samt åbne og lukke sine øjne.

Romibo bruges bl.a. i fremmedsprogsundervisning, da App’en til at programmere Romibo er så moden og brugervenlig, at brugeren blot skriver ind, hvad den skal sige og, hvilke lege/øvelser der skal leges/trænes.

 

Mest Læste

Annonce