Lykkepiller virker måske lidt alligevel
For lidt over en måned siden kunne man i medierne læse at lykkepiller ikke virker, det havde et stort danske studie vist. Men måske er det hele lidt mere komplekst og det ser faktisk ud som om studiet viser en lille effekt af lykkepiller
Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd i Danmark får en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Og hvert år koster depressioner danske virksomheder et to cifret milliardbeløb på grund af sygemeldte medarbejdere. Omkring 300.000 danskere er netop nu i behandling med lykkepiller eller såkaldte SSRI præparater mod depression.
Praktiserende læge blogger på DenOffentlige
Thomas Birk Kristiansen er praktiserende læge i kompagnifællesskab i Ishøj, og har længe været en skarp stemme i sundhedsdebatten. Han afslørerede blandt andet skæve forhold i forbindelse med DAMD-skandalen og er i dag bl.a. formand for Patientdataforeningen.
Læs Thomas Birk Kristiansens blogs på DenOffentlige lige her.
Med så højt et antal danskere i behandling er det naturligvis væsentligt at vide om pillerne har en gavnlig effekt mod svær depression, som klart opvejer de alvorlige bivirkninger, der også er ved lykkepiller. Alvorlige bivirkninger kan være hjertestop og pillerne kan endda forårsage selvmord. Debatten herom har længe raset både i udlandet og i Danmark.
For lidt over en måned siden kunne man i medierne læse, at lykkepiller ikke virker. Udsagnet kom på baggrund af en meget grundig dansk systematisk gennemgang af alle videnskabelige lodtrækningsforøg med lykkepiller. Gennemgangen, en såkaldt metanalyse, viste at der gennemsnitligt kun er negligerbar effekt af lykkepiller mod svær depression, og at de endda kan have alvorlige bivirkninger.
En metanalyse er en videnskabelig metode, der sikrer, at alle relevante forsøg, både dem, som taler for og imod en behandling, tages med i en vurdering. I en metaanalyse er det ikke muligt at håndplukke den del af videnskaben, der kun støtter den ene side af en sag. Siden er studiet blevet kritiseret uden at dets resultater har kunnet drages alvorligt i tvivl.
Nærlæser man den danske metaanalyse, ser det dog ud til at effekten af lykkepiller nok er lidt mere nuanceret end først konkluderet.
Selvom metaanalysen viser, at der kun er negligerbar gennemsnitlig effekt af lykkepiller, tyder resultaterne på, at der er en hvis effekt, hvis man i stedet kikker på hvor mange der oplever forbedring af alle symptomer, den såkaldte remission.
Studiet tyder nemlig på at 1 ud 11 med svær depression kan opleve remission som effekt af lykkepiller. Så selvom den gennemsnitlige effekt er negligerbar, så kunne det se ud som der alligevel er gavnlig effekt, i form af remission, for lige under 10 procent af de behandlede. Så den helt væsentlige diskussion af hvorvidt gavn af lykkepiller er tilstrækkelig til at opveje bivirkninger synes endnu uafsluttet.
DEN TEKNISKE OG NØRDEDE FORKLARING.
Figur 9 i originalartikel omhandler et antal patienter med svær depression som oplever remission = Hamiltonscore ≤8. Her observeres der en lille, men ikke ubetydelig, gavnlig effekt af SSRI.
“Random-effects meta-analysis showed that SSRIs versus placebo significantly decreased the risk of no remission (RR 0.88; 95% CI 0.84 to 0.91; P < 0.00001) (Fig. 9). This corresponds to 657 (95% CI 642 to 679) SSRI participants out of 1000 will experience no remission compared with 746 control participants out of 1000 (see Additional file 5: Summary of findings table). Visual inspection of the forest plots showed no clear signs of heterogeneity [13, 16]."
Det betyder at 343/1000 fik remission i SSRI-arm vs. 254/1000 i Placebo-arm. Det svarer til en NNT på 11.
Det fremgår af forskningsartiklen, at:
"SSRIs significantly decreased the risk of no remission (RR 0.88; 95% CI 0.84 to 0.91; P
Post eller propter - sammenfald eller årsag?
For 83 år siden fløj storken over Odense den 6. marts. Den 7 marts blev jeg født på Sct. Josephs fødeklinik.
Siden har jeg troet på storken - og i en periode (men ikke længere) på serotoninreuptakeinhibitors.
Tak til Thomas Birk Kristiansen for en relevant kommentar til denne debat.
Gøtzsche har påpeget, at det er vanskeligt at blinde disse undersøgelser ordentligt pga. forskellige bivirkninger for placebo og aktivt stof. Det kunne være en grund til, at lidt flere oplever effekt i behandlingsgruppen, at de faktisk kan gennemskue, at de får det aktive stof, fordi de kender bivirkningerne ved dette. "Så den helt væsentlige diskussion af hvorvidt gavn af lykkepiller er tilstrækkelig til at opveje bivirkninger synes endnu uafsluttet. " Ja, det er jo det vigtige spørgsmål. Forekomsten af dels generende, dels også meget alvorlige bivirkninger, fremgår ikke af ovenstående. De alvorligste er, at stofferne øger risikoen for jo mord, selvmord, selvmordsforsøg, vold, hvilket jo ikke kan blive alvorligere.
Hvis 10 ud af 11 oplever dels meget generende, dels i nogle tilfælde direkte farlige bivirkninger, uden at det virker på depressionen - bør det så ikke tælle meget tungt i forhold til, at 1 ud af 11 MÅSKE får en effekt? Og hvor stor er den effekt egentlig? Der er jo ikke nødvendigvis tale om, at disse bliver helbredt for deres depression - der er vel tale om, at de blot scorer lidt lavere på Hamilton? Ville disse lægemidler nogensinde være blevet godkendt, hvis man havde kendt disse tal på godkendelsestidspunktet? Jeg håber det ikke. Men hele diskussionen afslører i hvert fald, hvor ringe grundlag, man nogen gange har for godkendelserne af nye lægemidler. 15-20 år senere kommer man så og undskylder sig med "fortidens synder", som Poul Videbeck kaldte det i Politiken for et par uger siden - hvorefter man fortsætter med samme uvidenskabelige praksis i det etablerede system. Man lærer meget nødigt af den nye, grundige forskning - for det kan jo koste penge. Er man bange for erstatningskrav pga. den nye forskning?
Men Thomas Kristiansen rammer plet med at pege på, at spørgsmålet er, hvor mange patienter man har lov til at skade alvorligt for MULIGVIS at kunne hjælpe ganske få.