Måling: Danskerne bekymrede for velfærdssamfundet

Seks ud af ti danskere er bekymrede for velfærdssamfundets fremtid. 86 pct. mener, at vi om ti år i højere grad selv skal betale for vores velfærd. Der vil ikke være råd til at opretholde dagens velfærdsydelser. Det fremgår af en meningsmåling, som er udarbejdet af opinionsinstituttet InFact i forbindelse med et udspil til fornyelse af den danske velfærdsmodel, som en række prominente danske erhvervsfolk har udarbejdet.

”Opinionsmålingen bekræfter, at danskerne oplever, at vi står på en brændende platform. Vi bliver nødt til at forny velfærdssamfundet, hvis vi i de kommende år ikke skal se et både fattigere Danmark og et udhulet velfærdssamfund,” siger Waldemar Schmidt, initiativtager til projektet og tidligere koncernchef i ISS.
Han er en af Danmarks 80 Goodwill-ambassadører - succesrige erhvervsfolk, der i dag bor i udlandet. De ser fra deres globale udkigsposter med bekymring på udviklingen i Danmark. Ifølge Goodwill-ambassadørerne er det danske samfund er i dag på for mange områder ude af trit med kravene fra den nye globale økonomi. Symptomerne er på den ene side en svækket konkurrenceevne, lav produktivitet og spinkelt vækstgrundlag, på den anden side smuldrende velfærd samt stadig flere borgere på passiv forsørgelse.

Meningsmålingen fra InFact bekræfter, at befolkningen deler erhvervsledernes bekymring. Hele 79 pct. af danskerne er tilhængere af den danske velfærdsmodel - men 62 pct. er samtidig bekymrede for velfærdssamfundets fremtid.

En succes uden formål

Læs også interview med professor Ove Kaj Pedersen om velfærdsstatens oprindelse.

Årsagen til bekymringen er blandt andet, at velstanden skrumper - vi bliver fattigere i de kommende år - så det bliver svært at finansiere velfærdsmodellen. 66 pct. af danskerne mener, at vi om 10 år har mindre velstand. Samtidig mener hele 86 pct., at vi om 10 år har mere egenbetaling i samfundet. Hvilket reelt betyder et farvel til det universelle velfærdssamfund, som vi kender det.

Behov for nytænkning
I lyset af udfordringerne mener flertallet af danskerne – 44 pct. – i tråd med Danmarks Goodwill-ambassadører, at der er behov for nytænkning. Imidlertid er danskerne er splittede om, hvad svaret på fornyelsen kan eller bør være:

  • 41 pct. mener, at løsningen er en mere effektiv offentlig sektor og uændret skat
  • 28 pct. går ind en mindre offentlig sektor og lavere skat
  • 31 pct. er i tvivl eller efterlyser alternativ løsning

Hvordan fornyelsen end skal ske, så mener flertallet af danskerne, at den offentlige sektor kan drives bedre, end i dag. Hele 52 pct. mener, at den offentlige sektor kan effektiviseres og samtidig udvikle bedre velfærdsløsninger.
Når danskerne skal forholde sig til uddannelserne, er utilfredsheden endnu mere markant. Hele 63 pct. af danskerne mener, at vi skal forbedre uddannelserne og sikre en dygtigere arbejdsstyrke.
Samtidig ser et stort flertal - tre ud af fire eller 74 pct. af befolkningen - et konkurrencedygtigt erhvervsliv som fundamentet for velfærdssamfundet.
”Det er betryggende, at der er en så bred national konsensus om udfordringerne og prioriteringerne. Det er et godt grundlag for at iværksætte en bred debat om, hvordan vi kan gøre det bedre, og sikre erhvervslivet de bedst tænkelige vilkår og sikre verdens bedste offentlige sektor. Det må være målet. Det eneste, der kan forhindre os i at nå det, er os selv,” siger Waldemar Schmidt.

Emneord: Samfundsledelse, Velfærd, Globalisering, Konkurrenceevne. Fornyelse, Innovation, Landemodel, Waldemar Schmidt, Goodwill Ambassadør, Velfærdssamfundet, Velfærdsstaten
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.09.17 M.S. Carstens
    Tjaaa,

    hvem ville ikke være bekymret, hvis xxx-tusinde kom ind og ville have del i din forsikring, uden at have betalt dertil?

  • 07.09.17 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Caroline. JA,

    det er det, vi har fået oplyst.
    bh

  • 07.09.17 Caroline Hansen
    Spørgsmål

    Hvorfra stammer jeres procent-tal? Er det et repræsentativt udsnit af befolkningen?

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også