Macron og Sherin Khankan drøfter stormøde for kvindeimamer

Frankrigs præsident er interesseret i idé om møde for kvindeimamer og kritiseres for møde med Sherin Khankan.

Den franske præsident har haft besøg af den danske imam Sherin Khankan, som præsenterede sin idé om at holde en konference for kvindelige imamer fra hele verden. 

- Statschefen udtrykte interesse for idéen, og han lovede at følge op, siger Khankan ifølge den franske avis L'Express. 

Den danske imam var mandag inviteret til møde i Élyséepalæet sammen med den franske rabbiner Delphine Horvilleur. 


Macron havde inviteret de to kvinder for at drøfte islams rolle i Vesten og for at få inspiration til, hvordan man bedre kan skabe dialog mellem forskellige befolkningsgrupper, skriver den franske avis. 

Khankan siger efter mødet, at Marokko vil være en god vært for en konference for kvindelige imamer, da det nordafrikanske land allerede har en ny generation af kvindelige forkyndere. 

Den franske præsident kritiseres fra flere sider for at have inviteret den danske imam. 

Lydia Guirous, som er talskvinde for Republikanerne, langer ud efter Macron, med henvisning til at han mødes med en imam få dage efter et islamistisk angreb i et supermarked i Sydfrankrig. 

- I kølvandet på attentaterne i Trèbes kan Emmanuel Macron ikke finde på noget bedre at foretage sig end at tage imod en dansk imam, som forsvarer fupnummeret "islamisk feminisme", skriver Guirous på Twitter. 

Talskvinden, som har algerisk oprindelse, har i en bog skrevet om "alt for mange dårligdomme" i verden, der sker i islams navn. 

Også den jødiske avis Le Monde Juif kritiserer invitationen til Khankan under overskriften "skammeligt".

Af artiklen fremgår det, at den danske imam mener, at Israel er en "terrorstat". 

Det sker med henvisning til en artikel i Kristeligt Dagblad i 2014, da imamen stillede spørgsmålet, om det var på tide at diskutere, "om Israel er en terrorstat". 

/ritzau/

Emneord: Sherin Khankan, Imam, Islam, Emmanuel Macron, Frankrig, Religion, Religiøse Forkyndere
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 03.04.18 L.Jeppesen
    Imamer

    Er Frankrig - Danmark og EU interesseret i kvindelige imamer der jo er ligeså rabiate som mandlige imamer? Den muslimske kultur hører ikke hjemme Europa.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 19.02.15 Ledelse
    Odense Kommune: Børn skal kende baggrunden for terrorangreb

    Når Odenses skolelærere skal tale med eleverne om terrorangrebene i København, så er religion en naturlig del af dialogen. Det præciserer kommunen nu i en ny orientering til de odenseanske skoler. Borgmester og rådmand mener, at det er uhensigtsmæssigt, når kommunen har opfordret skolelærere til at nedtone religion og etnicitet