Macron hæver mindsteløn som svar på voldelige demonstrationer

Emmanuel Macron siger i tv-tale, at han forstår franskmændenes vrede, men fordømmer den voldelige opførsel. Macron skal sørge for at gøre noget for dem, der ikke har stemt på ham, hvis han vil fortsætte, siger forsker.

Afsnit 9 og 10 er tilføjet med oplysning om tiltagenes samlede forventede pris.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, talte mandag aften for første gang til nationen, siden voldelige demonstrationer brød ud i Frankrig for godt fire uger siden.
 
Præsidenten gav en række løfter for at imødekomme demonstranterne.
 
Han siger samtidig, at franskmændenes vrede stikker "dybt" og er "berettiget". I samme ombæring fordømmer han dog også den voldelige opførsel, som demonstranter har udvist de seneste uger.
 
Blandt Macrons løfter er en lille stigning i landets mindsteløn.

Europa-hjørnet

Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten. 

Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.

Følg Europa-debatten her.

Præsidenten annoncerer således, at mindstelønnen fra næste år skal hæves med 100 euro om måneden - svarende til knap 750 kroner.
 
I mandagens tv-tale bebudede Macron også lønstigninger til de fattigste samt skattelettelser til pensionister.
 
- Vi ønsker et Frankrig, hvor man kan leve et værdigt liv gennem sit arbejde, og det har vi været for langsomme til at sørge for.
 
- Nu beder jeg regeringen og parlamentet om at gøre, hvad der er nødvendigt, lyder det fra den franske præsident.
 
Tiltagene forventes i alt at koste mellem otte og ti milliarder euro - svarende til mellem 60 og 75 milliarder kroner.
 
Det oplyser Oliver Dussopt, juniorminister i den franske regering, til nyhedsbureauet Reuters.
 
Forsker om Macrons løfter: Han prøver at købe sig til fred
De voldsomme demonstrationer, der har udspillet sig i gaderne i den franske megaby Paris, sætter præsident Emmanuel Macron på prøve.  Det vurderer Jørn Boisen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet. Ifølge ham er det den dybeste krise, som Macron har stået i, mens han har været præsident.
 
- Hans magt er virkelig sat på prøve, og hele hans fremtid som præsident er der sat spørgsmålstegn ved, siger Jørn Boisen. 

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Det er bevægelsen "Gule Veste", der står bag protesterne mod den politiske elite, fordi de føler sig forsømt. De kæmper mod en presset økonomi. Urolighederne brød ud for godt fire uger siden. Mandag aften talte præsidenten for første gang til nationen.
 
Under talen gav han en række løfter for at imødekomme demonstranterne. Blandt løfterne er en lille stigning i mindstelønnen. Fra næste år skal den hæves med 100 euro - svarende til 750 kroner - om måneden.
 
- Han forsøgte skabe fred ved at indrømme, at han har taget fejl, at han har overset nogle problemer eller taget for let på nogle problemer. Han prøver at råde bod på det ved at give penge, siger Boisen og tilføjer:
 
- Så at sige købe sig til fred.
 
Men om det er godt nok til at sikre hans plads i præsidentsædet er ikke til at sige, lyder det fra forskeren. 
 
"Gule Veste" er opstået uden for politiske partier og fagforeninger. Der er ingen officiel ledelse. De startede med at demonstrere mod benzinafgifter.
 
- Der er ingen leder, ingen struktur, der er ikke nogen organisation. Der er ingen klart formulerede krav, forklarer Jørn Boisen.
 
- Det er en bevægelse, der er baseret på mistillid til systemet, og hvis de skal afbryde konflikten, så kræver det en form for tillid til præsidenten, siger han.
 
Han mener, at Macron bør bevise, at han også er præsident for de franskmænd, der ikke satte krydset ud for hans navn på valgdagen. 
 
- Folk, der stemmer på Macron, er den veluddannede elite fra byerne, som har gode job, lange uddannelser, og som generelt klarer sig rigtig godt.
 
- Det er ikke dem, han skal gøre noget for, lyder det fra forskeren.
 
Den seneste tids demonstrationer er anført af protestbevægelsen "De Gule Veste". Bevægelsen startede som en protest over en forhøjelse af afgifter på blandt andet fossile brændstoffer.
 
I sidste uge meddelte regeringen, at man havde droppet at få indført de nye afgifter på brændstoffer i finansloven for 2019. 
 
Det hjalp dog ikke synderligt på demonstrationerne i landet.
 
Protesterne er også blevet udvidet til at inkludere en generel utilfredshed med regeringen og en voksende ulighed.
 
Ifølge det franske indenrigsministerium deltog 136.000 mennesker lørdag i demonstrationer over hele Frankrig.
 
I Paris var omkring 10.000 personer fra "De Gule Veste" samlet på hovedgaden Champs-Élysées og andre områder.
 
Der var indsat 8000 betjente til at sørge for sikkerheden, og for første gang i løbet af demonstrationerne var der pansrede køretøjer i gaderne i den franske hovedstad.
 
Over 2000 blev anholdt, heraf flere end tusinde i Paris.
 
/ritzau/AFP
Emneord: Emmanuel Macron, Frankrig, Europæisk samarbejde, Mindsteløn, 111218
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også